Sag anlagt den 17. december 2012 - Miejskie Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(Sag T-560/12)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Miejskie Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej sp. z o.o. (Brzesko, Polen) (ved advokat T. Dobrzyński)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

Det Europæiske Kemikalieagenturs afgørelse nr. SME(2012) 3538 af 15. oktober 2012, hvorved sagsøgeren blev pålagt en administrativ afgift på 20 700 EUR, annulleres.

Subsidiært annulleres afgørelse MB/D/29/2010 af 12. november 2010 truffet af ECHA's bestyrelse om kvalificering af de ydelser, som pålægges afgifter.

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende: Uforenelighed med Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 samt tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling.

Den anfægtede afgørelse er uforenelig med gebyr- og afgiftsforordningen, idet sagsøgte kun har kompetence til at opkræve administrative afgifter, mens kompetencen til at fastsætte bøder med afskrækkende virkning er tildelt medlemsstaterne. Administrative afgifter skal stå i et passende forhold til omfanget af det arbejde, som ECHA har udført. En administrativ afgift på 20 700 EUR på grund af urigtig angivelse af virksomhedsstørrelse er af straffende karakter og svarer til en bøde. Sagsøgte har dermed gjort indgreb i medlemsstaternes kompetence, hvilket er i strid med princippet om kompetencetildeling i artikel 5 TEU og udgør en handling uden kompetence i henhold til artikel 263 TEUF.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling

At størrelsen af den administrative afgift er blevet gjort afhængig af virksomhedens størrelse, udgør en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling i artikel 5 i den europæiske adfærdskodeks for god forvaltningsskik og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Da den administrative afgift i henhold til definitionen heraf tjener til at dække omkostningerne ved administrative ydelser, kan det ikke objektivt begrundes, at der er blevet indført en forskellig behandling alt efter de registrerede virksomheders størrelse. Den administrative indsats med hensyn til at efterprøve virksomhedernes størrelse er nemlig ens. Under disse omstændigheder betaler store virksomheder, som med urette har angivet at være små eller mellemstore virksomheder, en afgift, som ikke kun dækker omkostningerne ved ydelsen i forbindelse med efterprøvelsen af deres størrelse, men også omkostningerne ved efterprøvelsen af andre virksomheders størrelse eller endog omkostningerne ved andre af ECHA's ydelser.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet

Sagsøgeren har angivet at være en lille virksomhed, idet sagsøgeren uforskyldt har taget fejl med hensyn til den rigtige vurdering af virksomhedens størrelse. Ifølge oplysningerne under rubrikken "Afgifter" på den nationale REACH-helpdesks hjemmeside fastlægges virksomhedsstørrelse i henhold til national lovgivning om frihed til at drive erhvervsvirksomhed. I henhold til denne lovgivning er aktionærstrukturen ikke afgørende ved fastlæggelsen af virksomhedens størrelse, det kommer derimod an på antallet af beskæftigede arbejdstagere og den årlige nettoomsætning, og disse oplysninger har sagsøgeren taget i betragtning. Forpligtelsen til at tage hensyn til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 ved fastlæggelsen af virksomhedsstørrelse er ikke blevet behørigt meddelt de berørte. Derudover har ECHA ikke oplyst virksomhederne om størrelsen af den administrative afgift, som kan pålægges i tilfælde af angivelse af urigtig virksomhedsstørrelse, og har dermed tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

Fjerde anbringende: Magtfordrejning

-    Sagsøgte har begået magtfordrejning, idet sagsøgte i afgørelse MB/D/29/2010 har fastlagt en ekstremt forhøjet afgiftssats og har tildelt sig selv meget vidtgående beføjelser i form af at kunne anvende samtlige retlige muligheder med henblik på afgiftsopkrævning samt ved ikke at fastsætte en mulighed for at undgå afgiften. Disse omstændigheder kan ikke begrundes i medfør af artikel 13, stk. 4, i forordning nr. 340/2008. Opkrævningen af administrative afgifter forfølger i realiteten et andet formål end det, der fremgår af anden betragtning til forordning nr. 340/2008 (dækning af omkostningerne ved ECHA's ydelser) og svarer ikke til sagsøgtes arbejdsindsats, men er snarere en bøde, som med urette er blevet pålagt sagsøgeren.

____________