DOMSTOLENS DOM
14. september 1999 (1)
»Direktiv 89/104/EØF - varemærker - beskyttelse - varer eller tjenesteydelser
af anden art - renommeret varemærke«
I sag C-375/97,
angående en anmodning, som Tribunal de commerce de Tournai (Belgien) i
medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen
for i den for nævnte ret verserende sag,
General Motors Corporation
mod
Yplon SA,
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 2, i
Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1),
har
DOMSTOLEN
sammensat af formanden for Tredje og Femte Afdeling, J.-P. Puissochet, som
fungerende præsident, afdelingsformand P. Jann samt dommerne J.C. Moitinho de
Almeida, C. Gulmann (refererende dommer), J.L. Murray, D.A.O. Edward, H.
Ragnemalm, M. Wathelet og R. Schintgen,
generaladvokat: F.G. Jacobs
justitssekretær: R. Grass,
efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:
- General Motors Corporation ved advokaterne A. Braun og E. Cornu,
Bruxelles
- Yplon SA ved advokaterne E. Felten og D.-M. Philippe, Bruxelles
- den belgiske regering ved kommitteret Jan Devadder, Ministeriet for
Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som
befuldmægtiget
- den franske regering ved kontorchef K. Rispal-Bellanger og fuldmægtig A.
de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som
befuldmægtigede
- den nederlandske regering ved kommitteret J.G. Lammers,
Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget
- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B.J. Drijber,
Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget,
på grundlag af retsmøderapporten,
efter at der i retsmødet den 22. september 1998 er afgivet mundtlige indlæg af
General Motors Corporation ved advokaterne A. Braun og E. Cornu, af Yplon SA
ved advokat D.-M. Philippe, af den nederlandske regering ved juridisk konsulent
A. Fierstra, som befuldmægtiget, af Det Forenede Kongeriges regering ved M.
Silverleaf, QC, og af Kommissionen ved K. Banks, Kommissionens Juridiske
Tjeneste, som befuldmægtiget,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 26. november
1998,
afsagt følgende
Dom
- 1.
- Ved dom af 30. oktober 1997, indgået til Domstolen den 3. november 1997, har
Tribunal de commerce de Tournai i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel
234 EF) stillet et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk.
2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1, herefter
»direktivet«).
- 2.
- Dette spørgsmål er blevet stillet under en sag, der føres af General Motors
Corporation (herefter »General Motors«), der har hjemsted i Detroit (Amerikas
Forenede Stater), mod Yplon SA (herefter »Yplon«), der har hjemsted i
Estaimpuis (Belgien), vedrørende brugen af varemærket Chevy.
Fællesskabsbestemmelser
- 3.
- Direktivets artikel 1, der har overskriften »Anvendelsesområde«, bestemmer:
»Dette direktiv finder anvendelse på individuelle varemærker for varer og
tjenesteydelser, det være sig mærker, fællesmærker eller garantimærker, der er
registreret i en medlemsstat eller hos Benelux-Varemærkemyndigheden, eller som
er anmeldt til registrering, eller som er indført i et internationalt register med
retsvirkning i en medlemsstat.«
- 4.
- Direktivets artikel 5, stk. 1 og 2, der har overskriften »Rettigheder, der er knyttet
til varemærket«, bestemmer:
»1. Det registrerede varemærke giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan
forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af
a) et tegn, der er identisk med varemærket, for varer eller tjenesteydelser af
samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret
b) et tegn, der er identisk med eller ligner varemærket, når de varer eller
tjenesteydelser, der er dækket af varemærket, er af samme eller lignende
art som dem, der er dækket af det pågældende tegn, og der som følge heraf
i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en
forbindelse med varemærket.
2. En medlemsstat kan ligeledes træffe bestemmelse om, at indehaveren kan
forhindre tredjemand, der ikke har hans samtykke, i at gøre erhvervsmæssig brug
af et tegn, der er identisk med eller ligner varemærket, for varer eller
tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke varemærket er registreret, når
varemærket er renommeret i medlemsstaten, og brugen af tegnet uden skellig
grund ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé
eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé.«
Benelux-lovgivningen
- 5.
- Artikel 13, A, 1, litra c), i den uniforme Benelux-varemærkelov (herefter »den
uniforme Benelux-lov«), hvorved direktivets artikel 5, stk. 2, er gennemført i
Benelux-lovgivningen, bestemmer:
»Udover en eventuel anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler kan
varemærkeindehaveren på grund af sin eneret forbyde:
...
c) enhver erhvervsmæssig brug uden skellig grund af et varemærke, der er
renommeret inden for Benelux-området, eller af et tegn, som ligner mærket,
for varer, der ikke er af samme art som dem, for hvilke mærket er
registreret, såfremt brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af mærkets
særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller
renommé
...«
- 6.
- Denne bestemmelse, der trådte i kraft den 1. januar 1996, har med virkning fra
denne dato afløst den gamle artikel 13, A, 2, i den uniforme Benelux-lov, ifølge
hvilken varemærkeindehaveren på grund af sin eneret kunne forbyde »enhver
anden erhvervsmæssig brug [end den i punkt 1 nævnte, dvs. en brug for en identisk
eller lignende vare] af varemærket eller af et tegn, som ligner mærket, såfremt
dette kan være til skade for varemærkeindehaveren«.
