Sag T-192/04

Flex Equipos de Descanso, SA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket LURA-FLEX – ældre nationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelen »flex« – oversættelser af dokumenter fremlagt til støtte for de ældre varemærkers renommé indgivet til Indsigelsesafdelingen efter udløbet af fristen herfor – appelkammerets pligt til at vurdere nødvendigheden af, at de oversatte dokumenter tages i betragtning«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 16, stk. 3, regel 17, stk. 2, og regel 20, stk. 2)

2.      EF-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra Harmoniseringskontorets Indsigelsesafdeling – appelkammerets prøvelse – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74, stk. 2)

1.      Det kan udledes af den dobbelte henvisning dels i regel 16, stk. 3, i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker til regel 20, stk. 2, dels i regel 17, stk. 2, til regel 16, stk. 3, at den frist, som Indsigelsesafdelingen i medfør af regel 20, stk. 2, fastsætter til den detaljerede fremlæggelse af kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen, også finder anvendelse på oversættelse af disse beviser for indsigerens ældre varemærkers renommé til det under indsigelsesproceduren anvendte sprog.

Når indsigeren efter denne frist fremlægger oversættelsen af beviserne for sine ældre varemærkers renommé for Indsigelsesafdelingen til det i indsigelsesproceduren anvendte sprog, skal disse beviser anses for ikke rettidigt at være blevet fremført af sagsøgeren som omhandlet i artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94, således at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i henhold til samme bestemmelse kan se bort fra dem.

(jf. præmis 50 og 61)

2.      Når appelkammeret forelægges en klage over en afgørelse, hvorved en indsigelse mod registrering af et tegn som EF-varemærke er blevet forkastet, har appelkammeret i henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94, forudsat at dets afgørelse begrundes i denne henseende, en skønsmargen med henblik på at afgøre, hvorvidt der med henblik på den afgørelse, som kammeret skal træffe, skal tages hensyn til de faktiske omstændigheder eller beviser, som den part, der har rejst indsigelse, har fremlagt for sent for Indsigelsesafdelingen. En sådan hensyntagen kan navnlig være berettiget, når de for sent fremførte elementer for en umiddelbar betragtning kan have en afgørende betydning for udfaldet af indsigelsen, og tidspunktet for proceduren, hvorpå denne sene fremsættelse sker, og omstændighederne omkring den ikke er til hinder for en sådan hensyntagen.

Det appelkammer, der uden videre nægter at udøve sin skønsbeføjelse i forhold til at afgøre, om sådanne beviser og dokumentation skal tages i betragtning, begår dermed en retlig fejl.

(jf. præmis 62, 63 og 67)