Sag T-427/08

Confédération européenne des associations d’horlogers-réparateurs (CEAHR)

mod

Europa-Kommissionen

»Karteller – misbrug af dominerende stilling – beslutning om afvisning af en klage – schweiziske urfabrikanters afslag på at levere reservedele til uafhængige urreparatører – Fællesskabets interesse – relevant marked – primært marked og eftersalgsmarked – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – administrativ procedure – undersøgelse af klager – Kommissionens fastlæggelse af prioriteter

(Art. 81 EF, 82 EF og 85 EF)

2.      Konkurrence – dominerende stilling – relevant marked – afgrænsning – kriterier – primært marked og eftersalgsmarked

(Art. 82 EF)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – undersøgelse af klager – hensyntagen til Fællesskabets interesse i behandlingen af en sag – bedømmelseskriterier

(Art. 81 EF og 82 EF)

4.      Konkurrence – administrativ procedure – undersøgelse af klager – beslutning om at henlægge en klage begrundet med, at sagsøgeren kan indbringe sagen for en national ret – lovligt – betingelse

(Art. 81 EF og 82 EF)

1.      Kommissionen, som ifølge artikel 85, stk. 1, EF har til opgave at påse anvendelsen af artikel 81 EF og 82 EF, skal fastlægge og gennemføre Unionens konkurrencepolitik og er med henblik herpå tillagt en skønsbeføjelse ved behandlingen af klager.

Når Kommissionen under udøvelse af denne skønsbeføjelse beslutter at prioritere de klager, den modtager, forskelligt, kan den ikke blot fastlægge den rækkefølge, hvori klagerne skal behandles, men også afvise en klage med den begrundelse, at der ikke er en tilstrækkelig interesse for Fællesskabet i en fortsat behandling af sagen.

Kommissionens skønsbeføjelse er dog ikke ubegrænset. Den er forpligtet til at tage hensyn til alle relevante retlige og faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, hvilken stilling der bør tages til en klage. Den er navnlig forpligtet til omhyggeligt at undersøge samtlige faktiske og retlige omstændigheder, som klageren bringer til dens kundskab. Tilsvarende er Kommissionen undergivet en begrundelsespligt, når den afviser at fortsætte behandlingen af en klage, idet denne begrundelse skal være tilstrækkelig præcis og detaljeret til, at Retten kan foretage en effektiv prøvelse af Kommissionens udøvelse af sin skønsbeføjelse til at opstille prioriteter.

Den prøvelse, som Unionens retsinstanser foretager af Kommissionens skønsbeføjelse i behandlingen af klager, må ikke føre til, at de sætter deres eget skøn vedrørende Fællesskabets interesse i stedet for Kommissionens, men har til formål at kontrollere, at den anfægtede beslutning ikke hviler på materielt urigtige omstændigheder, og at den hverken er behæftet med en retlig fejl, et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning.

(jf. præmis 26-28 og 65)

2.      I forbindelse med en procedure om misbrug af dominerende stilling indebærer begrebet det relevante marked, at der kan være effektiv konkurrence mellem de varer eller tjenesteydelser, som indgår i markedet, hvilket forudsætter en tilstrækkelig grad af mulighed for udskiftelighed mellem disse varer eller tjenesteydelser, der indgår i samme marked, med henblik på samme anvendelse. Udskifteligheden eller substituerbarheden vurderes ikke kun i forhold til produkternes eller tjenesteydelsernes objektive kendetegn, men der skal også tages hensyn til konkurrencevilkårene samt efterspørgsels- og udbudsstrukturen på det pågældende marked.

Det fremgår ligeledes af Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, at der ved det relevante produktmarked forstås markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugeren anser for udskiftelige eller substituerbare på grund af deres egenskaber, priser og anvendelsesformål.

Ifølge denne meddelelse fastlægges der ved vurderingen af efterspørgselssubstitution en række varer, der af forbrugerne betragtes som substituerbare. Det kan f.eks. ske ved et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig små, men vedvarende ændringer i de relative priser og vurderer kundernes sandsynlige reaktion herpå. I denne meddelelses punkt 17 præciseres, at det afgørende spørgsmål er, om kunderne ville skifte til lettilgængelige substitutionsprodukter på grund af en hypotetisk, lille (i størrelsesordenen 5-10%) varig stigning i den relative pris på de pågældende produkter og i de pågældende områder. Hvis substitutionen er tilstrækkelig til at gøre prisstigningen urentabel på grund af den omsætningsnedgang, den medfører, medtages yderligere substitutionsprodukter i det relevante marked.

