PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

29. september 2011

Sag F-56/05

Peter Strobl

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – udnævnelse – ansøgere opført på en reserveliste forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt – indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre favorable regler – artikel 12 i bilag XIII til vedtægten – berettiget forventning – lighedsprincippet – forskelsbehandling på grund af alder«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Peter Strobl bl.a. påstår annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 7. oktober 2004 om at indplacere ham i lønklasse A*6.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er intervenient i sagen, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

[Tjenestemandsvedtægten, art. 5, stk. 3, litra c), og art. 31; bilag XIII, art. 12, stk. 3]

3.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1, og art. 27, stk. 1, samt art. 29, stk. 1; bilag XIII, art. 12, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)

4.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse – indførelse af en ny karrierestruktur ved forordning nr. 723/2004 – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse – ansøgere, der har bestået almindelige udvælgelsesprøver, og som ansættes mellem den 1. maj 2004 og den 30. april 2006 – anvendelse af nye bestemmelser – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 3; bilag XIII, art. 12, stk. 3, og artikel 13, stk. 2)

5.      Tjenestemænd – placering – overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – ansættelse i en stilling svarende til en højere lønklasse – ret til ændret indplacering – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1, og art. 62, stk. 1)

1.      En tjenestemand kan ikke under henvisning til princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning anfægte lovligheden af nye bestemmelser, navnlig på et område, hvor lovgiver råder over et vidt skøn for så vidt angår nødvendigheden af vedtægtsmæssige ændringer. Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning omfatter ligeledes enhver privatperson, hos hvem Fællesskabets administration har givet anledning til begrundede forhåbninger ved at afgive præcise forsikringer i form af præcise, ubetingede og samstemmende oplysninger, der stammer fra pålidelige og troværdige kilder, men derimod kan ingen påberåbe sig tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såfremt administrationen ikke har givet præcise forsikringer.

Det er korrekt, at en berettiget forventning om, at de tidligere vedtægtsmæssige kriterier for indplacering i lønklasse ville blive anvendt, i givet fald kunne følge af præcise og samstemmende forsikringer herom. Derimod kunne en sådan berettiget forventning ikke i noget tilfælde begrundes i angiveligt upræcise oplysninger om, at en ny vedtægt var under udarbejdelse, og end mindre begrundes i oplysninger, der ligeledes angiveligt er vage, om den indplacering, hvori ansættelsen gennemføres.

(jf. præmis 39 og 44)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 11. juli 2007, sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 9, 13 og 98

2.      Artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten har som særlig overgangsbestemmelse til følge at udgøre en undtagelse fra de almindelige regler i vedtægtens permanente bestemmelser, således at der ikke er modstrid mellem på den ene side denne artikel og på den anden side vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra c), eller artikel 31.

Artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten er desuden uden tilbagevirkende gyldighed og berører ikke de rettigheder, som de ansøgere, der har bestået udvælgelsesprøver inden den 1. maj 2004, angiveligt har erhvervet.

(jf. præmis 45 og 46)

Henvisning til:

Domstolen: 22. december 2008, sag C-443/07 P, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 62 og 101

Retten i Første Instans: Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 48 ff.

Personaleretten: 30. september 2010, sag F-20/06, De Luca mod Kommissionen, præmis 86

3.      Lovgiver kunne inden for rammerne af vedtægtsreformen bestemme, at udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der før den 1. maj 2004 ville være blevet ansat i lønklasse A7, fremover skulle ansættes i lønklasse A*6, samt ved samme lejlighed nedsætte de vederlag, der er knyttet til disse lønklasser.

Lovgiver har ikke derved tilsidesat lighedsprincippet, og navnlig ikke forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af alder, eftersom sammenligningstabellen over lønklasser i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten og tabellen over den månedlige grundløn åbenbart ikke, hverken direkte eller indirekte, vedrører de udvalgte ansøgeres alder.

Dertil kommer, at den regel, der følger af vedtægtens artikel 7, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, ifølge hvilken stillingernes niveau skal fastsættes i forhold til deres beskaffenhed, betydning og omfang uafhængigt af de pågældendes kvalifikationer, indebærer, at der i sammenligningstabellen over lønklasser i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten sondres mellem den laveste lønklasse A*5 og den højere lønklasse A*6 for at kunne tage hensyn til den erfaring, der er nødvendig for stillinger på dette niveau.

I henhold til artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten skal ansættelsesmyndigheden i tjenestens interesse således tage hensyn til nævnte erfaring ved en objektiv fastlæggelse af de ledige stillingers niveau.

(jf. præmis 54)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 30. september 1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, præmis 98 og 104; 29. november 2006, Campoli mod Kommissionen, sag T-135/05, præmis 105

Personaleretten: 19. juni 2007, sag F-54/06, Davis m.fl. mod Rådet, præmis 81

4.      For ikke at hindre den lovgivningsmæssige udvikling må lighedsprincippet ikke hindre lovgivers frihed til på ethvert tidspunkt at foretage de ændringer af vedtægten, som lovgiver anser for at være i overensstemmelse med tjenestenes interesse, selv om sådanne bestemmelser måtte være mindre gunstige for tjenestemændene end de tidligere bestemmelser.

