Language of document : ECLI:EU:T:2008:87





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 3. april 2008 – PKK mod Rådet

(Sag T-229/02)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – begrundelse«

1.                     Annullationssøgsmål – retlig interesse – søgsmål til prøvelse af en gennemført eller ophævet retsakt (art. 233 EF) (jf. præmis 48-51)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – mindstekrav (art. 253 EF; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4 og 6); Rådets forordning nr. 2580/2001(jf. præmis 62-64)

3.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – berigtigelse af en begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 253 EF) (jf. præmis 68-70)

Angående

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2002/460/EF af 17. juni 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2002/334/EF (EFT L 160, s. 26), dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2002/460/EF af 17. juni 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2002/334/EF annulleres, i det omfang den omfatter Kurdistan Workers’ Party (PKK).

2)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover de omkostninger, som Osman Ocalan for Kurdistan Workers’ Party (PKK) har afholdt for Retten i Første Instans og Domstolen.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer hver deres egne omkostninger.