Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Tredje Afdeling)

den 7. juni 2004

i sag T-230/02, X mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Erstatningssøgsmål - forudgående administrativ klage - søgsmål, der delvist er ubegrundet, delvist ikke kan antages til realitetsbehandling )

(Processprog: fransk)

I sag T-230/02, X, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Hellerup (Danmark), ved avocats G. Bouneou og F. Frabetti, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Berardis-Kayser og D. Martin, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af Kommissionens manglende gennemførelse af domme afsagt af Retten og som følge af den af sagsøgerens overordnede udviste adfærd, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og F. Dehousse; justitssekretær: H. Jung, den 7. juni 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 247 af 12.10.2002.