Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 24. april 2008 - Dalmasso mod Kommissionen

(Sag F-61/05) 1

(Personalesag - kontraktansatte - ansættelse - indplacering i ansættelsesgruppe - ansøgning om justering af den indplacering og det vederlag, der blev fastsat ved ansættelsen - tidligere hjælpeansat ansat som kontraktansat - artikel 3a og artikel 80, stk. 2 og 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - arbejdsopgaver, der henhører under forskellige ansættelsesgrupper - ligebehandling - søgsmålet ugrundet)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Raffaele Dalmasso (Schaerbeek, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Personalesag - dels en påstand om annullation af Kommissionens afslag på den klage, som sagsøgeren, en tidligere hjælpeansat, havde indgivet over afgørelsen om fastsættelse af hans indplacering og vederlag som kontraktansat, og dels en påstand om erstatning (tidligere sag T-269/05)

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 229 af 17.9.2005, s. 30 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-269/05 og henvist til Retten for EU-personalesager ved kendelse af 15.12.2005).