Sag anlagt den 23. november 2023 – Vivendi mod Kommissionen

(Sag T-1097/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vivendi SE (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Gassenbach, P. Wilhelm, E. Dumur, O. Thomas, S. Schrameck, F. de Bure og Y. Boubacir)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Inden der træffes afgørelse, pålægges Europa-Kommissionen i henhold til artikel 89 og 90 i Rettens procesreglement at fremlægge alle dokumenter, sagsakter og andre oplysninger, på grundlag af hvilke Kommissionen på tidspunktet for afgørelse C(2023) 6428 final af 19. september 2023 fandt, at den rådede over tilstrækkeligt tungtvejende indicer til at begrunde, at sagsøgeren blev tilsendt en anmodning om oplysninger.

I henhold til artikel 277 TEUF fastslås det, at artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004 ikke finder anvendelse på det foreliggende tilfælde på grund af en tilsidesættelse af EMRK’s artikel 10 og af beskyttelsen af journalisters kilder, idet der ikke er fastsat forudgående klagemuligheder for at sikre effektiviteten af denne beskyttelse, og følgelig annulleres afgørelsen.

I henhold til artikel 263 TEUF annulleres Kommissionens afgørelse C(2023) 6428 final af 19. september 2023, som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2023) 7463 final af 27. oktober 2023.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er støttet på et urigtigt retsgrundlag, nemlig artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004, og udgør magtfordrejning.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som den anfægtede afgørelse er støttet på en mangelfuld og under alle omstændigheder urigtig begrundelse.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til beskyttelse mod de offentlige myndigheders vilkårlige eller uforholdsmæssige indgreb og af den grundlæggende ret til boligens ukrænkelighed, for så vidt som den anfægtede afgørelse blev vedtaget, uden at Kommissionen rådede over tilstrækkeligt tungtvejende indicier.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet impossibilium nulla obligatio est og princippet om forbud mod magtfordrejning, for så vidt som den anfægtede afgørelse pålagde Vivendi SE at indsamle og meddele Kommissionen oplysninger, som tilhører Bolloré-koncernen, der er en af sagsøgerens aktionærer, over hvilken sagsøgeren ikke udøver nogen kontrol, der kan forpligte sidstnævnte til at meddele Kommissionen dokumenter, der tilhører denne koncern.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at afgørelsen er strid med proportionalitetsprincippet, idet den har pålagt Vivendi at indgive dokumenter, der ikke har forbindelse med undersøgelsen, samt en uforholdsmæssig byrde i forhold til undersøgelsens behov.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, for så vidt som den skader den beskyttelse, der er fastsat i EMRK’s artikel 10 for journalisters kilder, eftersom:

- afgørelsen er støttet på artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004, der er en ulovlig bestemmelse, som ikke finder anvendelse på det foreliggende tilfælde i henhold til artikel 277 TEUF, for så vidt som denne bestemmelse ikke fastsætter en effektiv forudgående klagemulighed, der gør det muligt at sikre en effektiv beskyttelse af journalisters kilder.

- afgørelsen under alle omstændigheder tilsidesætter beskyttelsen af journalisters kilder, idet den pålægger meddelelse af et betydeligt antal dokumenter, der afslører de kilder, som de af den anfægtede afgørelse berørte journalister har benyttet.

7.    Med det syvende anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse savner enhver garanti, der kan beskytte privatlivets fred for de personer, der berøres af påbuddet ved afgørelsen, og konkret skader dette ved at pålægge indgivelse af dokumenter, som er omfattet af denne beskyttelse, til Kommissionen.

____________