Sag anlagt den 15. maj 2013 – Marquis Energy mod Rådet

(Sag T-277/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Marquis Energy LLC (Hennepin, Amerikas Forenede Stater) (ved advokat P. Vander Schueren)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført de følgende ti anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningen, idet den valgte en landsdækkende told og nægtede at beregne en individuel antidumpingtold på trods af den omstændighed, at den havde alle de oplysninger, den behøvede for at gøre dette. I den henseende bemærker sagsøgeren, at Kommissionen foretog en åbenbart urigtig vurdering af de relevante omstændigheder, begik en retlig fejl, undlod at begrunde sine konklusioner, tilsidesatte sin forpligtelse til at udvise omhu, og tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar såvel som retssikkerhedsprincippet og sagsøgerens berettigede forventninger.

Andet anbringende om, at Kommissionens undladelse af at justere eksportprisen ved beregningen af dumpingmargenen, idet den ikke fortog en forhøjende justering af eksportpriserne for blandinger fra den omhandlede blander, udgør en åbenbart urigtig vurdering af de relevante omstændigheder og en retlig fejl.

Tredje anbringende om, at Kommissionen har foretaget en åbenbart urigtig vurdering af de relevante omstændigheder og tilsidesat grundforordningen og princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at overvurdere importmængden af bioethanol fra USA og ved ikke at behandle denne import på samme måde som tredjelandsimport af det samme produkt.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart fejlskøn og tilsidesat grundforordningen ved beregningen af skadesmargenen.

Femte anbringende om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart fejlskøn og tilsidesat grundforordningen ved at basere sin afgørelse om væsentlig skade på en EU-erhvervsgren, som ikke producerer den samme vare, og ved at definere EU-erhvervsgrenen, før den definerede den samme vare.

Sjette anbringende om, at den anfægtede forordning er fejlbehæftet som følge af åbenbare fejlskøn og retlige fejl, idet den væsentlige skade, den omhandler, er blevet fastslået på grundlag af data, der vedrører en ikke-repræsentativ stikprøve af EU-producenterne.

Syvende anbringende om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at konkludere, at andre årsager til væsentlig skade ikke brød årsagssammenhængen mellem den omhandlede import og den hævdede skade for EU-erhvervsgrenen.

Ottende anbringende om, at Rådet begik en retlig fejl og tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at indføre en antidumpingforanstaltning, som ikke var nødvendig.

Niende anbringende om, at Kommissionen begik retlige fejl og tilsidesatte principperne om god forvaltningsskik og forbud mod forskelsbehandling ved at vurdere, at undersøgelsen vedrørende bioethanol fra USA var baseret på en fyldestgørende klage, selv om klagen ikke opfyldte de i grundforordningen fastsatte krav.

Tiende anbringende om, at Kommissionen i flere tilfælde har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar og undladt at begrunde indførelsen af den anfægtede forordning, idet de endelige oplysninger, hvorpå den er baseret, ikke indeholder væsentlige omstændigheder og overvejelser vedrørende vedtagelsen af de endelige foranstaltninger. Kommissionen har også ændret gyldighedsperioden for foranstaltningerne uden at begrunde dette, mens den ikke tillod sagsøgeren at få adgang til de ikke-fortrolige sagsakter i tide og heller ikke gav sagsøgeren tilstrækkelig tid til at indgive bemærkninger vedrørende de endelige oplysninger.