Language of document :

Rettens dom af 13. juni 2012 - XXXLutz Marken mod KHIM - Meyer Manufacturing (CIRCON)

(Sag T-542/10) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket CIRCON - det ældre EF-ordmærke CIRCULON - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - høj grad af særpræg - renommé - artikel 8, stk., litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - sagsbehandlingen ved appelkamrene - retten til forsvar - artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: XXXLutz Marken GmbH (Wels, Østrig) (ved advokat H. Pannen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved R. Manea, derefter ved K. Klüpfel, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Meyer Manufacturing Co. Ltd (Kowloon, Hong-Kong) (ved advokat M. Fiedler)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 40/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Meyer Manufacturing Co. Ltd og XXXLutz Marken GmbH.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 3. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 40/2010-1) annulleres.

2)    Harmoniseringkontoret bærer sine egne omkostning og betaler de af XXXLutz Marken GmbH afholdte omkostninger.

3)    Meyer Manufacturing Co. Ltd bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 30.af 29.1.2011.