Language of document :

Sag anlagt den 29. december 2010 - Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag T-588/10)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias, E. Lefteriotou og X. Basakou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren gives medhold i sagen.

Kommissionens afgørelse af 4. november 2010 "om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)", for så vidt angår den del, der vedrører de finansielle korrektioner, som er pålagt Den Hellenske Republik.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I søgsmålet nedlægger Den Hellenske Republik påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 4. november 2010 "om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)", meddelt under nummer K(2010) 7555 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende nummer L 288 af 5. november 2010, side 24 (EUT L 288, s. 24), for så vidt angår den del, der vedrører de finansielle korrektioner, som er pålagt Den Hellenske Republik for sektorerne for a) direkte støtte - agerbrugsområde, b) tobak, c) konditionalitet, d) tørrede druer, e) øerne i Ægæerhavet og f) dyrepræmier.

Hvad angår korrektionen af direkte støtte - agerbrugsområde, har sagsøgeren for det første gjort gældende, at der savnes gyldig hjemmel for at anvende de tidligere rammebestemmelser på den nye Fælles Landbrugspolitik (FLP) og på den nye særlige betalingsordning, ligesom der mangler fastlæggelse i den nye ordning af hoved- og støttekontroller for at kunne anvende fastsatskorrektioner.

For det andet har sagsøgeren understreget, at anvendelsen af de tidligere rammebestemmelser på den nye FLP alvorligt tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at pålæggelsen af korrektionen, konkret med et beløb, der er tre gange så stort, tilsidesætter princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da det som følge af retslige afgørelser ikke var muligt at forny og færdiggøre systemet til identificering af landbrugsparceller - det geografiske informationssystem (LPIS-GIS), og Grækenland havde med EU indgået en handlingsplan for færdiggørelsen af LPIS-GIS, hvilken er blevet fulgt til punkt og prikke.

For det fjerde hævder sagsøgeren at a) der foreligger mangelfuld og fejlagtig vurdering af sagens faktiske omstændigheder (hvad angår den påståede forsinkede gennemførelse og den mangelfulde kvalitet af kontrol på stedet), og at b) det af den sammenligning af LPIS-GIS's oplysninger, der har været brugt for året 2006 for indgivelse af ansøgninger, med LPIS-GIS' oplysninger for 2009 - en samlet og troværdig sammenligning som konstateret af Kommissionen ved kontrol på stedet - fremgår, at forskellene og manglerne er minimale og ikke overstiger 2,5%.

Vedrørende korrektionen af tobak har sagsøgeren for det første gjort fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 1 gældende, eftersom de af EU påberåbte klagepunkter ikke skabte nogen risiko for EUGFL.

For det andet har sagsøgeren fremhævet, at betalingsbetingelserne for præmien er blevet fastsat udtømmende alene efter artikel 5 i forordning (EØF) 2075/92 2, hvorfor Kommissionen ulovligt efter artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2848/1998 3, som yderligere betingelse for udbetalingen af præmien har krævet, at tobakken blev leveret til virksomheden til den første forarbejdning inden den 30. april i det år, der fulgte efter året for høsten (forsinket levering af tobak).

For det tredje henviser sagsøgeren til den omstændighed, at bestemmelsen i artikel 16, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/1998 er i strid med proportionalitetsprincippet, idet en forsinkelse på nogle få dage i tobakforsyningen, som ikke kan tilregnes tobakproducenterne, men købervirksomhederne, berøver producenterne samtlige deres årlige indtægter, uden at det udløser den nødvendige graduering af præmiereduktionen; artikel 16, stk. 1, tilsidesætter også artikel 39, stk. 1, litra b), TEUF og artikel 3, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2075/92.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at det er retsstridigt at fratage producenterne den pågældende præmie på grund af en forsinkelse på nogle få dage i leveringen af tobakken, og det så meget mere som virksomheden har påberåbt sig tilstedeværelsen af usædvanlige omstændigheder, der ikke har gjort det muligt for sagsøgeren i tide at tilvejebringe et garantibrev og at deltage i tobakleveringerne.

For det femte lægger sagsøgeren vægt på, at Kommissionen med urette har fundet, at ophøret af dyrkningskontrakterne ikke var godkendt ved forordning (EF) nr. 2975/92 og ved forordning (EF) nr. 2848/98.

For det sjette har sagsøgeren påberåbt sig a) den fejlagtige vurdering og anvendelse af artikel 5 og 6, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2075/92 vedrørende godkendelsen af de tre virksomheder til den første forarbejdning, som ikke havde deres eget udstyr (virksomheder, der ikke kan godkendes), og b) den omstændighed, at Kommissionen i særdeleshed ikke har taget hensyn til oplysninger fra Monada Epexergasias Kapnou Kentrikis Elladas, ATPL (Det centrale Grækenlands tobakproduktionsenhed).

