Language of document : ECLI:EU:T:2014:629

Sag T-533/10

DTS Distribuidora de Televisión Digital, SA

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – public service-radio- og tv-virksomhed – Spaniens påtænkte støtte til RTVE – ændring af finansieringsordningen – erstatning af reklameindtægter med nye skatter på tv- og telekommunikationsoperatørerne – afgørelse, der erklærer støtten forenelig med det indre marked – skatteforanstaltning, der udgør støttens finansieringsmetode – tilstedeværelse af en nødvendig forbindelse mellem skatten og støtten – skatteindtægtens direkte påvirkning af støttens størrelse – proportionalitet«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2014

1.      Annullationssøgsmål – formaliteten – forkastelse af søgsmål uden at tage stilling til formaliteten – EU’s retsinstansers skønsbeføjelse

(Art. 263 TEUF)

2.      Statsstøtte – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde – skatter, der udgør en støtteforanstaltnings finansieringsmetode – ingen tvungen forbindelse mellem skatten og den pågældende støtte – ikke omfattet

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – legalitetskontrol – kriterier – hensyntagen til de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på tidpunktet for vedtagelsen af den omtvistede retsakt

(Art. 263 TEUF)

4.      Statsstøtte – undersøgelse af klager – indledning af en formel undersøgelsesprocedure – indledende vurdering, der nødvendigvis blot er af foreløbig karakter

(Art. 108, stk. 2, TEUF)

5.      Statsstøtte – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde – skatter – kun omfattet hvad angår skatter, som finansierer en støtte – skat, der finansierer en støtte, som er pålagt modtagerens konkurrenter med henblik på, at denne udfører public service-opgave, og som ikke er pålagt denne modtager – bevis for en tvungen forbindelse mellem skatten og den pågældende støtte – foreligger ikke

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

6.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – vurdering af en støttes forenelighed med det indre marked – kriterier

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107 TEUF)

7.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – medlemsstaternes skøn – grænser – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 106, stk. 2, TEUF; protokol nr. 29, der supplerer EU- og EUF-traktaten)

8.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – definition på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn

(Art. 106, stk. 2, TEUF; protokol nr. 29, der supplerer EU- og EUF-traktaten)

9.      Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – omfattet af traktatens bestemmelser – forbud mod konkurrencebegrænsende adfærd – rækkevidde – systematisk overbud – omfattet

(Art. 106, stk. 2, TEUF)

10.    Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – omfattet af traktatens bestemmelser – kriterier til vurderingen af, om den statslige finansiering er forenelig med det indre marked – væsentlig og åbenbart uforholdsmæssig fordrejning af samhandelen og konkurrencen

(Art. 106, stk. 2, TEUF)

11.    Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte

(Art. 296 TEUF)

12.    Retslig procedure – intervention – nye argumenter – formaliteten – betingelser – ingen ændring af rammerne for tvisten

(Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4, og art. 53; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33, 34 og 170)

2.      For at en skat kan anses for at være en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der nødvendigvis findes en bindende bestemmelse i national ret, der pålægger forbindelsen mellem skatten og finansieringen af støtten. Uden en sådan bestemmelse kan en skat anses for at anvendes til en støtteforanstaltning og udgør således ikke en af dens metoder. Den blotte omstændighed, at denne bestemmelse findes, er ikke i sig selv nok til at udgøre en tilstrækkelig betingelse for at fastslå, at en skat er en integrerende del af en støtteforanstaltning. Når der findes en sådan bestemmelse i national ret, skal det endvidere undersøges, om indtægterne fra skatten har direkte indflydelse på omfanget af støtten. For at en skat kan anses for at være en integrerende del af en støtteforanstaltning, er det ikke tilstrækkeligt, at indtægterne fra den nødvendigvis bruges til at finansiere denne støtteforanstaltning. Det er heller ikke tilstrækkeligt at godtgøre, at den opkrævning, der er foretaget på grundlag af skatteforanstaltningen, anvendes til støttemodtageren.

(jf. præmis 52-54)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 75 og 144)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 82)

5.      Personer, der skal betale en skat, kan i princippet ikke unddrage sig betaling under henvisning til, at den fritagelse, der gælder for andre personer, er statsstøtte. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at en virksomhed, som skal betale en skat, der bidrager til at finansiere en støtte, konkurrerer med støttemodtageren, for at skatten er en integrerende del af støtten, og at den kan bestride betalingen heraf. Den omstændighed alene, at en skat, hvis formål er at bidrage til at finansiere en støtte, pålægges en virksomhed og ikke støttemodtageren, som konkurrerer med denne, er ikke tilstrækkelig til at fastslå, at skatten er en integrerende del af den nævnte støtte.

(jf. præmis 92, 95 og 102)

6.      For at statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF kan erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF, skal følgende betingelser være opfyldt: Dels skal den pågældende operatør være pålagt en opgave af almen økonomisk interesse ved en retsakt udstedt af de offentlige myndigheder, som klart definerer de pågældende forpligtelser af almen økonomisk interesse, dels må nævnte operatør ikke overkompenseres, og statsfinansieringen må ikke påvirke konkurrencen på det eksterne marked uforholdsmæssigt.

(jf. præmis 117 og 176)

7.      Det fremgår af protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der supplerer EU-traktaten og EUF-traktaten, at bestemmelserne i EUF-traktaten ikke griber ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt som finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver.

Det følger heraf, at medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser hvad angår definitionen af public service-opgaverne med radio- og tv-virksomhed og fastlæggelsen af deres tilrettelæggelse. Følgelig er Kommissionens kontrol af definitionen af public service-opgaverne med radio- og tv-virksomhed og fastlæggelsen af deres tilrettelæggelse begrænset. Kommissionens vurdering vedrører komplekse økonomiske omstændigheder. Rettens prøvelse af Kommissionens afgørelse er derfor endnu mere begrænset end Kommissionens kontrol af den pågældende medlemsstats foranstaltning. Den er begrænset til at efterprøve, om den pågældende foranstaltning er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som forfølges.

(jf. præmis 124-128 og 195)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 130, 157 og 193)

9.      Det er ikke foreneligt med artikel 106, stk. 2, TEUF, at at et offentligt radio- og tv-selskab anlægger en konkurrencebegrænsede adfærd i forhold til private operatører på markedet ved f.eks. systematisk at afgive overbud på markedet for erhvervelse af indhold. En sådan adfærd kan ikke anses for nødvendig for opfyldelsen af dets public service-opgaver. En sådan adfærd er imidlertid undtaget, eftersom den pågældende nationale lovgivning udtrykkeligt forbyder dette selskab at påvirke sine indtægter ved i forhold til sine konkurrenter at afgive overbud på rettigheder vedrørende indhold med stor kommerciel værdi. Dette forbuds effektive karakter kan ikke bestrides ved den omstændighed, at dette selskab konkurrerer med private operatører, eller at selskabet erhverver indhold med stor kommerciel værdi, for så vidt som det sker som led i opfyldelsen af dets public service-opgaver med radio- og tv-virksomhed.

(jf. præmis 131, 132 og 136)

10.    For at en støtteordning til fordel for en privat operatør, der er pålagt en public service-forpligtelse til radio- og tv-virksomhed, kan anses for ikke at opfylde betingelsen i artikel 106, stk. 2, TEUF, skal den påvirke samhandelen og konkurrencen væsentligt og i et omfang, der er åbenbart uforholdsmæssigt i forhold til det af medlemsstaterne forfulgte formål.

(jf. præmis 155 og 160-164)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 199 og 203)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 211-213)