Language of document : ECLI:EU:T:2015:508

Sag T-462/12

Pilkington Group Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – administrativ procedure – det europæiske marked for autoglas – offentliggørelse af en beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – afslag på begæring om fortrolig behandling af oplysninger, der angiveligt er dækket af forretningshemmeligheden – begrundelsespligt – fortrolighed – tjenestehemmelighed – berettiget forventning«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2015

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – høringskonsulentens afgørelse inden for rammerne af en procedure i henhold til konkurrencereglerne om afslag på en begæring om fortrolig behandling af oplysninger

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 28, stk. 2; Kommissionens beslutning 2011/695, art. 8)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – høringskonsulenten – kompetence begrænset af den berørte virksomheds begæring – retsvirkninger – kompetence knyttet til høringskonsulenten – ikke muligt at udbrede oplysninger, der er kvalificeret som fortrolige

(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 28, stk. 2; Kommissionens beslutning 2011/695, art. 8)

3.      Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – Kommissionens beslutning, hvorved fastslås en overtrædelse og pålægges en bøde – pligt til offentliggørelse – rækkevidde

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 28 og art. 30, stk. 1 og 2)

4.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – fastlæggelse af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten – kriterier

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 28 og 30)

5.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – fastlæggelse af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten – kriterier – hensyntagen til fortroligheden af visse oplysninger, der er beskyttet af en undtagelse til retten til aktindsigt – grænser

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2, art. 28 og 30; Kommissionens forordning nr. 773/2004, art. 6, 8, 15 og 16)

6.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – fastlæggelse af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten – historiske oplysninger – ikke omfattet – grænser

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30, stk. 2)

7.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – fastlæggelse af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten – ret til at offentliggøre oplysninger, som allerede er meddelt konkurrenterne til gengæld for en ulovlig aftale – hensyntagen til interessen for de personer, der har lidt skade på grund af en overtrædelse, ved at lette deres fremsættelse af krav med henblik på genoprettelse af tab

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30, stk. 2)

8.      Konkurrence – EU-reglerne – overtrædelser – Kommissionens beslutning, hvorved fastslås en overtrædelse og pålægges en bøde – pligt til offentliggørelse – rækkevidde – ret til at offentliggøre en udgave, som er mere vidtrækkende end det fornødne minimum – Kommissionens ændrede tilgang hvad angår graden af detaljer i de offentliggjorte oplysninger – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30, stk. 2)

1.      I henhold til artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager kan høringskonsulenten fastslå, at oplysninger kan videregives, fordi de ikke udgør forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, eller fordi der er en tungtvejende interesse i meddelelsen heraf. Følgelig skal en konklusion om, at de omtvistede oplysninger kan videregives, begrundes med henvisning til de betragtninger, der fik høringskonsulenten til at finde, at oplysningerne ikke udgjorde forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, eller at meddelelsen heraf, selv om dette var tilfældet, var en tungtvejende interesse.

I den sammenhæng er den omstændighed, at et eller flere argumenter, der understøtter afslaget på at indrømme fortrolig behandling, påberåbes i forhold til en række oplysninger, der efter høringskonsulentens opfattelse fremviser fælles kendetegn, uden betydning for, om begrundelsen er fuldstændig, for så vidt som den anfægtede afgørelse giver mulighed for at få kendskab til høringskonsulentens konklusioner. Såfremt de pågældende grunde ikke er gyldige i forhold til en eller flere oplysninger, rejses der tvivl om begrundelsens velbegrundethed og ikke, om den er tilstrækkelig som et væsentligt formkrav.

Den omstændighed, at høringskonsulenten ikke har affattet en separat vurdering af hver enkelt betragtning til autoglasbeslutningen, der er berørt af begæringen, medfører heller ikke, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel, hvis den berørte er blevet givet mulighed for at kunne anfægte lovligheden af høringskonsulentens analyse, og EU’s retsinstanser har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage deres vurdering i den forbindelse.

(jf. præmis 22, 23 og 27)

2.      Det fremgår af artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager, at høringskonsulentens kompetence, hvis en virksomhed modsætter sig videregivelsen af oplysninger om en overtrædelse af EU’s konkurrenceregler, er begrænset af den begæring, som han er forelagt, og at han ikke har beføjelser til at bestride afgørelser truffet af Kommissionen, når disse vedrører accept af en begæring om fortrolig behandling.

(jf. præmis 31 og 34)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42 og 43)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44 og 45)

5.      Inden for rammerne af artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, sammenholdt med artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og artikel 6, 8, 15 og 16 i forordning nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82, ville artikel 30 i forordning nr. 1/2003 i det væsentlige blive frataget sin virkning, hvis artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 antoges at forbyde Kommissionen at offentliggøre alle oplysninger, som den har ret til at nægte aktindsigt i i medfør af sidstnævnte bestemmelse under påberåbelse af en generel formodning. En sådan fortolkning ville hindre Kommissionen i at offentliggøre selv afgørelsens hovedindhold, idet dette nødvendigvis må fremgå af oplysningerne i undersøgelsens akter. Det ville endvidere i praksis medføre omvendt bevisbyrde, som hvad angår fortrolig behandling påhviler den, der begærer en sådan behandling, eftersom denne blot kunne påberåbe sig den generelle formodning, som institutionerne kan gøre gældende på ovennævnte betingelser, og faktisk forpligte Kommissionen til at godtgøre, at de omtvistede oplysninger kan omfattes af afgørelsens offentliggjorte udgave.

Følgelig påvirker den omstændighed, hvorefter Kommissionen, når den er forelagt en begæring om aktindsigt i en samling af dokumenter, der er angivet i generelle vendinger, i sagsakterne, kan påberåbe sig en generel formodning om beskyttelse af en af de interesser, der er nævnt i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, på ingen måde omfanget af den offentliggørelse, som denne institution kan foretage inden for rammerne af artikel 30 i forordning nr. 1/2003.

(jf. præmis 46, 47 og 89)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58)

7.      Når en virksomhed, som er genstand for en undersøgelse for en overtrædelse af konkurrencereglerne, har valgt at give afkald på visse oplysningers hemmelige karakter, da den meddelte dem direkte til sine konkurrenter til gengæld for en ulovlig aftale om disses fremtidige adfærd, der tilsigter at fjerne den iboende usikkerhed på et konkurrencepræget område, som netop skyldes denne type oplysningers hemmelige karakter, navnlig i forhold til konkurrenterne, kan denne virksomhed ikke med føje gøre gældende, at offentliggørelsen af de pågældende forhold i beslutningen, hvorved denne overtrædelse fastslås, medfører en uberettiget udvidelse af kredsen af personer, der besidder oplysningerne, eftersom virksomheden selv direkte har delt disse med sine væsentligste konkurrenter. I den sammenhæng er risikoen for, at de pågældende oplysninger kommer i den pågældende virksomheds konkurrenters besiddelse, blevet uden genstand som følge af dennes egne handlinger. Eftersom den brede offentlighed i sig selv ikke har midlerne til at skade sagsøgerens handelsmæssige interesser, er den omstændighed, at de pågældende oplysninger bliver offentligt tilgængelige, uden retlig relevans. Kommissionen kan følgelig inkludere dem i den offentlige udgave af sin beslutning, selv om det ikke er godtgjort, at der er behov for en sådan inkludering med henblik på at beskytte de personer, som har lidt skade af overtrædelsen.

(jf. præmis 59, 60, 66, 71, 81-84 og 88)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 77 og 78)