Desuden fremgår det af denne meddelelses punkt 56, at der findes en række områder, hvor der må udvises stor omhu ved anvendelsen af ovennævnte principper. Dette er tilfældet, når man undersøger primære og sekundære markeder, især når virksomheders adfærd på et givet tidspunkt skal undersøges på grundlag af artikel 82 EF. Metoden til afgrænsning af markederne i disse tilfælde er den samme, dvs. at man vurderer kundernes reaktion på relative prisændringer på grundlag af deres indkøbsbeslutninger, men samtidig tager hensyn til alle eventuelle begrænsninger som følge af betingelserne på de tilknyttede markeder. Definitionen af markedet for sekundære produkter, f.eks. reservedele, kan blive afgrænset snævert, når foreneligheden med det primære produkt er af stor betydning. Problemerne med at finde kompatible sekundære produkter samt de primære produkters høje priser og lange levetid kan gøre de relative prisstigninger på sekundære produkter rentable. Der kan ske en anden markedsafgrænsning, hvis der er mulighed for en betydelig substitution mellem de sekundære produkter, eller hvis de primære produkters egenskaber giver mulighed for en hurtig og direkte forbrugerreaktion på relative prisstigninger på de sekundære produkter.

Henset til ovenstående bemærkninger, kunne Kommissionen med rette fastslå, at reservedelsmarkedet for primærprodukterne af et vist mærke ikke kan udgøre et særskilt relevant marked i to tilfælde: for det første i tilfælde, hvor forbrugeren kan skifte til reservedele, som en anden fabrikant har fremstillet, og for det andet i tilfælde, hvor forbrugeren kan skifte til et andet primærprodukt med henblik på at undgå en prisstigning på reservedelsmarkedet. Dette gælder imidlertid under forudsætning af, at det godtgøres, at i tilfælde af en moderat og permanent prisstigning på de sekundære produkter vil et tilstrækkeligt stort antal forbrugere til at gøre en sådan prisstigning rentabel skifte til andre produkter, primære eller sekundære. Følgelig kan en rent teoretisk mulighed for en overgang til et andet primærprodukt ikke være et tilstrækkeligt bevis i forhold til definitionen på det relevante marked.

Det fremgår i øvrigt ligeledes af det foregående, at alene forbrugerens mulighed for at vælge blandt adskillige eksisterende mærker af det primære produkt ikke er tilstrækkeligt for at behandle det primære marked og eftersalgsmarkederne som et enkelt marked, hvis ikke det er blevet godtgjort, at dette valg navnlig træffes på grund af konkurrencevilkårene på det sekundære marked. Når visse økonomiske aktører er specialiserede og kun er virksomme på eftersalgsmarkedet til et primært marked, udgør dette endvidere i sig selv et væsentligt indicium for, at der findes et særskilt marked.

(jf. præmis 67-70, 79, 80, 102, 105 og 108)

3.      Ved vurderingen af Fællesskabets interesse i at fortsætte undersøgelsen af en sag skal Kommissionen tage hensyn til den konkrete sags omstændigheder og navnlig de faktiske og retlige forhold, der er blevet fremført i den klage, som er blevet indgivet til den. Den skal bl.a. foretage en afvejning af den påståede overtrædelses betydning for fællesmarkedets funktion, sandsynligheden for, at det kan godtgøres, at der foreligger en overtrædelse, og omfanget af de undersøgelser, der vil være nødvendige for at give Kommissionen det bedst mulige grundlag for at udføre sin opgave med at sikre overholdelsen af artikel 81 EF og 82 EF.

(jf. præmis 158)

4.      Når virkningerne af de påståede overtrædelser, der er genstand for en klage, i det væsentligste kun er mærkbare i én enkelt medlemsstat, og når klageren allerede har indbragt spørgsmål vedrørende overtrædelserne for denne medlemsstats domstole og kompetente administrative myndigheder, er Kommissionen berettiget til at afvise klagen med den begrundelse, at sagen ikke har tilstrækkelig interesse for Fællesskabet, hvorved det dog forudsættes, at klagerens rettigheder kan beskyttes i tilstrækkelig grad af de nationale instanser, hvilket forudsætter, at disse er i stand til at indhente de nødvendige faktiske oplysninger med henblik på afgørelsen af, om den anfægtede praksis udgør en overtrædelse af de nævnte bestemmelser i traktaten.

Den enkeltstående overvejelse, at de nationale myndigheder og domstole bedst er i stand til at behandle de eventuelle overtrædelser, der er genstand for en klage, er imidlertid ikke tilstrækkelig til at konkludere, at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig interesse for Fællesskabet, når den kritiserede praksis forekommer i mindst fem medlemsstater og eventuelt i alle medlemsstater, og den kan tilregnes virksomheder med hovedsæde og produktion uden for Unionen, hvilket udgør et indicium for, at en unionsforanstaltning kunne være mere effektiv end mange nationale foranstaltninger.

(jf. præmis 173 og 176)