RETTENS DOM (Tredje Afdeling)
9. september 2014 (*)
»Statsstøtte − lufthavnsafgifter − Lübeck lufthavn – afgørelse om at indlede den i artikel 108, stk. 2, TEUF fastsatte procedure – artikel 107, stk. 1, TEUF – åbenbart urigtigt skøn − artikel 10 i forordning (EF) nr. 659/1999«
I sag T-461/12,
Hansestadt Lübeck (Tyskland), der er indtrådt i rettighederne efter Flughafen Lübeck GmbH, ved advokaterne M. Núñez Müller, J. Dammann de Chapto og T. Becker,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2012) 1012 endelig af 22. februar 2012 vedrørende statsstøtte SA.27585 og SA.31149 (2012/C) (ex 2012/NN, ex CP 31/2009 og CP 162/2010) – Tyskland, for så vidt som denne afgørelse vedrører bestemmelserne af 2006 om lufthavnsafgifter for Lübeck lufthavn (Tyskland),
har
RETTEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Papasavvas (refererende dommer), og dommerne N.J. Forwood og E. Bieliūnas,
justitssekretær: fuldmægtig K. Andová,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. marts 2014,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Retsforhandlinger og parternes påstande
11 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 19. oktober 2012 har FL anlagt nærværende sag.
12 I replikken registreret på Rettens Justitskontor den 20. februar 2013 erklærede Lübeck by, at den trådte i stedet for FL med henblik på at fortsætte det af sidstnævnte anlagte søgsmål.
13 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement har Retten opfordret sagsøgeren til skriftligt at besvare en række spørgsmål, og sagsøgeren har efterkommet denne anmodning inden for den fastsatte frist. Kommissionen har fremsat sine bemærkninger til sagsøgerens svar inden for den fastsatte frist.
14 Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret, er den refererende dommer blevet tilknyttet Tredje Afdeling, hvorfor sagen følgelig er blevet henvist til denne afdeling.
15 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og har som led i de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er fastsat i procesreglementets artikel 64, skriftligt stillet parterne spørgsmål. Disse har besvaret spørgsmålene inden for den fastsatte frist.
16 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret mundtlige spørgsmål fra Retten under retsmødet den 12. marts 2014.
17 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang der derved blev indledt den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til bestemmelserne af 2006.
– Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang den pålægger Forbundsrepublikken Tyskland at besvare det deri indeholdte påbud om oplysninger vedrørende bestemmelserne af 2006.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
18 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Sagen afvises.
– Subsidiært frifindes Kommissionen.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
Om det første punkt i påstandene
[udelades]
Om realiteten
39 Sagsøgeren har til støtte for det første punkt i påstandene fremsat fem anbringender vedrørende for det første en tilsidesættelse af Forbundsrepublikken Tysklands ret til forsvar, for det andet en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse, for det tredje en tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF og af artikel 4 og 6 samt artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [108 TEUF] (EUT L 83, s. 1), for det fjerde en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og for det femte en tilsidesættelse af begrundelsespligten.
40 Det findes hensigtsmæssigt at behandle det led af det fjerde anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, i lyset af selektivitetskriteriet, først.
41 Sagsøgeren har til støtte for det omhandlede led gjort gældende, at Kommissionen ikke burde have konkluderet, at bestemmelserne af 2006 udgjorde statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom de ikke er selektive.
42 I denne forbindelse skal det indledningsvis bemærkes, at det af fast retspraksis følger, at under en sag anlagt til prøvelse af en afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, og hvorunder sagsøgeren bestrider Kommissionens vurdering med hensyn til betegnelsen af foranstaltningen som statsstøtte, er Unionens retsinstansers prøvelse begrænset til en vurdering af, om Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, når den ikke mener at kunne overvinde alle vanskelighederne ved bedømmelsen af dette punkt under den første undersøgelse af den pågældende foranstaltning (jf. i denne retning Domstolens dom af 21.7.2011, sag C-194/09 P, Alcoa Trasformazioni mod Kommissionen, Sml. I, s. 6311, præmis 61, kendelse afsagt af Rettens præsident den 19.12.2001, forenede sager T-195/01 R og T-207/01 R, Government of Gibraltar mod Kommissionen, Sml. II, s. 3915, præmis 79, og Rettens dom af 23.10.2002, forenede sager T-269/99, T-271/99 og T-272/99, Diputación Foral de Guipúzcoa m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 4217, præmis 49).
