Sag anlagt den 9. august 2013 – Chin Haur Indonesia mod Rådet
(Sag T-412/13)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Chin Haur Indonesia, PT (Tangerang, Indonesien) (ved advokaterne T. Müller-Ibold og F.-C. Laprévote)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 1 annulleres delvis, for så vidt som de udvider antidumpingtold til sagsøgeren og afslår sagsøgerens anmodning om fritagelse;
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger vedrørende retlig bistand samt andre med denne sag forbundne omkostninger; og
der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
Første anbringende vedrører den omstændighed, at Kommissionen og Rådet ikke har godtgjort, at der foreligger omgåelse for så vidt angår indonesisk import, og således anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet:
den konklusion, at der var indtrådt en ændring i handelsmønstret, er åbenbart fejlagtig;
Rådet fejlagtigt fastslog, at indonesiske producenter, særligt sagsøgeren, genudførte cykler fra Kina til EU.
Andet anbringende vedrører den omstændighed, at Rådet med urette fastslog, at sagsøgeren ikke var samarbejdsvillig, og at et sådant manglende samarbejde begrundede et afslag på fritagelse, idet:
sagsøgeren gjorde sit yderste for at samarbejde;
konklusionen om det manglende samarbejde savner begrundelse;
Rådets konklusion om manglende samarbejde udgør en begrundelsesmangel;
Rådet tog ikke hensyn til de supplerende oplysninger, som sagsøgeren fremlagde.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder under efterforskningen, idet:
Kommissionen ikke opfyldte sin forpligtelse til upartisk at vurdere beviserne;
Kommissionens efterforskning indeholdt procedurefejl.
Fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at afslaget på at indrømme sagsøgeren en fritagelse udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet:
Kommissionen forskelsbehandlede sagsøgeren ved at indrømme fritagelse til eksportører, der var i samme situation, og ved at afslå sagsøgerens anmodning om fritagelse
Sagsøgeren blev med urette undergivet samme behandling som producenter, der helt undlod at samarbejde.
Femte anbringende vedrører konklusionen i gennemførelsesforordningen om, at skade og dumping ikke er i overensstemmelse med grundforordningen om antidumping, idet:
konstateringen af, at antidumpingtoldens afhjælpende virkninger undergraves, er fejlagtig
Kommissionen fastslog, at der forelå dumping på grundlag af upålidelige og ubrugbare oplysninger, og afslog med urette at tage hensyn til de oplysninger om priser, som sagsøgeren havde fremlagt.
________________________1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29.5.2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, EUT L 153, s. 1.