Sag anlagt den 18. maj 2007 - Reno Schuhcentrum mod KHIM - Payless ShoeSource Worldwide (Payless ShoeSource)

(Sag T-173/07)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Reno Schuhcentrum GmbH (Thaleischweiler-Fröschen, Tyskland) (ved lawyer S. Schäffner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Payless ShoeSource Worldwide, Inc. (Topeka, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1209/2005-1) om afslag på klagen i forbindelse med sag om fortabelse nr. 731C 0000 186 163/1 (EF-varemærke nr. 186 163 - Payless ShoeSource) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: EF-figurmærket "Payless ShoeSource" for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 35 og 42 - ansøgning nr. 186 163

Indehaver af EF-varemærket: Payless ShoeSource Worldwide, Inc.

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Reno Schuhcentrum GmbH

Annullationsafdelingens afgørelse: Delvist afslag på begæringen om fortabelse, idet registreringen opretholdes for varer og tjenesteydelser i klasse 25.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen for så vidt angik de resterende varer og tjenesteydelser i klasse 25.

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en væsentlig formmangel i forhold til artikel 74 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker og for så vidt angår bevisbyrden. Ifølge sagsøgeren er det i sager om fortabelse varemærkeindehaveren, der bevisbyrden for, at der er sket reel brug. Desuden har sagsøgeren anført, at Harmoniseringskontoret ikke ex officio kan foretage en vurdering af de faktiske omstændigheder, og at Harmoniseringskontorets bedømmelse er begrænset til en vurdering af de af parterne fremlagte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne nedlagte påstande. Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at appelkammerets meddelelse af 18. oktober 2006, hvorved varemærkeindehaveren blev opfordret til at fremlægge originalerne af visse beedigede erklæringer, bør erklæres for uegnet til at indgå i sagen, navnlig da appelkammeret forud herfor havde anset de oprindelige beviser, der var fremlagt af varemærkeindehaveren, for utilstrækkelige til at godtgøre, at der var sket reel brug.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at nævnte originaler ikke blev fremlagt inden for den frist, der gælder i henhold til artikel 74, stk. 2, i forordningen om EF-varemærker, hvorfor de ikke bør indgå i sagen.

Desuden har sagsøgeren anført, at appelkammeret anlagde en ukorrekt fortolkning af begrebet reel brug, hvorved det tilsidesatte artikel 15 i forordningen om EF-varemærker.

____________