43 Det bemærkes dernæst, at det følger af fast retspraksis, at kvalifikationen som statsstøtte forudsætter, at samtlige følgende betingelser er opfyldt: For det første skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne støtte kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give modtageren en fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene (jf. Domstolens dom af 10.6.2010, sag C-140/09, Fallimento Traghetti del Mediterraneo, Sml. I, s. 5243, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).
44 En statslig foranstaltnings selektive karakter er et af kendetegnene ved begrebet statsstøtte i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 107, stk. 1, TEUF (jf. i denne retning Domstolens dom af 1.12.1998, sag C-200/97, Ecotrade, Sml. I, s. 7907, præmis 40, af 24.11.2011, sag C-458/09 P, Italien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 56, og Rettens dom af 29.9.2000, sag T-55/99, CETM mod Kommissionen, Sml. II, s. 3207, præmis 39). Faktisk forbydes ifølge denne artikel støtte, som består i at »begunstige visse virksomheder eller visse produktioner«, dvs. selektiv støtte. Fordele, der følger af en generel foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel på alle erhvervsdrivende, udgør således ikke støtte som omhandlet i denne artikel (Domstolens dom af 15.12.2005, sag C-66/02, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 10901, præmis 99).
45 For at vurdere, om en foranstaltning er selektiv, skal det undersøges, om den nævnte foranstaltning inden for rammerne af en given retlig ordning udgør en fordel for visse virksomheder i forhold til andre virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (jf. Domstolens dom af 22.12.2008, sag C-487/06 P, British Aggregates mod Kommissionen, Sml. I, s. 10515, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).
46 Ifølge ligeledes fast retspraksis omfatter begrebet statsstøtte ikke de statslige foranstaltninger, som indfører en sondring mellem virksomheder og derfor på forhånd er selektive, når denne sondring følger af det systems karakter eller opbygning, som foranstaltningerne er en del af (jf. dommen i sagen British Aggregates mod Kommissionen, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).
47 I det foreliggende tilfælde bemærkes, at Kommissionen i punkt 279 i den anfægtede afgørelse fandt, at de pågældende fordele udelukkende blev indrømmet de luftfartsselskaber, der anvender Lübeck lufthavn, og at fordelene derfor var selektive som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
48 Sagsøgeren har heroverfor indvendt, at luftfartsselskaber i andre lufthavne ikke befinder sig i en situation, der faktisk og retligt kan sammenlignes med situationen for luftfartsselskaber i Lübeck lufthavn, og at Kommissionen ikke har gjort gældende, at bestemmelserne af 2006 indrømmede visse brugere af Lübeck lufthavn – i forhold til andre brugere af denne lufthavn – fordele, der ikke er sædvanlige for markedet.
49 Kommissionen har heroverfor gjort gældende, at bestemmelserne af 2006 er selektive, da de kun finder anvendelse på luftfartsselskaber, der anvender Lübeck lufthavn.
50 I denne forbindelse skal det først fastslås, at det alene er begrundelsen i punkt 279 i den anfægtede afgørelse, som der er henvist til i præmis 47 ovenfor, og som kommer til udtryk i denne afgørelses punkt 265-267, som er blevet fremført for at begrunde den selektive karakter af bestemmelserne af 2006, således at legalitetskontrollen af den nævnte afgørelse kun skal udføres under hensyn til denne begrundelse.
51 Det skal dernæst bemærkes, at den omstændighed, at bestemmelserne af 2006 kun finder anvendelse på luftfartsselskaber, der anvender Lübeck lufthavn, udgør en uadskillelig del af den tyske ordning for lufthavnsafgifter og af selve karakteren af bestemmelser, som fastsætter sådanne afgifter. I overensstemmelse med § 43a i Luftverkehrs-Zulassungs-Ordnung (reglement om licens til lufttrafik) bør alle lufthavnsforvaltningsorganer udarbejde en taksttabel, som finder anvendelse for den pågældende lufthavn. Inden for den relevante retlige ramme kunne bestemmelserne af 2006 derfor kun vedrøre afgifterne for Lübeck lufthavn. Selskaber, der anvender de øvrige tyske lufthavne, er i disse lufthavne underlagt de bestemmelser om afgifter, der specifikt gælder for disse. De befinder sig således ikke i en situation, der kan sammenlignes med situationen for selskaber, der anvender Lübeck lufthavn.
