Appel iværksat den 12. april 2011 af personalerepræsentationen ved EIB m.fl. til prøvelse af Personalerettens kendelse af 17. marts 2011 afsagt af formanden for Anden Afdeling i sag F-95/10, Bömcke mod EIB

(Sag T-213/11 P(I))

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Personalerepræsentationen ved Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (Luxembourg, Luxembourg), Marie-Christel Heger (Luxembourg), Jean-Pierre Bodson (Luxembourg), Evangelos Kourgias (Senningerberg, Luxembourg), Manuel Sutil (Nondkeil, Frankrig) og Patrick Vanhoudt (Gonderange, Luxembourg) (ved advokaterne G.J. Wilson, A. Senes og B. Entringer)

De andre parter i appelsagen: Eberhard Bömcke (Athus, Belgien) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Appellantens påstande

Kendelsen af 17. marts 2011 afsagt af formanden for Anden Afdeling af Personaleretten ophæves.

Den begæring om intervention, der blev indgivet den 12. januar 2011 til formanden for og dommerne i Personaleretten, antages til realitetsbehandling og tages til følge, og det anerkendes, at intervenienterne er en del af den retssag, der føres mellem Eberhard Bömcke og Den Europæiske Investeringsbank, henset til personalerepræsentationens direkte interesse i at deltage heri, jf. artikel 109 ff. i procesreglementet for Retten for EU-personalesager.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved kendelse af 17. marts 2011 afviste formanden for Anden Afdeling af Personaleretten den begæring om intervention i sag F-95/10, Bömcke mod EIB, som var blevet indgivet af dels personalerepræsentationen ved Den Europæiske Investeringsbank (EIB), dels af Heger, Bodson, Kourgias, Sutil og Vanhoudt, under henvisning til, at den var indgivet for sent.

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig tre anbringender.

Første anbringende vedrører en fejl i beregningen af fristen for fremsættelse af begæringen om intervention, for så vidt som fristen på fire uger i artikel 109 i personalerettens procesreglement og den faste afstandsfrist på 10 dage i reglementets artikel 100, stk. 3, bør anses for at være adskilte og uafhængige frister, forstået på den måde at udsættelsen af fristen i henhold til reglementets artikel 100, stk. 2, til den følgende hverdag i tilfælde af, at fristen udløber på en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag, skal anvendes på fristen på 4 uger, før afstandsfristen tillægges, og ikke på den samlede frist, inklusiv afstandsfristen.

Andet anbringende vedrører en fejlagtig anvendelse af Rettens kendelse af 20. november 1997 i sagen Horeca mod Kommissionen (sag T-85/97, Sml. II, s. 2113, præmis 25 og 26), for så vidt som denne kendelse vedrører en anden situation end den, der er genstand for denne sag.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af de interventionssøgendes grundlæggende rettigheder, idet den fortolkning, som formanden for Anden Afdeling af Personaleretten har anlagt, er stærkt ugunstig for retten til domstolsprøvelse.

____________