Sag T-444/07

Centre de promotion de l’emploi par la micro-entreprise (CPEM)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»ESF – ophævelse af støtte – OLAF-rapport«

Sammendrag af dom

1.      Retspleje – stævning – formkrav

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

2.      Fællesskabsret – principper – ret til forsvar – rækkevidde

3.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24, stk. 1 og 2)

4.      Fællesskabsret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser

5.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte

1.      Af retssikkerheds- og retsplejehensyn er det en forudsætning for, at en sag kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, eventuelt kortfattet, men dog på en sammenhængende og forståelig måde, fremgår af selve stævningen. For at opfylde disse krav skal en stævning, hvori der nedlægges påstand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en fællesskabsinstitution, indeholde de elementer, der gør det muligt at identificere den adfærd, som sagsøgeren bebrejder institutionen, grundene til, at han antager, at der består en årsagsforbindelse mellem adfærden og det tab, han hævder at have lidt, samt karakteren og størrelsen af dette tab. Når sagsøgeren intet har angivet, tilkommer det ikke Retten at vurdere og efterprøve, om der foreligger en eventuel årsagsforbindelse mellem den påtalte adfærd og den påståede skade. Enhver senere angivelse vedrørende denne forbindelse må derfor afvises som fremkommet for sent.

(jf. præmis 32, 33, 36 og 37)

2.      Retten til forsvar indebærer, at de adressater for en beslutning, hvis interesser i væsentlig grad berøres deraf, skal have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Desuden bliver retten til forsvar kun tilsidesat ved en procedurefejl, såfremt denne i det konkrete tilfælde har påvirket de berørte virksomheders mulighed for at forsvare sig. En tilsidesættelse af gældende regler til beskyttelse af retten til forsvar kan således kun ulovliggøre en administrativ procedure, hvis det påvises, at denne kunne have fået et andet udfald, hvis reglerne var blevet overholdt.

(jf. præmis 51 og 53)

3.      Forpligtelsen til at overholde de finansielle betingelser i en beslutning om tildeling af støtte udgør i lighed med forpligtelsen til den materielle gennemførelse af det omhandlede projekt et af de afgørende tilsagn fra støttemodtagerens side og er som sådan en forudsætning for tildeling af fællesskabsstøtten. I den forbindelse skal artikel 24, stk. 1 og 2, i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, fortolkes således, at den tillader Kommissionen at ophæve den tildelte finansielle støtte i tilfælde af tilsidesættelse af de finansielle betingelser i tildelingsbeslutningen.

(jf. præmis 92 og 101)

4.      Retten til at påberåbe sig beskyttelsen af en berettiget forventning er betinget af, at tre betingelser er opfyldt. For det første skal præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer, der hidrører fra en pålidelig kilde med den nødvendige bemyndigelse, være fremsat af en fællesskabsmyndighed over for parten. For det andet skal disse forsikringer være af en sådan art, at de er egnede til at skabe en berettiget forventning hos den, til hvem de er rettet. For det tredje skal forsikringerne være i overensstemmelse med gældende regler.

(jf. præmis 126)

5.      Hvad angår kontrollen om overholdelse af de finansielle forpligtelser, som påhviler modtagerne af finansiel fællesskabsstøtte, er det naturligt, at en kontrol, der er igangsat på grund af nye oplysninger, som har givet anledning til mistanke om, at der foreligger svig med hensyn til visse projekter, er grundigere og giver resultater, der afviger fra resultaterne af en forudgående rutinekontrol, der ikke er foretaget på grundlag af nogen mistanke. Den kendsgerning, at der ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelse kunne opdages uregelmæssigheder, der ikke var blevet konstateret under en revision, som Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling havde foretaget, udgør følgelig ikke en inkonsekvens og kan ikke påvirke lovligheden af en beslutning på grundlag af resultaterne af den pågældende undersøgelse.

(jf. præmis 135)