For så vidt angår konditionalitet har sagsøgeren, for det første, henvist til den manglende gyldige hjemmel til at pålægge en korrektion i omtalte sektor.

For det andet har sagsøgeren understreget, at det er uacceptabelt at ville anvende bestemmelserne i dokumentet AGRI 64043 af 9. juni 2006 for kontrolåret 2005 med tilbagevirkning.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt til forhandling som krævet i Traktaten, eftersom 2005 var det første år, hvor den nye ordning fandt anvendelse, og eftersom den er fuldt og direkte i overensstemmelse med Den Europæiske Unions retningslinjer, hvilket har til følge, ligeledes i henhold til den almindelige billighedsgrundsætning, at korrektionerne på 10% i en ny sektor af forpligtelser ikke er berettigede.

For det fjerde har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen har begået en fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder i alle seks punkter, der er gjort gældende af Den Europæiske Union.

Hvad angår de tørrede druer har sagsøgeren, for det første, gjort gældende, at de uberettigede og ubegrundede korrektioner hviler på en faktuel fejl og på en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og af bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1621/1999 4.

For det andet har sagsøgeren understreget, at femdoblingen af korrektionen fra 2% til 10% for de tørrede druer fra perioden 2002-2003 til perioden 2003-2004, og mere end en fordobling fra 10% til 25% fra perioden 2003-2004 over perioden 2004-2005 og til den efterfølgende periode 2005-2006 skyldes en fejlagtig anvendelse af rammebestemmelserne vedrørende fastsatskorrektionerne og en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, ligesom der herved foreligger en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og en overskridelse af Den Europæiske Unions skønsmæssige beføjelser.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at a) femdoblingen i korrektionen for tørrede druer fra Korinth fra 5% for perioden 2004-2005 til 25% for perioden 2005-2006 udgør en fejlagtig fortolkning og anvendelse af rammebestemmelserne vedrørende fastsatskorrektionerne, en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og en overskridelse af Den Europæiske Unions skønsmæssige beføjelser med hensyn til pålæggelse af korrektioner, og at b) pålæggelsen på 5% for perioden 2004-2005, i løbet af hvilken der ikke er blevet udbetalt nogen støtte til de landbrugsparceller, som ikke har opnået et minimumsudbytte, er vilkårlig og ubegrundet.

For det fjerde har sagsøgeren påberåbt sig en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder vedrørende de påståede mangler i fortegnelsen over vindyrkningsarealer samt vedrørende identificeringen og udmålingen af parcellerne.

For det femte fremhæver sagsøgeren den fejlagtige vurdering af de faktiske omstændigheder vedrørende de påståede mangler i forskrifterne på området for administration og kontrol af foranstaltningen.

For så vidt angår øerne i Ægæerhavet har sagsøgeren, for det første, påberåbt sig tilsidesættelse af den materielle retskraft i det omfang, hvori Domstolen ved dom af 27. oktober 2005 i sagen C-175/03, Grækenland mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, annullerede den finansielle korrektion, som var blevet pålagt i sådanne sektorer for samme år, og, subsidiært, tilsidesættelse af artikel 264 og 265 TEUF.

For det andet henviser sagsøgeren til fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) 1258/1999 5, som foreskriver, at korrektionerne pålægges i overensstemmelse med 24 måneders-reglen, og, subsidiært, tilsidesættelse af væsentlige formkrav, og mere subsidiært Den Europæiske Unions manglende kompetence i tidsmæssig henseende til i 2010 at pålægge en korrektion på grundlag af en skrivelse af 17. august 2000. Sagsøgeren har i øvrigt anført, at pålæggelsen i 2010 af korrektioner vedrørende mangler i kontrolordningen for 1999, 2000 og 2001 tilsidesætter det generelle retssikkerhedsprincip, princippet om en rimelig frist og rettidig handling fra Den Europæiske Unions side på grund af sagens usædvanligt lange og ubegrundede varighed.

Endelig hvad angår dyrepræmierne har sagsøgeren, for det første, fremhævet ugyldigheden af de pågældende regnskabsafslutninger, eftersom Kommissionen i tidsmæssig henseende ikke havde kompetence til at pålægge de finansielle korrektioner og, for det andet, den fejlagtige vurdering af de faktiske omstændigheder og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet vedrørende vurderingen af den risiko, som er forvoldt Fonden på grund af nævnte pågældende problemer.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

2 - Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30.6.1992 om den fælles markedsordning for råtobak.

3 - Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22.12.1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren.

4 - Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22.7.1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter.

5 - Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.