Language of document :

Rettens kendelse af 16. september 2015 – Calestep mod ECHA

(Sag T-89/13) 1

(REACH – gebyr for registrering af et stof – nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder – fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse – afgørelse, der pålægger en administrationsafgift – henstilling 2003/361/EF – søgsmål, der er åbenbart ugrundet)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Calestep, SL (Estepa, Spanien) (ved advokat E. Cabezas Mateos)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, A. Iber og C. Schultheiss, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Garcia Molyneux)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ECHA’s afgørelse SME (2012) 4028 af 21. december 2012, der fastslår, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for nedsættelse af gebyret for små virksomheder, og pålægger denne en administrativ afgift.

Konklusion

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.

Calestep, SL bærer sine egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) afholdte omkostninger, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 108 af 13.4.2013.