Sag anlagt den 15. november 2007 - Ryanair mod Kommissionen
(Sag T-423/07)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ryanair (Dublin, Irland) (ved lawyer E. Vahida)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande:
Det fastslås i henhold til artikel 232 EF, at Kommissionen i strid med sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten har undladt at træffe afgørelse, idet den ikke har taget stilling til sagsøgerens klage indgivet til Kommissionen den 3. november 2005, efterfulgt af en officiel skrivelse af 31. juli 2007.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder omkostninger afholdt af sagsøgeren i forbindelse med sagen, selv om Kommissionen efter anlæggelsen af sagen træffer afgørelse, hvilket efter Rettens opfattelse vil fjerne behovet for en afgørelse, eller hvis Retten afviser at realitetsbehandle søgsmålet.
Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har undladt at træffe afgørelse ved ikke - selv om den har været opfordret hertil efter artikel 232, EF - at tage stilling til sagsøgerens klage indgivet til Kommissionen den 3. november 2005 vedrørende ulovlig statsstøtte, som er ydet til Lufthansa og dets Star Alliance partnere ved at give disse flyselskaber eneret til terminal 2 i München lufthavn, eller subsidiært, at der foreligger konkurrencebegrænsende forskelsbehandling til fordel for Lufthansa og dets Star Alliance partnere, hvis det fastslås, at München lufthavn har handlet selvstændigt. Det forhold, at München lufthavn forbeholder denne terminal for sagsøgerens potentielle konkurrenter, udgør misbrug af en dominerende stilling og dermed en tilsidesættelse af artikel 82 EF.
Sagsøgeren har til støtte for den første søgsmålsgrund gjort gældende, at Kommissionen var forpligtet til at gennemføre en omhyggelig og upartisk undersøgelse af klagen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 659/1999
1, Rådets forordning (EF) nr. 1/2003
2 og Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004
3, med henblik på enten at vedtage en beslutning, der erklærer, at de statslige foranstaltninger ikke udgjorde statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF's forstand, eller at foranstaltningerne skulle betegnes som statsstøtte i den nævnte artikels forstand, men var forenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 2 og stk. 3, EF, eller at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF.
Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved modtagelsen af sagsøgerens subsidiære klage vedrørende misbrug af en dominerende stilling var forpligtet til enten at indlede en procedure vedrørende klagens genstand eller til at vedtage en endelig beslutning om at afvise klagen, efter at have givet sagsøgeren lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Sagsøgeren har endvidere anført, at perioden på tyve måneder, der forløb mellem ansøgerens klage og officielle brev, var urimelig lang, og at Kommissionens passivitet i den periode udgør en undladelse af at træffe en afgørelse i artikel 232, EF's forstand.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).2 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT 2002 L 1, s. 1).3 - Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EUT L 123, s. 18).