Language of document :

Rettens dom af 9. juni 2016 – Growth Energy og Renewable Fuels Association mod Rådet

(Sag T-276/13) 1

(Dumping – import af bioethanol med oprindelse i USA – endelig antidumpingtold – annullationssøgsmål – sammenslutning – medlemmerne ikke umiddelbart berørt – afvisning – landsdækkende antidumpingtold – individuel behandling – stikprøver – ret til forsvar – forbud mod forskelsbehandling – fornøden omhu)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Growth Energy (Washington, DC, De Forenede Stater) og Renewable Fuels Association (Washington) (først ved advokat P. Vander Schueren, derefter ved advokaterne P. Vander Schueren og M. Peristeraki)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget, bistået af solicitor B. Byrne og advokat G. Berrisch, og derefter af advokaterne R. Bierwagen og C. Hipp)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. França og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede) og ePURE, de Europese Producenten Unie van Hernieuwbare Ethanol (ved advokaterne O. Prost og A. Massot)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 49, s. 10), for så vidt som den vedrører sagsøgerne og deres medlemmer

Konklusion

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater annulleres, for så vidt som den vedrører Patriot Renewable Fuels LLC, Plymouth Energy Company LLC, POET LLC og Platinum Ethanol LLC.

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

Growth Energy, Renewable Fuels Association, Rådet, Europa-Kommissionen og ePURE, de Europese Producenten Unie van Hernieuwbare Ethanol bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 226 af 3.8.2013.