Language of document :

Rettens kendelse af 29. juni 2010 - Mauerhofer mod Kommissionen

(Sag T-515/08) 1

(Sammensat rammekontrakt "Kommission 2007" - ansættelse af sagkyndige i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hjælp ydet til tredjelande - sagkyndige opgaver - Kommissionens forholdsregler vedrørende det præsterede antal faktureringsdage - annullationssøgsmål - ingen anfægtelig retsakt - afvisning - erstatningssøgsmål - årsagsforbindelse - søgsmålet åbenbart ugrundet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Volker Mauerhofer (Wien, Østrig) (ved avocat J. Schartmüller)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Boelaert, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens tjenestebefaling af 9. september 2008, der ændrer den særlige kontrakt 2007/146271 indgået mellem Kommissionen og den overordnede kontrahent for projektet "Undersøgelse af kortlægningen af værdikæden", som er gennemført i Bosnien-Herzegovina, og som nedsætter det antal arbejdsdage, der - i henhold til en kontrakt, der forbinder sagsøgeren med nævnte overordnede kontrahent - er gennemført af sagsøgeren, som den overordnede kontrahent kunne fakturere Kommissionen for, og dels påstand om erstatning.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Volker Mauerhofer betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 44 af 21.2.2009.