52 Selv om det som påpeget af Kommissionen i øvrigt fremgår af retspraksis, at støtte kan være selektiv, selv når den vedrører en hel økonomisk sektor (jf. Domstolens dom af 15.12.2005, sag C-148/04, Unicredito Italiano, Sml. I, s. 11137, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis), bemærkes for det første, at denne retspraksis, der navnlig er udviklet inden for rammerne af generelle nationale foranstaltninger, ikke er direkte relevant for nærværende sag. Den pågældende foranstaltning vedrører således ikke »en hel økonomisk sektor«, hvilket i det foreliggende tilfælde ville være lufthavnssektoren, men alene de virksomheder, der anvender Lübeck lufthavn.
53 Det bemærkes for det andet, at der ved vurderingen af, om en af et offentligt organ udarbejdet taksttabel med henblik på anvendelse af en bestemt vare eller tjenesteydelse i en given sektor eventuelt er selektiv over for visse virksomheder, nærmere bestemt henvises til alle virksomheder, der anvender eller kan anvende denne bestemte vare eller tjenesteydelse, og det undersøges, om blot enkelte af virksomhederne er eller kan være omfattet af en eventuel fordel. Situationen for de virksomheder, der ikke vil eller kan anvende den pågældende vare eller tjenesteydelse, er således ikke umiddelbart relevant for vurderingen af, om der foreligger en fordel. Med andre ord kan den selektive karakter af en foranstaltning, der består i en af et offentligt organ udarbejdet taksttabel med henblik på anvendelse af en vare eller tjenesteydelse, der stilles til rådighed af dette organ, kun vurderes ved henvisning til de nuværende eller potentielle kunder hos det pågældende organ og den specifikke vare eller tjenesteydelse, og navnlig ikke ved henvisning til kunder fra andre virksomheder i sektoren, der stiller sammenlignelige varer eller tjenesteydelser til rådighed. Hvis det i øvrigt blev lagt til grund, at enhver ikke-diskriminerende taksttabel, der anvendes af et offentligt organ som modydelse for en given vare eller tjenesteydelse, er af selektiv karakter, ville dette i det væsentlige føre til en uforholdsmæssig udvidelse af begrebet støtte, der »begunstige[r] visse virksomheder eller visse produktioner« i artikel 107, stk. 1, TEUF. For at en eventuel fordel, som indrømmes af et offentligt organ i forbindelse med leveringen af specifikke varer eller tjenesteydelser, begunstiger visse virksomheder, er det desuden nødvendigt, at virksomheder, som benytter eller ønsker at benytte denne vare eller tjenesteydelse, ikke er eller kan være omfattet af denne fordel hos dette organ inden for disse særlige rammer.
54 Af det ovenstående fremgår for det første, at den blotte omstændighed, at bestemmelserne af 2006 kun finder anvendelse på luftfartsselskaber, der anvender Lübeck lufthavn, ikke er et relevant kriterium for at fastslå, at disse bestemmelser er af selektiv karakter.
55 Af det ovenstående fremgår for det andet, at henset til, at den pågældende specifikke tjenesteydelse består i anvendelsen mod betaling af de i bestemmelserne af 2006 fastsatte afgifter af Lübeck lufthavn, og at det er ubestridt, at alle luftfartsselskaber kan være omfattet takstbestemmelserne i de nævnte bestemmelser, er det med urette, at Kommissionen i forhold til begrundelsen i den anfægtede afgørelse fandt, at bestemmelserne af 2006 var selektive.
[udelades]
59 Under disse omstændigheder må det fastslås, at Kommissionens konklusion om, at de ved bestemmelserne af 2006 indførte fordele er af selektiv karakter, er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn i forhold til den i den anfægtede afgørelse anførte begrundelse.
60 Det følger heraf, at sagsøgeren må gives medhold i det fjerde anbringende til støtte for det første punkt i påstandene, og at den anfægtede afgørelse skal annulleres, i det omfang den indleder den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til bestemmelserne af 2006, uden at det er nødvendigt at behandle de øvrige anbringender til støtte for dette punkt i påstandene.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Kommissionens afgørelse K(2012) 1012 endelig 22. februar 2012 vedrørende statsstøtte SA.27585 og SA.31149 (2012/C) (ex 2012/NN, ex CP 31/2009 og CP 162/2010) – Tyskland, annulleres, for så vidt som denne afgørelse vedrører bestemmelserne af 2006 om lufthavnsafgifter for Lübeck lufthavn.
2) I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3) Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Hansestadt Lübecks omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. september 2014.
Underskrifter