Language of document :

Rettens dom af 17. december 2015 – Italien mod Kommissionen

(Sag T-295/13) 1

(Sprogordning – berigtigelser til meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af fuldmægtige – nye procedurer for udvælgelsesprøver – valg af andet sprog blandt tre sprog – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) – princippet om forbud mod forskelsbehandling – proportionalitet)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato P. Gentili og S. Fiorentino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall, B. Eggers og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado J. García-Valdecasas Dorrego)

Sagens genstand

Påstand om annullation af berigtigelsen til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10, med henblik på oprettelsen af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for områderne europæisk offentlig administration, jura, økonomi, revision og informations- og kommunikationsteknologi (EUT 2013 C 82 A, s. 1), samt af berigtigelsen til meddelelserne om de almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/178/10 og EPSO/AD/179/10, med henblik på oprettelsen af ansættelsesreserver af fuldmægtige henholdsvis inden for områderne bibliotekskundskab, informationsvidenskab og audiovisuel teknologi (EUT 2013 C 82 A, s. 6).

Konklusion

1)    Berigtigelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. marts 2013, til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10, med henblik på oprettelsen af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for områderne europæisk offentlig administration, jura, økonomi, revision og informations- og kommunikationsteknologi, og berigtigelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. marts 2013, til meddelelserne om de almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/178/10 og EPSO/AD/179/10, med henblik på oprettelsen af ansættelsesreserver af fuldmægtige inden for henholdsvis bibliotekskundskab, informationsvidenskab og audiovisuel teknologi, således som deres art og indhold er blevet fastlagt i denne doms præmis 68-70, annulleres.

2)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Italienske Republik.

3)    Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen.

____________

1 EUT C 207 af 20.7.2013.