Sag anlagt den 9. januar 2012 - Andechser Molkerei Scheitz mod Kommissionen

(Sag T-13/12)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Andechser Molkerei Scheitz GmbH (Andechs, Tyskland) (ved advokat H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider annulleres, for så vidt som denne kun tillader steviolglycosid, der er udvundet af bladene af planten Stevia rebaudiana Bertoni, til anvendelse som fødevaretilsætningsstoffer, og ikke som vegetabilske levnedsmiddelingredienser af landbrugsoprindelse eller som aromaekstrakter.

Det fastslås følgelig, at Den Europæiske Union er forpligtet til at erstatte sagsøgeren den skade, som selskabet har lidt ved, at Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 kun tillader steviolglycosid, der er udvundet af bladene af planten Stevia rebaudiana Bertoni, til anvendelse som fødevaretilsætningsstoffer, og ikke som vegetabilske levnedsmiddelingredienser af landbrugsoprindelse eller som aromaekstrakter, samt ved at andre virksomheder derfor anvender steviolglycosid til fremstilling af deres konventionelle mælkeprodukter og dermed fortrænger sagsøgeren i konkurrencen, mens sagsøgeren som økologisk mejeri og fremstiller af økologiske produkter på grund af kravene i forordning (EF) nr. 834/2007 og nr. 889/2008 er forhindret i at anvende steviolglycosid som fødevaretilsætningsstof, selv om selskabet udvinder steviolglycosid af økologiske stevia-blade ved udvinding efter de procedurer, som ifølge EU-retten er tilladt for økologiske produkter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider ², for så vidt som denne kun tillader steviolglycosid, der er blevet udvundet af bladene af planten Stevia rebaudiana Bertoni, til anvendelse som fødevaretilsætningsstoffer, og ikke som vegetabilske levnedsmiddelingredienser af landbrugsoprindelse eller som aromaekstrakter.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige anført fire anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af "non ultra vires"-princippet

Sagsøgeren gør i første række gældende, at Kommissionen med urette har behandlet steviolglycosid, der udvindes af bladene af planten Stevia rebaudiana Bertoni, som fødevaretilsætningsstof, og dermed har udstedt den forordning, der er genstand for sagen, udenfor de beføjelser, den er tildelt. Steviolglycosid blev på grund af sin smag gjort til genstand for en differentieret udvælgelse. Den blev derfor ikke af teknologiske grunde indsat som fødevaretilsætningsstof, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1333/2008 ⁴, men derimod i henhold til forordningens femte betragtning udelukkende for at give aroma og/eller smag. Steviolglycosid skal derfor klassificeres som vegetabilsk levnedsmiddelingrediens eller som aromaekstrakter. Kommissionen har følgelig handlet ultra vires.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af den grundlæggende ret til ligebehandling

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at selskabets grundlæggende ret til ligebehandling er blevet tilsidesat, idet der gælder et forbud mod vilkårlighed; som økologisk mejeri forhindres selskabet nemlig i at fremstille og markedsføre økologisk yoghurt med økologisk steviolglycosid, mens det er tilladt for selskabets konkurrenter, der udbyder yoghurt fra konventionelt landbrug, at anvende steviolglycosid. Anvendelsen af økologisk steviolglycosid som fødevaretilsætningsstof er forbudt i henhold til artikel 19, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 834/2007 , hvorefter kun fødevaretilsætningsstoffer, der er tilladt til økologiske produkter, må anvendes ved fremstillingen. Denne tilladelse er hverken givet i artikel 27, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 889/2008  eller ved optagelsen på denne forordnings positivliste, der fremgår af bilag VIII, del A. Kommissionen har derfor ved kun at give tilladelse til steviolglycosid som fødevaretilsætninger ulovligt til fordel for udbyderne af konventionelle produkter på konkurrencebegrænsende vis grebet ind på markedet.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af ejendomsretten og til fri erhvervsudøvelse

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at der er sket en tilsidesættelse af selskabets grundlæggende ret til beskyttelse af ejendomsretten og til fri erhvervsudøvelse.

Fjerde anbringende vedrørende begrundelsesmangel

Forordning nr. 1131/2011 er endvidere utilstrækkeligt begrundet, da det ikke anføres i betragtningerne, hvorfor steviolglycosid, der udelukkende tjente til at give smag, til at søde og til at give en lidt syrlig smag, behandles som fødevaretilsætningsstof.

____________

¹ - Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 af 11.11.2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider (EUT L 295, s. 205).

² - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16.12.2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354, s. 16).

³ - Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.6.2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189, s. 1).

⁴ - Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.9.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250, s. 1).