Det fremgår endvidere af vedtægtens artikel 3, at udnævnelsen af en tjenestemand nødvendigvis sker ved en ensidig retsakt fra ansættelsesmyndighedens side, og at en udvalgt ansøger fra en udvælgelsesprøve derfor først, efter at der foreligger en afgørelse om at udnævne ham til tjenestemand, kan gøre krav på at være omfattet af vedtægtens bestemmelser.

Hvad angår indplaceringen i lønklasse af de tjenestemænd, der er udnævnt efter den 1. maj 2004, kunne denne kun lovligt foretages på grundlag af de nye kriterier, der fandt anvendelse på dette tidspunkt. I overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 var disse kriterier fastsat i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

Lovligheden af en anfægtet retsakt skal desuden bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev vedtaget, og ansættelsesmyndigheden har et vidt skøn med henblik på at fastsætte betingelserne for adgang til udvælgelsesprøverne ud fra tjenestens behov. Tjenestemænd kan således ikke udlede, at artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten udgør en tilsidesættelse af lighedsprincippet, udelukkende fordi de udvælgelsesprøver, som sigter mod ansættelse af tjenestemænd i højere lønklasser end deres egne, under hensyntagen til tjenestens behov blev afholdt efter vedtægtsreformen. Den samme argumentation gør sig gældende for så vidt angår den omstændighed, at de ledige stillinger var reserveret på bestemte områder til ansøgere, der var indplaceret i højere lønklasser end den pågældende.

Den mulighed i artikel 13, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten, som institutionerne har for at ansætte tjenestemænd som jurist-lingvister i lønklasse A*7, hænger sammen med deres særlige profil på arbejdsmarkedet og navnlig med de vanskeligheder, som institutionerne kan støde på med hensyn til at ansætte dem.

Artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten eller i den anfægtede beslutning, der er truffet på grundlag af denne bestemmelse, har endelig ikke nogen diskriminerende karakter i forhold til de tjenestemænd, der har indledt deres karriere i Den Europæiske Union i en yngre alder end den pågældende. Der er i denne forbindelse konsekvenser under karriereforløbet af den manglende hensyntagen under den oprindelige indplacering i lønklasse til al erfaring, der er erhvervet inden den af institutionen foretagne ansættelse. I dette tilfælde fastsættes den relevante erfaring for de stillinger, der skal besættes, objektivt under hensyntagen til tjenestens behov i forbindelse med fastlæggelsen af niveauet for disse stillinger i meddelelsen om udvælgelsesprøve, og ved fastlæggelsen af denne relevante erfaring forfølger administrationen et lovligt formål uden at foretage en vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig differentiering. Henset til den europæiske offentlige tjenestes formål befinder de personer, som har været ansat som tjenestemænd, sig endvidere principielt ikke i en situation, som kan sammenlignes med situationen for de personer, der har erhvervet deres erfaring uden for institutionerne. I modsætning til eksterne personer erhverver tjenestemænd således en relevant erfaring fra institutionerne, idet de allerede har bevist deres egnethed til at opfylde institutionens opgaver inden for rammerne af den europæiske administrative organisations særlige forhold og de former for ansættelse, der er fastsat i vedtægten for så vidt angår ledelseshierarki, evaluering og disciplin samt i en multikulturel sammenhæng med forskellige traditioner.

(jf. præmis 79, 81, 82 og 87)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Campoli mod Kommissionen, præmis 105; Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, præmis 86 og 113; 13. december 2006, sag T-173/05, Heus mod Kommissionen, præmis 43, 44 og 52; 15. november 2001, sag T-142/00, Van Huffel mod Kommissionen, præmis 52

Personaleretten: 15. juni 2006, sag F-25/05, Mc Sweeney og Armstrong mod Kommissionen, præmis 39; 3. maj 2007, sag F-123/05, Bracke mod Kommissionen, præmis 51 og 56; Davis m.fl. mod Rådet, præmis 81

5.      Det følger af vedtægtens artikel 7, stk. 1, sammenholdt med artikel 62, stk. 1, ifølge hvilken tjenestemanden har ret til det vederlag, der svarer til hans lønklasse og løntrin, at når tjenestemandens lønklasse og dermed hans løn er fastsat, kan han ikke pålægges arbejde, der ikke svarer til denne lønklasse. Med andre ord er det lønklassen og dermed den løn, som en tjenestemand har krav på, der bestemmer, hvilke arbejdsopgaver han kan pålægges. Princippet om overensstemmelse mellem lønklasse og stilling giver ligeledes enhver tjenestemand mulighed for at afvise placering i en stilling, der ikke svarer til hans lønklasse, og dermed i sidste ende mulighed for at afvise opgaver, der ikke modsvarer hans løn.

Selv om en tjenestemand accepterer at varetage en stilling, der svarer til en højere lønklasse end hans egen, giver princippet om sammenhæng mellem lønklasse og stilling ikke tjenestemanden en ret til en ændret indplacering af hans stilling i en højere lønklasse.

(jf. præmis 90 og 92)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 7. maj 1991, sag T-18/90, Jongen mod Kommissionen, præmis 27; 20. marts 2002, sag T-23/99, LR AF 1998 mod Kommissionen, præmis 367; 22. december 2005, sag T-146/04, Gorostiaga Atxalandabaso mod Parlamentet, præmis 141