Sag anlagt den 6. januar 2014 – Bos m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-23/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Mark Bos (Ankara, Tyrkiet), Estelle Kadouch (Jerusalem, Israel), Siegfried Krahl (Lago Sul, Brasilien) og Eric Lunel (Dakar, Senegal) (ved advokat F. Krenc)

Sagsøgte: Rådet for den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

Følgelig annulleres Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, for så vidt som den ændrer denne vedtægts bilag X i (artikel 1, nr. 70).

Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne – kontraktansatte og tjenestemænd ved den Europæiske Unions delegationer – fremført seks anbringender.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af artikel 20, 21 og 31, stk. 2, i Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), for så vidt som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på drastisk og brutal vis nedsætter retten til årlig ferie for tjenestemænd og kontraktansatte, der gør tjeneste i tredjelande. Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke tager hensyn til de nævnte tjenestemænd og kontraktansattes særlige situation.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«) og af chartrets artikel 7 og 31, stk. 2, for så vidt som reformen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ikke respekterer sagsøgernes privatliv og familieliv, idet deres ret til årlig ferie næsten er halveret, og denne nedsættelse i urimeligt omfang er til hinder for privatliv og familieliv.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som de fordele, der er forbundet med at gøre tjeneste i tredjelande – som har været afgørende for sagsøgerne – på brutal vis er forsvundet med reformen af bilag X til vedtægten for tjenestemænd.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 10, chartrets artikel 12, 27 og 28 og EMRK’s artikel 11 på grund af manglen på oplysninger, høring og samråd under den procedure, som førte til reformen af bilag X til vedtægten for tjenestemænd.

Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af principperne om god lovgivning bl.a. forpligtelsen til at udvise særlig grundighed og til at give en begrundelse både som følge af vedtægtsudvalget og fagforeningernes mangel på at give oplysninger og en tilstrækkelig høring under den procedure, som førte til reformen af bilag X til vedtægten for tjenestemænd, og som følge af den manglende begrundelse for afgørelserne vedrørende det nævnte bilag.