Language of document : ECLI:EU:T:2009:179





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. juni 2009 – Dover mod Parlamentet

(Sag T-149/09 R)

»Særlige rettergangsformer – tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt som godtgørelse for udgifter til bistand til parlamentsmedlemmer – begæring om udsættelse af gennemførelsen – begæringen ikke taget til følge – manglende uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 12 og 13)

2.                     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – angivelse af grunden til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettiget – samlet henvisning til andre skriftlige indlæg – afvisning (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 43 og 44 samt art. 104, stk. 2 og 3) (jf. præmis 14, 18, 19 og 21)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 25-29)

4.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – Europa-Parlamentets afgørelse om at tilbagesøge beløb, der uretmæssigt er blevet udbetalt til et af dets medlemmer – nødvendigheden af at Parlamentet anlægger sag ved en kompetent national ret i tilfælde af nægtelse af frivillig betaling – den nationale rets mulighed for at udsætte gennemførelsen af nævnte afgørelse, indtil Domstolen eller Retten har truffet afgørelse om sagens realitet – ingen uopsættelighed (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 30-32)

5.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – ikke-økonomisk skade, der ikke bedre kan afhjælpes i en sag om foreløbige forholdsregler end i hovedsagen (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 37)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse D(2009) 4639 truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 29. januar 2009 om tilbagesøgning af beløb, der uberettiget er blevet udbetalt sagsøgeren som godtgørelse for udgifter til bistand til parlamentsmedlemmer, af den debetnota, der er støttet på denne afgørelse, samt af enhver anden afgørelse, der måtte blive truffet om at modregne det krævede beløb i andre beløb, som sagsøgeren kan kræve udbetalt i sin egenskab af parlamentsmedlem.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.