Sag C-316/15

Timothy Martin Hemming m.fl.

mod

Westminster City Council

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom)

»Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – direktiv 2006/123/EF – artikel 13, stk. 2 – tilladelsesprocedurer – begrebet udgifter, de kan medføre«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. november 2016

Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – tjenesteydelser på det indre marked – direktiv 2006/123 – ordning med tilladelser – krav om betaling af et gebyr – del af gebyret svarende til omkostningerne til forvaltningen og håndhævelsen af den omhandlede tilladelsesordning – kan ikke antages til realitetsbehandling – del, der kan tilbagebetales i tilfælde af afslag på ansøgningen – manglende relevans

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123, art. 13, stk. 2)

Artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at den er til hinder for kravet om betaling på tidspunktet for indgivelse af en ansøgning om tildeling eller fornyelse af en tilladelse af et gebyr, hvoraf en del svarer til omkostningerne til forvaltningen og håndhævelsen af den omhandlede tilladelsesordning, selv om denne del kan tilbagebetales i tilfælde af afslag på ansøgningen.

Spørgsmålet om, hvorvidt det gebyr, som en ansøger skal betale, kan tilbagebetales, hvis denne ansøgning om tilladelse ikke efterkommes, er uden relevans for fastlæggelsen af en udgift som omhandlet i nævnte direktivs artikel 13, stk. 2. Den omstændighed at skulle betale et gebyr er således en økonomisk forpligtelse og dermed en udgift, som ansøgeren skal erlægge for at få sin ansøgning behandlet, uanset om beløbet efterfølgende kan tilbagebetales i tilfælde af afslag på ansøgningen.

For at være i overensstemmelse med dette direktivs artikel 13, stk. 2, skal fastsatte udgifter i henhold til denne bestemmelse være rimelige og stå i et rimeligt forhold til omkostningerne i forbindelse med de pågældende tilladelsesprocedurer og må ikke overstige omkostningerne ved disse procedurer. En medlemsstat kan ved beregningen af størrelsen af afgifter, der har karakter af vederlag, tage hensyn ikke alene til de drifts- og lønomkostninger, som direkte har sammenhæng med udførelsen af de transaktioner, afgifterne er modydelse for, men også til den del af generalomkostningerne for den pågældende myndighed, som kan henføres til registreringerne.

Omkostningerne kan ikke omfatte udgifter, der vedrører den omhandlede tilsynsmyndigheds almindelige overvågning, henset til, at artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123 for det første kun omhandler omkostningerne ved procedurerne og for det andet forfølger det formål at fremme adgang til servicevirksomhed. Dette formål tjenes således ikke ved et krav om forudbetaling af omkostningerne til forvaltning og håndhævelse af den omhandlede tilladelsesordning, der bl.a. omfatter omkostningerne til at opdage og bekæmpe virksomhed uden tilladelse.

(jf. præmis 28, 29, 31-34 og domskonkl.)