Sag T-105/16

Philip Morris Brands Sàrl

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærke Superior Quality Cigarettes FILTER CIGARETTES Raquel – det ældre internationale figurmærke Marlboro – relativ registreringshindring – renommé – fremlæggelse af bevis for første gang for appelkammeret – appelkammerets skønsbeføjelse – artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 95, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) – regel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 1. februar 2018

1.      EU-varemærker – klagesag – påstand om annullation af en afgørelse truffet af et appelkammer ved EUIPO – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – faktiske omstændigheder og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse – yderligere eller supplerende beviser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1 og regel 50, stk. 1, tredje afsnit)

2.      EU-varemærker – EUIPO’s afgørelser – lovlighed – EUIPO’s tidligere afgørelsespraksis

(Rådets forordning nr. 207/2009)

3.      EU-varemærker – klagesag – påstand om annullation af en afgørelse truffet af et appelkammer ved EUIPO – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – faktiske omstændigheder og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse – ingen hensyntagen til et bevis, der er fremlagt for sent, men som ville kunne ændre indholdet af den anfægtede afgørelse – tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5, og art. 76, stk. 2)

4.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – relative ugyldighedsgrunde – eksistensen af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et renommé – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – betingelse – sammenhæng mellem varemærkerne – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5, og art. 53, stk. 1, litra a)]

5.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – relative ugyldighedsgrunde – eksistensen af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et renommé – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – betingelser – lighed mellem de pågældende varemærker – den grad af lighed, der kræves

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5, og art. 53, stk. 1, litra a)]

6.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38-41)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 55)

3.      Uden at det berører fortolkningen af regel 50 i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94 om EF-varemærker og artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, kan den vide skønsbeføjelse, som Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) råder over i forbindelse med udøvelsen af sine funktioner, ikke undtage det fra sin pligt til at samle alle de faktiske og retlige omstændigheder, der er nødvendige for at udøve dets skønsbeføjelse i tilfælde, hvor afslaget på at tage hensyn til visse forhold, der er blevet indleveret for sent, vil kunne føre til, at det overtræder princippet om god forvaltningsskik.

Når appelkammeret i denne forbindelse inden for rammerne af en ugyldighedssag afslår at tage hensyn til et bevis for det ældre varemærkes renommé som omhandlet i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, som er indgivet for sent, men som kan være af en sådan art, at det ville kunne ændre indholdet af den anfægtede afgørelse, begår appelkammeret en procedurefejl i strid med princippet om god forvaltningsskik.

I lyset af det krav, der pålægges EUIPO for at tage hensyn til allerede trufne afgørelser og særligt overveje, hvorvidt der i den foreliggende situation skal træffes samme afgørelse, udgjorde den tidligere afgørelse truffet af samme appelkammer, hvorved det blev fastslået, at det ældre varemærke havde erhvervet et betydeligt renommé i hele Den Europæiske Union, således en åbenbar indikation på, at det ældre varemærke kunne have et renommé som omhandlet i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009. Ved at afslå at undersøge et sådan bevis med den begrundelse, at det var indleveret for sent, undlod appelkammeret at undersøge et potentielt afgørende forhold for anvendelsen af denne bestemmelse. Følgelig burde appelkammeret i overensstemmelse med sin pligt til at iagttage god forvaltningsskik have accepteret beviserne for det ældre varemærkes renommé, som blev fremlagt for første gang for dette – om ikke for andet så for at tilbagevise dem.

(jf. præmis 65-68, 77 og 79)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 74)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 75)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 80)