Sag T-391/10

Nedri Spanstaal BV

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – kartel – det europæiske marked for forspændingsstål – fastsættelse af kvoter og af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – loft på 10% af omsætningen – relevant omsætning – samarbejde under den administrative procedure – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2015

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regulering af grundbeløb – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – omsætningen for det sidste regnskabsår forud for pålæggelsen af bøden – begreb – oplysninger, som repræsenterer et afsluttet regnskabsår med normal økonomisk aktivitet – omsætning, som ikke afspejler den pågældende virksomheds reelle økonomiske situation i løbet af overtrædelsesperioden – omstændigheder som i mangel af usædvanlige omstændigheder ikke kan begrunde en anvendelse af omsætningen for et tidligere regnskabsår

(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – bedømmelse af begrundelsespligten i lyset af den konkrete sags omstændigheder – nødvendigheden af at angive alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter– foreligger ikke

(Art. 296 TEUF)

3.      EU-ret – principper – proportionalitet – rækkevidde

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regulering af grundbeløb – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – betydelig merværdi af de beviser, som den pågældende virksomhed har fremlagt – fastsættelse af den procentvise nedsættelse – kumulative kriterier – hensyntagen til det kronologiske element ved samarbejdet – omfanget af virksomhedens samarbejde efter dens bidrag

(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens afgørelse 2002/C 45/03, punkt 20-23)

1.      Hvad angår beregningen af bøder pålagt for en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF er formålet med i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 at fastlægge et loft på 10% af omsætningen for hver virksomhed, der har deltaget i overtrædelsen, bl.a. at undgå at pålægge en bøde, der er højere end dette loft, som kan overskride virksomhedens betalingsevne på det tidspunkt, hvor den identificeres som ansvarlig for overtrædelsen, og hvor den pålægges en økonomisk sanktion. Anvendelsen af loftet på 10% af omsætningen forudsætter dels, at Kommissionen råder over oplysninger om omsætningen for det sidste regnskabsår forud for tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen, dels at disse oplysninger repræsenterer et afsluttet regnskabsår med normal økonomisk aktivitet i en periode på 12 måneder.

Når i exceptionelle tilfælde omsætningen i det regnskabsår, der går forud for vedtagelsen af kommissionsafgørelsen om pålæggelse af bøder, ikke opfylder disse kriterier og således ikke giver nogen anvendelig indikation for den pågældende virksomheds reelle økonomiske situation, er Kommissionen forpligtet til med henblik på beregningen af bødeloftet at henvise til det sidste afsluttede regnskabsår med normal økonomisk aktivitet. Henvisningen til »et afsluttet regnskabsår med normal økonomisk aktivitet« tilsigter således at udelukke en hensyntagen til et regnskabsår, i løbet af hvilket den omhandlede virksomheds adfærd på markedet ikke svarede til adfærden for en virksomhed, der udøver økonomisk aktivitet i almindelig forstand. Til gengæld betyder den omstændighed alene, at omsætningen eller overskuddet i et bestemt regnskabsår er betydeligt lavere eller højere end omsætningen eller overskuddet for tidligere år, ikke, at det pågældende regnskabsår ikke udgør et afsluttet regnskabsår med normal økonomisk aktivitet.

Heraf følger, at en konkurrents genoptagelse af sine aktiviteter og forhøjelsen af konkurrentens omsætning ikke udgør usædvanlige omstændigheder, der kan begrunde, at Kommissionen henviser til et tidligere regnskabsår. Nærmere bestemt er det ikke nødvendigt, at den omsætning, som der tages i betragtning, afspejler den pågældende virksomheds reelle økonomiske situation i den periode, i løbet af hvilken overtrædelsen blev begået.

(jf. præmis 92, 94, 95, 97, 102 og 104)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 98)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99)

4.      I medfør af punkt 20-23 i meddelelsen om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager tilkommer det Kommissionen med henblik på fastsættelsen af den nedsættelse, som den anden virksomhed, der har forsynet Kommissionen med bevismateriale vedrørende den formodede overtrædelse, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, Kommissionen allerede er i besiddelse af, har ret til, at tage hensyn til det tidspunkt, hvor beviserne er blevet fremsendt og deres grad af merværdi. Kommissionen kan ligeledes tage hensyn til omfanget af og kontinuiteten i virksomhedens samarbejde fra tidspunktet for virksomhedens bidrag, men den har ikke pligt hertil. Den omstændighed, at virksomheden samarbejdede på et tidligt tidspunkt, graden af merværdi af de fremlagte beviser og en eventuel hensyntagen til omfanget af virksomhedens samarbejde efter dens bidrag, er kumulative kriterier, der vægtes ud fra konteksten for og omstændighederne i den konkrete sag, og som kan resultere i en nedsættelse på mellem 20 og 30% af bødens størrelse.

Kommissionen har herved bl.a. ret til at tage hensyn til, at et samarbejde ikke fandt sted umiddelbart efter kontrolundersøgelserne gennemført i henhold til artikel 20 i forordning nr. 1/2003.

(jf. præmis 120, 124, 126 og 127)