Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 31. juli 2002 af Osman Ocalan for Kurdistan Workers Party (PKK) og Serif Vanly for Kurdistan National Congress (KNK) mod Rådet for Den Europæiske Union.

(Sag T-229/02)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. juli 2002 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Osman Ocalan for Kurdistan Workers Party (PKK) og Serif Vanly for Kurdistan National Congress (KNK) ved barrister Mark Muller og barrister Edward Grieves for solicitor Gareth Pierce, Birnberg, Pierce and partners, 14, Inverness Street, London, NW1 7HJ, Det Forenede Kongerige.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

(Rådets afgørelse 2002/334/EF af 2. maj 2002 og den følgende afgørelse af 17. juni 2002 annulleres, i det omfang den forbyder PKK.

(Subsidiært erklæres forordning nr. 2508/2001 ulovlig, i det omfang den finder anvendelse på sagsøgerne.

(Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(Rådet tilpligtes at betale erstatning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Denne sag er anlagt med henblik på at opnå delvis annullation af afgørelse 2002/334/EF og den efterfølgende afgørelse 2002/460/EF, der medtager PKK på EU's liste over terrorister. Disse afgørelse blev truffet i henhold til den anfægtede forordning nr. 2580/2001.

Sagsøgerne har gjort følgende anbringender gældende til støtte for deres påstande:

(Undladelse af at anvende kriterierne på de korrekte faktiske omstændigheder og/eller undladelse af at tage hensyn til reglerne for væbnet konflikt, hvor det var relevant. Det er i relation til dette punkt anført, at Rådet har forbudt en ikke-eksisterende (nyligt opløst) organisation, som per definition var ude af stand til på nuværende tidspunkt eller i fremtiden at være involveret i terrorisme. Subsidiært, hvis det fastslås, at PKK fortsat består som en organisation, hvilket bestrides, undlod Rådet fuldstændigt at overholde kravet om, at enhver formodet organisation, der skal tages i betragtning i henhold til forordningen, aktuelt skal være involveret i terrorisme. Det forholder sig således, at PKK siden juli 1999 har frafaldet sit krav om kurdisk uafhængighed og blot har søgt at opnå anerkendelse ved anvendelse af fredelige, politiske midler.

(Tilsidesættelse af den internationalt anerkendte ret til selvbestemmelse, af kulturelle, civile og politiske rettigheder.

(Tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder om ytringsfrihed og foreningsfrihed.

(Tilsidesættelse af andre fællesskabsretlige principper såsom proportionalitetsprincippet, princippet om retssikkerhed, princippet om lighed og princippet om ret til kontradiktion.

(Magtfordregning derved, at Rådets medtagelse af PKK på den omhandlede liste må ses som et resultat af et politisk pres fra Tyrkiet og ikke som et resultat af en meningsfuld anvendelse af de førnævnte kriterier på de faktiske omstændigheder.

____________