Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 11. november 2014 –

Bergallou mod Parlementet og Rådet

(Sag T-22/14)

»Annullationssøgsmål – ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen – mindre favorabel ordning med hensyn til fast beløb til rejseudgifter og forlængelse af den årlige ferie med yderligere tjenestefrihed til rejsedage – ikke individuelt berørt – ansvar uden for kontraktforhold – årsagsforbindelse – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – generel retsakt – forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd for så vidt angår godtgørelse af rejseudgifter og rejsedage – søgsmål anlagt af en tjenestemand baseret på retten til at deltage i procedurerne til ændring af vedtægten og på det forhold at tilhøre en begrænset kreds af tjenestemænd, som berøres af retsakten – ikke individuelt berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF og art. 336 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 27 og 28; tjenestemandsvedtægten, art. 10; bilag V, art. 7; bilag VII, art. 8; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013) (jf. præmis 24, 31, 32, 37, 41 og 45-48)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – bevisbyrden påhvilende sagsøgeren (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 43 og 44)

3.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt af en EU-tjenestemand vedrørende en vedtægt om ændring af vedtægten for tjenestemænd – den indvirkning, som betingelserne om antagelse til realitetsbehandling af et hypotetisk søgsmål rettet mod administrationens afgørelser om gennemførelse af ændringerne har på undersøgelsen af betingelsen om individuel berøring – foreligger ikke (art. 256 TEUF, 263, stk. 4, TEUF og 270 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91) (jf. præmis 52 og 53)

4.                     Annullationssøgsmål – fysiske og juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – betingelser af kumulativ karakter – afvisning af et søgsmål, når blot en af disse betingelser ikke foreligger (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 55)

5.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – retsinstansen forpligtet til at undersøge dem i en bestemt rækkefølge – foreligger ikke – en af disse betingelser foreligger ikke – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 60 og 61)

6.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – skade lidt som følge af Parlamentets og Rådets angiveligt ulovlige vedtagelse af en forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd – ingen årsagsforbindelse mellem skaden og de anfægtede bestemmelser (art. 340, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013) (jf. præmis 62-64)

Angående

Påstand dels om annullation, indgivet i henhold til artikel 263 TEUF og artikel 1, stk. 65, litra b), og stk. 67, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287, s. 15), i det omfang disse bestemmelser knytter retten til godtgørelse af de årlige rejseudgifter og rejsedage i forbindelse med rejsen til retten til et udlandstillæg eller et særligt udlandstillæg, dels om erstatning i henhold til artikel 340 TEUF af den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Amal Bergallou bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet og Rådet afholdte omkostninger.

3) Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.