Language of document :

Sag anlagt den 23. februar 2006 - JM Gesellschaft für industrielle Beteiligungen mod Kommissionen

(Sag T-66/06)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: JM Gesellschaft für industrielle Beteiligungen mbH & Co. KGaA (Worms, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H.-J. Hellmann)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 i (sag COMP/F/38.354 - Industrisække), som meddeltes sagsøgeren den 14. december 2005, annulleres for så vidt den vedrører sagsøgeren.

Subsidiært nedsættes den sagsøgeren som solidarisk hæftende pålagte bøde.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 - Industrisække. Ved den anfægtede beslutning pålagdes RKW AG Rheinische Kunststoffwerke (RKW) og sagsøgeren som solidarisk hæftende en bøde for overtrædelse af artikel 81 EF. Ifølge Kommissionen havde virksomhederne deltaget i en ordning med aftaler og samordnet praksis i sektoren for industrisække i Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene.

Sagsøgeren gør til støtte for sit søgsmål gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af forvaltningens legalitetsprincip. Kommissionen har uden den fornødne hjemmel eller bemyndigelse pålagt sagsøgeren solidarisk hæftelse med RKW.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at RKW's overtrædelse blev tilregnet sagsøgeren. De af Domstolen opstillede betingelser for denne fremgangsmåde er ikke opfyldt. Derudover gør sagsøgeren gældende, at forvaltningens legalitetsprincip blev tilsidesat i forbindelse med, at RKW's overtrædelse blev tilregnet sagsøgeren, da Kommissionens praksis med hensyn til bøder ikke er i overensstemmelse med hjemmelen i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 1. I forbindelse hermed gør sagsøgeren også gældende, at forbuddet mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat.

Endvidere gør sagsøgeren gældende, at artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 samt retningslinjerne for beregningen af bøder er blevet anvendt urigtigt. Navnlig blev fremlæggelsen og bedømmelsen af beviser i forhold til RKW ikke foretaget korrekt. Derudover er RKW blevet straffet uforholdsmæssigt hårdt, når henses til den hidtidige administrative praksis. For så vidt angår størrelsen af det i forhold til overtrædelsens grovhed fastsatte grundbeløb gør sagsøgeren gældende, at RKW for så vidt angår flere forhold blev udsat for forskelsbehandling, når der sammenlignes med andre parter, der også var adressater for den anfægtede beslutning. Endvidere gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen begik retlige fejl for så vidt angår bedømmelsen af overtrædelsens varighed og at den ikke tog formildende omstændigheder i betragtning i forhold til RKW. Endelig gør sagsøgeren gældende, at artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 også er blevet tilsidesat, idet bøden blev urigtigt fastsat i forhold til RKW, når henses til anvendelsen af meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.

____________

1 - EØF Rådet: Forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).