Sag T-159/15,

Puma SE

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærke – indsigelsessag – ansøgning om et EU-figurmærke, der gengiver et springende kattedyr – ældre internationale figurmærker, der gengiver et springende kattedyr – relativ registreringshindring – god forvaltningsskik – bevis for de ældre varemærkers renommé – artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 9. september 2016

1.      EU-varemærke – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – prøvelse af lovligheden af appelkamrenes afgørelser – fornyet undersøgelse af faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der ikke tidligere har været forelagt Kontorets instanser – udelukket

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)

2.      EU-varemærke – kontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – kontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde

3.      EU-varemærke – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – varemærkets renommé i medlemsstaten eller i Unionen – afgørelse, der afviger fra kontorets tidligere afgørelsespraksis vedrørende det ældre varemærkes renommé – begrundelsespligt

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5, art. 75, første punktum; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 50, stk. 1, tredje afsnit)

4.      EU-varemærke – klagesag – klage over en afgørelse fra kontorets indsigelsesafdeling – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – kendsgerninger og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 50, stk. 1, tredje afsnit)

5.      EU-varemærke – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – sammenhæng mellem varemærkerne – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 14)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20)

3.      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret skal med hensyn til ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik i forbindelse med behandlingen af en EU-varemærkeansøgning tage hensyn til allerede trufne afgørelser vedrørende lignende ansøgninger og særligt overveje, hvorvidt der i den foreliggende situation skal træffes samme afgørelse. Henset til sin begrundelsespligt kan appelkammeret ikke afvige fra EUIPO’s afgørelsespraksis uden at fremkomme med den mindste forklaring på, hvorfor det har fundet, at de konstateringer vedrørende de ældre varemærkers renommé, der blev gjort i disse afgørelser, ikke eller ikke længere er relevante. Konstateringen af de ældre varemærkers renommé er en faktuel konstatering, der ikke er afhængig af det ansøgte varemærke.

I øvrigt skal appelkammeret under omstændigheder, hvor de tidligere afgørelser fra EUIPO, som sagsøgeren har påberåbt sig, ikke er ledsaget af de beviser for de ældre varemærkers renommé, der var fremlagt i forbindelse med disse sager, i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik enten anmode sagsøgeren om at fremlægge yderligere beviser for de ældre varemærkers renommé – om ikke for andet, så for at tilbagevise dem – således som det har mulighed for i henhold til regel 50, stk. 1, tredje afsnit, forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94 om EU-varemærker, eller angive grundene til, at det finder, at konstateringerne vedrørende de ældre varemærkers renommé i de tidligere afgørelser ikke bør tiltrædes.

(jf. præmis 20, 33-35 og 37)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 36)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41 og 42)