Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 2. august 2002 af Piero Gonnelli og Associazione Italiana Frantoiani Oleari (AIFO) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-231/02)

    (Processprog: italiensk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 2. august 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Piero Gonnelli og Associazione Italiana Frantoiani Oleari (AIFO) ved avvocato Ugo Scuro.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie annulleres i det hele. Subsidiært annulleres forordningens artikel 2, 3, 4, 5 og 6.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, der er formand for AIFO (Associazione Italiana Frantoiani Oleari), har anlagt sag til prøvelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie ¹.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort gældende, at der er tale om tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 33, artikel 34, stk. 2, andet afsnit, artikel 153, 157 og 253. Sagsøgerne har nærmere anført, at den anfægtede forordning begunstiger opretholdelsen af den dominerende stilling for de store virksomheder inden for området, idet den forhindrer udviklingen af små og mellemstore virksomheder og ikke yder garantier over for forbrugeren med hensyn til produktets oprindelse og ægthed. Navnlig er det i forordningen fastsat, at der på etiketten skal angives oplysninger om kategorien af olivenolie. Disse oplysninger er utilstrækkelige til at garantere produktets kvalitet. Nærmere bestemt er det i forordningen fastsat, at der fakultativt kan angives oprindelsesbetegnelse for jomfruolie og ekstra jomfruolie, selv om råvarernes geografiske oprindelse får stadig større betydning for forbrugeren. I henhold til forordningen skal produktet præsenteres for den endelige forbruger i emballager med en kapacitet på højst fem liter, hvilket er til skade for mindre erhvervsdrivende, som f.eks. oliemøllerne, som i almindelighed sælger produktet uemballeret og på stedet.

Sagsøgerne har tilføjet, at den anfægtede forordning endvidere ikke giver passende garantier med hensyn til produktets oprindelse og ægthed og hindrer markedsføringen af olie af højeste kvalitet, som forbrugerne har bedre muligheder for direkte at kontrollere end den olie, der sælges direkte fra en oliemølle.

Ud fra et andet synspunkt og i strid med formålet med den fælles landbrugspolitik er ovennævnte forordning til ugunst for distributionen af kvalitetsolivenolie som f.eks. den, der markedsføres direkte af oliemøller, ligesom forordningen begrænser produktiviteten, de tekniske fremskridt og den rationelle udvikling inden for landbruget.

____________

¹ - (EFT L 155 af 14.6.2002, s. 27.