Sag C-218/14

Kuldip Singh m.fl.

mod

Minister for Justice and Equality

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland))

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/38/EF – artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra a) – ret til ophold for familiemedlemmer til en unionsborger – ægteskab mellem en unionsborger og en tredjelandsstatsborger – bevarelse af tredjelandsstatsborgerens ret til ophold efter unionsborgerens udrejse fra værtsmedlemsstaten efterfulgt af skilsmisse – artikel 7, stk. 1, litra b) – tilstrækkelige midler – hensyntagen til midlerne hos den ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger – tredjelandsstatsborgeres ret til at arbejde i værtsmedlemsstaten med henblik på at bidrage til opnåelse af tilstrækkelige midler«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015

1.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse – tredjelandsstatsborger, der er skilt fra en unionsborger, som forlod værtsmedlemsstaten inden begyndelsen af proceduren til skilsmisse – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 2, nr. 3), art. 7, stk. 1 og 2, og art. 13, stk. 2]

2.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – betingelser for den opholdsret, som følger af EU-retten – betingelse om tilstrækkelige midler – midler, der delvist hidrører fra midlerne hos den ægtefælle, som er tredjelandsstatsborger – opfyldt betingelse

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1, litra b)]

1.        Artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der er blevet skilt fra en unionsborger, og hvis ægteskab har varet i mindst tre år inden begyndelsen af proceduren til skilsmisse, heraf mindst ét år i værtsmedlemsstaten, ikke kan bevare sin ret til ophold i denne medlemsstat på grundlag af denne bestemmelse, når den ægtefælle, som er unionsborger, er udrejst fra denne medlemsstat inden begyndelsen af proceduren til skilsmisse.

Den i den nævnte bestemmelse foretagne henvisning til »værtsmedlemsstaten«, som i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2004/38 kun defineres under henvisning til dels unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold, dels »begyndelsen af proceduren til skilsmisse«, indebærer nemlig nødvendigvis, at retten til ophold for unionsborgerens ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, kun kan bevares på grundlag af direktivets artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra a), såfremt den medlemsstat, hvor denne statsborger har bopæl, er »værtsmedlemsstaten« som omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 3), på det tidspunkt, hvor proceduren til skilsmisse påbegyndes. Dette er imidlertid ikke tilfældet, såfremt unionsborgeren inden begyndelsen af en sådan procedure forlader den medlemsstat, hvor den pågældendes ægtefælle har bopæl, med henblik på at slå sig ned i en anden medlemsstat eller et tredjeland. I en sådan situation ophørte den ret til ophold, som tredjelandsstatsborgen afledte på grundlag af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/38, nemlig i forbindelse med unionsborgerens udrejse, og den kan derfor ikke længere bevares på grundlag af direktivets artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra a). En tredjelandsstatsborgers ægtefælle, som er unionsborger, skal derfor opholde sig i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/38 indtil den dato, hvor proceduren til skilsmisse påbegyndes, for at denne tredjelandsstatsborger kan gøre gældende, at den pågældendes ret til ophold i denne medlemsstat kan bevares på grundlag af direktivets artikel 13, stk. 2.

(jf. præmis 61, 62, 66 og 70 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område skal fortolkes således, at unionsborgeren råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, selv når disse midler delvist hidrører fra midlerne hos den pågældendes ægtefælle, som er tredjelandsstatsborger.

(jf. præmis 77 og domskonkl. 2)