Sag T-1/12

Den Franske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – omstruktureringsstøtte, som de franske myndigheder har til hensigt at yde til fordel for SeaFrance SA – kapitalforhøjelse og lån fra SNCF til SeaFrance – afgørelse, der fastslår, at støtten er uforenelig med det indre marked – begrebet statsstøtte – kriteriet om den private investor – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 15. januar 2015

1.      Statsstøtte – begreb – retlig karakter – fortolkning på grundlag af objektive elementer – domstolsprøvelse

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

2.      Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – vurdering i henhold til alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng – flere på hinanden følgende statslige indgreb, som er indbyrdes uadskillelige – vurdering af foranstaltningerne i deres helhed – lovlighed

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

3.      Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – vurdering i henhold til alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng – flere på hinanden følgende statslige indgreb, som er indbyrdes uadskillelige – samlet analyse af disse foranstaltningers afkast

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.      Statsstøtte – begreb – bedømmelse udelukkende på grundlag af artikel 107, stk. 1, TEUF – hensyntagen til en tidligere praksis – ikke omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.      Annullationssøgsmål – formål – beslutning, der støttes på flere begrundelser, som hver især udgør et tilstrækkeligt grundlag for konklusionen – beslutning vedrørende statsstøtte – anbringender vedrørende en fejl eller en anden ulovlighed, der kun påvirker en enkelt af disse begrundelser – uvirksomt anbringende for at medføre annullation af afgørelsen

(Art. 263 TEUF)

6.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – støttemodtagerens egetbidrag – lån, som ikke kan tages i betragtning i forbindelse med egetbidraget

(Art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 7, 43 og 44)

7.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – støttemodtagerens egetbidrag – godkendelse af et mindre bidrag end 50% under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer – skønselementer – økonomisk krise og stramning af de finansielle markeder, som påvirker alle virksomheder – ikke omfattet

(Art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 44)

8.      Den Europæiske Union – ejendomsretlig ordning – princippet om neutralitet – anvendelsen af traktatens grundlæggende regler – forholdet med statsstøttereglerne

(Art. 107, stk. 1, TEUF, og art. 345 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29 og 30)

2.      Kommissionen skal, når den undersøger anvendelsen af kriteriet om den private investor, altid gennemgå alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng, og ved anvendelsen af dette kriterium på flere på hinanden følgende statslige indgreb skal den undersøge, om disse indgreb er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden, og at indgrebene derfor med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF skal betragtes som ét indgreb.

Undersøgelsen af, om flere på hinanden følgende statslige indgreb er adskillelige, skal foretages på baggrund af kriterier, såsom bl.a. indgrebenes kronologi og formål samt virksomhedens situation på tidspunktet for indgrebene.

I denne henseende kan Kommissionen i en situation, hvor en offentlig virksomhed yder sit datterselskab i vanskeligheder henholdsvis en redningsstøtte, en rekapitalisering og lån – som ifølge den pågældende medlemsstat ikke udgør støtte, men en selvstændig investering i forhold til kriteriet om den private investor – blandt baggrundselementerne bl.a. tage hensyn til udviklingen i omstruktureringsplanen, overlapningen af den offentlige virksomhed, der ikke alene optræder i sin egenskab af leverandør af støtten, men ligeledes yder af de tilskud, der indgår som en del af egetbidraget, og til en af staten uafhængig privat investors manglende deltagelse i omstruktureringen.

(jf. præmis 32-34, 47, 50 og 55)

3.      I en situation, hvor en offentlig virksomhed yder sit datterselskab i vanskeligheder henholdsvis en redningsstøtte, en rekapitalisering og lån, som tilsammen udgør en uadskillelig helhed af foranstaltninger, anvender Kommissionen kriteriet om den private investor korrekt, når den ved at tage hensyn til den indflydelse, som en betaling af renterne og tilbagebetalingen af de pågældende lån har på rekapitaliseringens rentabilitet, foretager en samlet analyse af det afkast, som denne offentlige virksomhed som en privat eneinvestor kan forvente af de foranstaltninger, som er gennemført eller planlagt i forbindelse med redningen og omstruktureringen af den støttemodtagende virksomhed, vurderet som en helhed. I et sådant tilfælde skal Kommissionen ikke gennemføre en tilbundsgående analyse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at yde hvert af de pågældende lån var i overensstemmelse med markedsvilkårene.

I forbindelse med anvendelsen af kriteriet om den private investor på en sådan uadskillelig helhed af foranstaltninger underbygger den omstændighed, at den offentlige virksomhed, der optræder i sin dobbelte egenskab af leverandør af den støtte og yder af de tilskud, der indgår som en del af egetbidraget, er den eneste, som sikrer den støttemodtagende virksomhed de nødvendige midler for at finansiere omstruktureringen, eftersom ingen ekstern privat investor handler sammen med virksomheden i forbindelse med denne transaktion, konklusionen om, at en investor under markedsøkonomiske vilkår ikke ville tilvejebringe en virksomhed i vanskeligheder en sådan helhed af foranstaltninger.

(jf. præmis 47, 53 og 54)

4.      Spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt foranstaltning er statsstøtte, skal udelukkende bedømmes på grundlag af artikel 107, stk. 1, EF, og ikke på grundlag af Kommissionens påståede hidtidige beslutningspraksis. Det er i øvrigt særdeles vanskeligt at basere sig på Kommissionens tidligere praksis på området for rednings- og omstruktureringsstøtte, hvor vurderingen af hver enkelt sag i høj grad afhænger af den enkelte støttemodtagers individuelle finansielle situation, den generelle økonomiske situation i den sektor, som støttemodtageren opererer inden for, og de lovgivningsmæssige rammer, hvori støttemodtageren udvikler sig.

(jf. præmis 58)

5.      Såfremt visse dele af begrundelsen for en beslutning i sig selv i tilstrækkelig grad begrunder denne, er det under alle omstændigheder uden betydning for beslutningens konklusion, at andre dele af begrundelsen måtte være behæftet med fejl. Det er i øvrigt ubestridt, at et anbringende, som ikke kan medføre den annullation, som sagsøgeren har nedlagt påstand om, selv hvis det bygger på et rigtigt grundlag, skal forkastes som irrelevant.

(jf. præmis 73)

6.      Da de foranstaltninger, som en offentlig virksomhed tildeler sit datterselskab i vanskeligheder, dvs. lån sammenholdt med en rekapitalisering og en redningsstøtte, udgør statsstøtte, er disse lån nødvendigvis udelukket fra den støttemodtagende virksomheds egetbidrag til omstruktureringen som omhandlet i punkt 7, 43 og 44 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(jf. præmis 86)

7.      Ifølge punkt 44 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder kan Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som medlemsstaten skal kunne påvise, acceptere et mindre egetbidrag end 50%, der gælder for store virksomheder.

Da den økonomiske krise og stramningen af de finansielle markeder imidlertid påvirker alle virksomheder, kan disse i denne forbindelse ikke kvalificeres som ekstraordinære omstændigheder i forhold til eller særligt store problemer for en enkelt virksomhed.

(jf. præmis 88 og 89)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 94, 95, 99 og100)