Language of document :

Sag anlagt den 5. februar 2013 - Three-N-Products Private mod KHIM - Munindra Holding (AYUR)

(Sag T-63/13)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Three-N-Products Private Ltd (New Delhi, Indien) (ved advokaterne M. Thewes og T. Chevrier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Munindra Holding BV (Lelystad, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2296/2011-4) annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse for så vidt angår "konsulentvirksomhed inden for urtemedicin, ernæring, helse og skønhedspleje" i klasse 44.

Harmoniseringskontoret og Munindra Holding BV tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for Retten og de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "AYUR" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 16 og 44 - EF-varemærke nr. 5 429 469

Indehaver af EF-varemærket: Three-N-Products Private Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Munindra Holding BV

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ordmærke registreret i Benelux, "AYUS", for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 29, 30 og 31

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen taget delvist til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________