Sag anlagt den 24. april 2009 - Shanghai Biaowu High-Tensile Fastener og Shanghai Prime Machinery mod Rådet
(Sag T-170/09)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Shanghai Biaowu High-Tensile Fastener (Shanghai, Kina) og Shanghai Prime Machinery (Shanghai, Kina) (ved lawyers K. Adamantopoulos og Y. Melin)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina for så vidt, at
tre måneders grænsen for endelig konklusion vedrørende markedsøkonomisk behandling ikke blev overholdt i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit;
Rådet urimeligt afviser sagsøgernes anmodning om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, første punktum;
Rådet urimeligt afviser sagsøgernes anmodning om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, andet punktum;
Rådets vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer;
Rådet pålægger eksporterende producenter, der søger om markedsøkonomisk behandling, en bevisbyrde, der er uforenelig med fællesskabsrettens almindelige principper, særligt princippet om god forvaltningsskik;
Rådet tilsidesætter artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5 og 6, artikel 8 og artikel 10, stk. 1, artikel 11 og 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet anvender afvisningen af markedsøkonomisk behandling for at foretage en udligning af subsidier;
Rådet undlader at justere en forskel, der påvist påvirker prisers sammenlignelighed i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 10,
Rådet undlader at begrunde opretholdelsen af afvisningen af markedsøkonomisk behandling i strid med artikel 253 EF;
Rådets vurderinger var baseret på en procedure i strid med sagsøgernes grundlæggende ret til forsvar, hvilket forhindrer sagsøgerne i effektivt at anfægte vurderinger, der er væsentlige for beregningen af afgifterne og resultatet af undersøgelsen; og
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning anvendes af følgende grunde:
Vedrørende det første punkt i deres påstande har sagsøgerne anført, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit er blevet tilsidesat eftersom beslutningen om markedsøkonomisk behandling ("MET") blev endelig efter den i denne artikel fastsatte tre måneders tidsgrænse, og efter Kommissionen havde alle væsentlige oplysninger til at beregne sagsøgernes dumpingmargen.
Vedrørende det andet punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, idet Rådet afviste sagsøgeres anmodning om MET, selv om sagsøgerne havde påvist, at de træffer deres forretningsbeslutninger alene som reaktion på markedssignaler uden nogen form for statslig indgriben. Efter sagsøgernes opfattelse kunne den anfægtede forordning ikke påvise nogen omstændighed, der kunne tyde på statslig indgriben før, under eller efter undersøgelsesperioden. Sagsøgerne gør endvidere gældende vedrørende det tredje punkt i deres påstand, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, idet Rådet afviste sagsøgernes anmodning om MET, efter at sagsøgerne havde løftet deres bevisbyrde og påvist, at udgifter til de vigtigste råmaterialer afspejler markedsværdier.
Vedrørende det fjerde punkt i deres påstand gør sagsøgerne gældende, at sagens fakta ikke er blevet omhyggeligt og upartisk undersøgt. Nærmere bestemt var konklusionen om, at varepriser i Kina var fordrejede på grund af subsidiering, hvilket blev brugt som grundlag for at antage, at sagsøgerne ikke købte råvarer til markedsværdi, baseret på ufuldstændige oplysninger, og Kommissionen foretog ikke en korrekt vurdering af bevismaterialet vedrørende stålsektoren i Kina.
Vedrørende det femte punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at den anfægtede forordning er i strid med almindelige principper i EF-retten og særligt princippet om god forvaltningsskik, som også er fastsat i artikel 41 i charteret om grundlæggende rettigheder, idet en urimelig bevisbyrde blev pålagt dem for at påvise, at markedsøkonomiske principper er fremherskende som påkrævet i artikel 2, stk. 7, litra b).
Vedrørende det sjette punkt i deres påstand gør sagsøgerne gældende at den anfægtede forordning er i strid med grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet angiveligt anvendte afslag på MET afslag i en antidumpingsundersøgelse til at kompensere for subsidier, som falder under anvendelsesområdet af grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel efter grundig undersøgelse.
Vedrørende deres ottende påstand hævder sagsøgerne, at der ikke er hjemmel til at nægte at justere til den normale værdi baseret på det argument, at priser på råvarer er fordrejede, i modsætning til begrundelsen givet af EU's institutioner i afvisningen af sagsøgernes anmodning om justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).
Vedrørende det niende punkt i deres påstand har sagsøgerne hævdet, at i dokumentet med de endelige konklusioner, hvor indførelse af endelige foranstaltninger foreslås, omformulerede og gentog Kommissionen simpelthen det samme argument, som blev anvendt i det endelige MET dokument uden at analysere det fremlagte bevis og uden at begrunde afvisningen. Endvidere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning ikke giver nogle grunde til at stadfæste afvisningen af beviset fremlagt af sagsøgerne.
Endelig vedrørende det sidste punkt i deres påstand har sagsøgerne anført, at deres ret til forsvar blev tilsidesat, idet de hindredes i at få adgang til væsentlige oplysninger vedrørende beregningen af normalværdien og dumpingmargener.
____________