Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 27. maj 2004 af MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-191/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. maj 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG, Düsseldorf (Tyskland), ved advokat R. Kaase. Den anden part i sagen for appelkammeret var Tesco Stores Limited.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 23. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 486/2003-1 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
MIP METRO Group Intellectual Property GmbH & Co. KG.

EF-varemærket, der søges registreret:
Figurmærket "Metro" vedrørende varer, der ikke er genstand for den foreliggende sag (ansøgning nr. 779116).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Tesco Stores Limited.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det nationale ordmærke "METRO".

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastes.
Appelkammerets afgørelse:
Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres.

Søgsmålsgrunde:
Ansøgeren har gjort gældende, at det tidspunkt hvor en ældre rettighed, for at danne grundlag for en indsigelse, skal være gældende og skal kunne bevises at have denne status, er på tidspunktet for indsigelsesafdelingens afgørelse, eller subsidiært når fristen for at fremlægge yderligere bevismateriale udløber. Ansøgeren har til støtte for sin ansøgning anført, at der foreligger en tilsidesættelse af de retningslinier for sagsbehandling, der er indeholdt i artikel 74 i Rådets forordning nr. 40/94 1 og regel 16 og 20 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 2. Ifølge ansøgeren fremgår det ikke af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, at gyldigheden af det ældre varemærke kun er påkrævet på det tidspunkt, hvor indsigelsen rejses.