Sag anlagt den 22. november 2007 - Deutsche Post mod Kommissionen
(Sag T-421/07)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Post AG (Bonn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte J. Sedemund og T. Lübbig)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 12. september 2007 "Statsstøtte C 36/07 (ex NN 25/07 - Statsstøtte til Deutsche Post AG, opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2" annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF vedrørende statsstøtte C 36/07 (ex NN 25/07). Denne beslutning blev meddelt Tyskland ved skrivelse af 12. september 2007 (EUT C 245, s. 21). Den med denne beslutning indledte procedure har til formål at foretage en supplerende undersøgelse af den procedure, der blev indledt af Kommissionen den 23. oktober 1999, og i forbindelse med hvilken Kommissionen den 19. juni 2002 vedtog en endelig negativ beslutning (EFT L 247, s. 27). I denne negative beslutning fastslog Kommissionen, at Deutsche Post AG's priser for dør-til-dør pakkeforsendelser lå under de ydelsesspecifikke meromkostninger, og at denne aggressive rabatpolitik ikke var omfattet af selskabets befordringspligt.
Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige principper. Der foreligger nærmere en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, eftersom Kommissionen i årevis har været bekendt med sagens omstændigheder, og idet den vedtog en endelig beslutning herom den 19. juni 2002. Endvidere er der sket tilsidesættelse af såvel Forbundsrepublikken Tysklands som sagsøgerens partsinteresser, eftersom der ikke blev givet dem mulighed for at tage stilling til den anfægtede beslutning inden dens vedtagelse. Det anføres endelig i denne forbindelse, at der er sket tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 659/1999
1, eftersom det af denne forordnings systematik fremgår, at en negativ beslutning, såsom den af 19. juni 2002, er endelig, og at det anfægtede endeligt afgjorte forhold ikke kan være genstand for en fornyet statsstøtteundersøgelsesprocedure.
Endvidere gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte har tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 659/1999, eftersom den anfægtede beslutning ikke klart lader forstå, hvilke foranstaltninger Kommissionen vil betegne som statsstøtte, og at den desuden ikke indeholder nogen retlig bedømmelse.
Endelig gøres det gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF og artikel 88 EF, eftersom de i den anfægtede beslutning anførte foranstaltninger ikke kan betegnes som statsstøtte.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af [artikel 88 EF] (EFT L 83, s. 1).