Sag T-348/04

Société internationale de diffusion et d’édition SA (SIDE)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – eksportstøtte i bogsektoren – manglende forudgående anmeldelse – artikel 87, stk. 3, litra d), EF – fællesskabsrettens tidsmæssige anvendelsesområde – metode for beregning af støttebeløbet«

Sammendrag af dom

1.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens forpligtelse til at bedømme en støttes forenelighed efter de materielle regler, der var i kraft på tidspunktet for støttens tildeling

[Art. 87, stk. 1, og art. 87, stk. 3, litra d), EF]

2.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 87, stk. 3, EF)

3.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med fællesmarkedet – eksportstøtte i bogsektoren

[Art. 87, stk. 3, litra d), EF]

1.      Al ny statsstøtte, der ikke er anmeldt, og som allerede er udbetalt, må nødvendigvis være uforenelig med fællesmarkedet, hvis den kan fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner i støtteperioden, og hvis den ikke er omfattet af nogen af undtagelserne fra det generelle forbud mod statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF. Den omhandlede støtte er enten forenelig eller uforenelig med fællesmarkedet, når den har fået effekt.

Ved bedømmelsen af, om en støtte, der er udbetalt, men ikke anmeldt, er forenelig med fællesmarkedet, skal det ikke blot afgøres, om fællesskabsinteresser – på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen om støtten – krævede tilbagebetaling af støtten. Kommissionen skal også prøve, om den omhandlede støtte kunne fordreje konkurrencevilkårene i den periode, hvor den blev udbetalt.

Selv om Kommissionen råder over et vidt skøn i forbindelse med beslutningen om, at en støtte er omfattet af undtagelserne fra det generelle forbud i artikel 87, stk. 1, EF, må dette skøn ikke foretages uden hensyntagen til den omstændighed, at det var i den periode, hvor støtten blev udbetalt ulovligt, at den kunne fordreje konkurrencevilkårene i strid med fællesskabsinteresserne, som fastlagt i gældende lovgivning. Kommissionen har således begået en retlig fejl ved at anvende artikel 87, stk. 3, litra d), EF på perioden forud for den 1. november 1993, i stedet for at anvende de materielle regler, der var gældende i den omhandlede periode.

Fællesskabets regler om statsstøtte ville hverken være klare eller forudsigelige for borgerne, hvis en støtte, som ikke kunne anses for forenelig med fællesmarkedet i en vis periode – idet der ikke forelå en undtagelse fra det generelle forbud mod støtte i artikel 87, stk. 1, EF, som da var gældende – ville kunne anses for forenelig, hvis en sådan undtagelse senere blev indført. Hvis en ikke-anmeldt støtte i øvrigt kan anses for forenelig med fællesmarkedet i medfør af en undtagelse, der ikke var gældende på tidspunktet for dens tildeling, ville dette udgøre en fordel for den støttegivende medlemsstat i forhold til andre medlemsstater, der måtte ønske at tildele en tilsvarende støtte, men som havde undladt dette, fordi der ikke fandtes en lovliggørende undtagelse. En sådan retstilstand kunne foranledige medlemsstaterne til at undlade at anmelde støtte, som de anser for uforenelig med fællesmarkedet i fraværet af en anvendelig undtagelse, i håbet om, at der efterfølgende måtte blive vedtaget en sådan undtagelse.

(jf. præmis 58-61, 66 og 67)

2.      Kommissionen har i medfør af artikel 87, stk. 3, EF et vidt skøn, hvis udøvelse indebærer komplicerede økonomiske og sociale vurderinger, som må foretages i en fællesskabssammenhæng. Domstolskontrollen med udøvelsen af dette skøn skal begrænses til en prøvelse af, om procedurereglerne og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de omstændigheder, som er lagt til grund, er materielt korrekte, og om der er begået en retlig fejl eller er foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder eller begået magtfordrejning. Retten kan således ikke sætte sit økonomiske skøn i stedet for det skøn, der er anlagt af den institution, som beslutningen hidrører fra.

(jf. præmis 96)

3.      Hvad angår undersøgelsen af en eksportstøtte i bogsektoren tildelt et bogagentur for at kompensere for ekstraomkostningerne forbundet med ekspeditionen af små ordrer, begik Kommissionen en åbenbar skønsfejl, da den ved sin oprindelige bedømmelse af omkostningerne anvendte multiplikationsfaktorer, som var begrundet med de yderligere tekniske vanskeligheder ved ekspeditionen af små ordrer, som kunne løses ved elektronisk transmission. I den forbindelse er det åbenbart ulogisk at hævde, at manglende elektronisk transmission er en årsag til ekstraomkostninger, og samtidigt anvende den samme multiplikationsfaktor på elektroniske ordrer og ikke-elektroniske ordrer. Anvendelsen af en multiplikationsfaktor på udgifter ved ekspeditionen af små ordrer i forbindelse med manglende elektronisk transmission kan kun accepteres, hvis den elektroniske transmission anvendes i betydeligt mindre omfang ved små ordrer end ved andre ordrer.

(jf. præmis 101, 124, 125 og 130)