Sag C-113/14

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Europa-Parlamentet

og

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål – valg af retsgrundlag – artikel 43, stk. 2, TEUF eller artikel 43, stk. 3, TEUF – den fælles markedsordning for landbrugsprodukter – forordning (EU) nr. 1308/2013 – artikel 7 – forordning (EU) nr. 1370/2013 – artikel 2 – foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser – referencetærskler – interventionspriser«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. september 2016

1.        Annullationssøgsmål – sagens genstand – delvis annullation – betingelse – de anfægtede bestemmelser kan udskilles

(Art. 263 TEUF)

2.        Landbrug – fælles markedsordning – gennemførelsesforanstaltninger – fastsættelse af priser – Rådets beføjelser – artikel 43, stk. 2 og 3, TEUF – respektive anvendelsesområder

(Art. 43, stk. 2 og 3, TEUF)

3.        Institutionernes retsakter – valg af retsgrundlag – kriterier – artikel 7 i forordning nr. 1308/2013 om fastsættelse af de referencetærskler, som ligger til grund for fastsættelsen af interventionspriserne for så vidt angår de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter – vedtagelse på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF – ikke tilladt – pligt til at anvende artikel 43, stk. 3, TEUF som grundlag for en sådan bestemmelse

(Art. 43, stk. 2 og 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013, art. 7)

4.        Annullationssøgsmål – dom om annullation – virkninger – Domstolens begrænsning heraf – opretholdelse af den anfægtede retsakts virkninger indtil erstatningen af denne inden for en rimelig frist – begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn

(Art. 264, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013, art. 7, Rådets forordning nr. 1370/2013, art. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 27)

2.      Foranstaltninger, der indebærer et politisk valg, som er forbeholdt EU-lovgiver, skal være baseret på artikel 43, stk. 2, TEUF, idet disse foranstaltninger er nødvendige for virkeliggørelsen af målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder i henhold til artikel 43, stk. 3, TEUF kræver derimod ikke, at der foretages et sådant valg, idet sådanne foranstaltninger fortrinsvis er af teknisk karakter og skal træffes med henblik på at gennemføre de bestemmelser, der er blevet vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF.

I øvrigt forfølger artikel 43, stk. 2, TEUF og artikel 43, stk. 3, TEUF forskellige formål og har hver især et specifikt anvendelsesområde, hvorfor de kan anvendes separat som retsgrundlag for vedtagelse af bestemte foranstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, idet det forudsættes, at Rådet, når det vedtager retsakter på grundlag af artikel 43, stk. 3, TEUF, skal handle inden for grænserne af sine beføjelser og i givet fald inden for den retlige ramme, der allerede er fastsat i henhold til artikel 43, stk. 2, TEUF. I denne henseende kan det ikke med føje hævdes, at der foreligger et hierarkisk forhold mellem de to pågældende bestemmelser. Rådet kan således benytte de beføjelser, det er blevet tillagt i medfør artikel 43, stk. 3, TEUF, også selv om EU-lovgiver endnu ikke har fastlagt en retlig ramme ved at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 43, stk. 2, TEUF.

(jf. præmis 55, 58 og 59)

3.      Valget af retsgrundlag for en EU-retsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. denne retsakts formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Hvad angår fastsættelsen af referencetærsklerne, der udelukkende som grundlæggende elementer i fastsættelsen af interventionspriserne for de pågældende produkter i henhold til artikel 7 i forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter fremgår det af denne bestemmelses stk. 2, at referencetærsklerne skal revideres under hensyntagen til objektive kriterier, såsom udviklingen i produktionen, produktionsomkostningerne og markederne. En sådan revision kræver, at der fortrinsvis foretages tekniske og videnskabelige vurderinger, og må således ikke forveksles med foranstaltninger, der indebærer politiske beslutninger, som ifølge Domstolens praksis er forbeholdt EU-lovgiver. En vurdering af fortrinsvis tekniske elementer med henblik på vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af priser er således en beføjelse, som ifølge artikel 43, stk. 3, TEUF er forbeholdt Rådet.

For så vidt som der ikke er andre elementer i forordning nr. 1308/2013, der gør det muligt gyldigt at fastslå en sondring mellem en revision af de pågældende tærskler og den første fastsættelse heraf, og henset til den omstændighed, at interventionspriserne hidrører fra referencetærsklerne, må det konkluderes, at fastsættelsen af disse tærskler udgør en foranstaltning vedrørende fastsættelse af priser. Artikel 7 i forordning nr. 1308/2013 burde derfor have været vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 3, TEUF. Denne konklusion ændres ikke af argumentet om, at forordningens artikel 7 forfølger formål, som er tilsigtet med såvel artikel 43, stk. 2, TEUF som med artikel 43, stk. 3, TEUF, hvorfor denne forordnings artikel 7 ikke bør annulleres, henset til overvægten af formål tilsigtet med artikel 43, stk. 2, TEUF. Artikel 43, stk. 2, TEUF og artikel 43, stk. 3, TEUF forfølger nemlig forskellige formål, og hver især har de et specifikt anvendelsesområde. Ganske som Rådet skal holde sig inden for grænserne af sine beføjelser, når det vedtager foranstaltninger på grundlag af artikel 43, stk. 3, TEUF, er EU-lovgiver derfor forpligtet til at holde sig inden for grænserne af de kompetencer, der er tildelt den, når den vedtager foranstaltninger på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF.

(jf. præmis 61, 65 og 70-74)

4.      Virkningerne af en retsakt, som Domstolen har annulleret, kan opretholdes af retssikkerhedsmæssige grunde, bl.a. når de umiddelbare virkninger af en annullation heraf vil kunne få alvorlige negative konsekvenser for de berørte personer, og når den anfægtede retsakts lovlighed ikke anfægtes på grund af dens formål eller indhold, men på grund af ophavsmandens inkompetence eller tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. Disse grunde omfatter navnlig fejl, der er begået med hensyn til den anfægtede retsakts retsgrundlag.

For så vidt som artikel 7 i forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og artikel 2 i forordning nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter priserne, som anvendes ved den offentlige intervention, og denne offentlige intervention har til formål at sikre stabile markeder og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard, ville en annullation heraf med øjeblikkelig virkning i denne henseende kunne få alvorlige konsekvenser for de berørte personer. Under disse omstændigheder foreligger der vigtige retssikkerhedsmæssige hensyn, der kan begrunde, at Domstolen tager en anmodning om opretholdelse af virkningerne af artikel 7 i forordning nr. 1308/2013 og artikel 2 i forordning nr. 1370/2013 til følge.

(jf. præmis 81, 83 og 84)