Hovedsagen
- 7.
- General Motors er indehaver af Benelux-varemærket Chevy, som den 18. oktober
1971 blev anmeldt til Benelux-Varemærkemyndigheden for varer i klasse 4, 7, 9,
11 og 12, og bl.a. for automobiler. Denne registrering stadfæster de rettigheder, der
var erhvervet ved en første anmeldelse i Belgien den 1. september 1961 og ved en
første brug i Nederlandene i 1961 og i Luxembourg i 1962. I dag bruges
varemærket i Belgien især som betegnelse for køretøjer af »van«-typen.
- 8.
- Yplon er ligeledes indehaver af Benelux-varemærket Chevy, der blev anmeldt til
Benelux-Varemærkemyndigheden den 30. marts 1988 for varer i klasse 3 og senere,
den 10. juli 1991, for varer i klasse 1, 3 og 5. Selskabet anvender disse varemærker
for vaskemidler og forskellige rengøringsprodukter. Det er også indehaver af
varemærket Chevy i andre lande, herunder flere medlemsstater.
- 9.
- Den 28. december 1995 indgav General Motors en begæring til Tribunal de
commerce de Tournai om, at der nedlægges forbud mod, at Yplon anvender tegnet
Chevy som betegnelse for vaske- eller rengøringsmidler, med den begrundelse, at
en sådan brug fører til en udvanding af General Motors' eget mærke og dermed
skader dets reklamefunktion. For tiden før den 1. januar 1996 støttes begæringen
på den gamle artikel 13, A, 2, i den uniforme Benelux-lov og fra den 1. januar 1996
på den nye artikel 13, A, 1, litra c), i samme lov. Selskabet har herved gjort
gældende, at dets varemærke Chevy er et »renommeret varemærke« i sidstnævnte
bestemmelses forstand.
- 10.
- Yplon har nedlagt påstand om, at begæringen ikke tages til følge, navnlig fordi
General Motors ikke har ført bevis for, at dets varemærke Chevy er »renommeret«
inden for Benelux-området i dette begrebs forstand i den nye artikel 13, A, 1, litra
c), i den uniforme Benelux-lov.
- 11.
- Tribunal de commerce de Tournai fandt, at det med henblik på afgørelsen af
hovedsagen var nødvendigt at fastlægge indholdet af begrebet »renommeret
varemærke« og at besvare spørgsmålet, om renomméet skal omfatte hele Benelux-området, eller om det er tilstrækkeligt, at det dækker en del af dette område, og
retten har følgelig besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende
præjudicielle spørgsmål:
»Hvilken præcis betydning skal der tillægges udtrykket ‘varemærkets renommé‘
i artikel 13, A, 1, litra c), i den uniforme Benelux-lov, der er indført ved
ændringsprotokollen med virkning fra den 1. januar 1996, og gælder dette
‘renommé‘ for hele Benelux-området eller for en del af dette?«
Det præjudicielle spørgsmål
- 12.
- Den nationale ret anmoder med sit spørgsmål nærmere bestemt Domstolen om
dels at fastlægge indholdet af udtrykket »er renommeret«, som i direktivets artikel
5, stk. 2, bruges til at betegne den første af de to betingelser, som et registreret
varemærke skal opfylde for at nyde en mere omfattende beskyttelse i forhold til
varer eller tjenesteydelser af anden art, og for det andet om at angive, om denne
betingelse skal være opfyldt for hele Benelux-området, eller om det er
tilstrækkeligt, at den er opfyldt inden for en del af dette.
- 13.
- General Motors har anført, at det ældre varemærke, for at det kan anses for
renommeret i direktivets artikel 5, stk. 2's forstand, skal være kendt i de berørte
kredse i offentligheden, uden at der dog kan kræves opnået den grad af
bekendthed, der knytter sig til et »vitterlig kendt« mærke i henhold til artikel 6 b
i Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om en union til beskyttelse af industriel
ejendomsret (herefter »Pariserkonventionen«), et begreb, som der - i en anden
sammenhæng - udtrykkeligt henvises til i direktivets artikel 4, stk. 2, litra d). Ifølge
General Motors er det endvidere tilstrækkeligt, at renomméet omfatter en
væsentlig del af en medlemsstats område, som kan svare til et fællesskab eller en
region i den pågældende stat.
- 14.
- Yplon har anført, at et varemærke, der er registreret for en vare eller en
tjenesteydelse, som er bestemt for den brede offentlighed, er renommeret i
direktivets artikel 5, stk. 2's forstand, såfremt det er kendt af en stor del af denne
offentlighed. Fravigelsen af specialitetsprincippet kan kun gælde til fordel for
varemærker, der uden videre kan sættes i forbindelse med en bestemt vare eller
tjenesteydelse. Renomméet skal omfatte hele medlemsstatens område eller, for så
vidt der er tale om Benelux-området, et af de lande, der indgår heri.
- 15.
- Den belgiske regering har anført, at begrebet »renommeret varemærke« skal
fortolkes fleksibelt, og at der er en glidende overgang i henseende til bekendtheden
mellem især et renommeret varemærket og et vitterlig kendt varemærke. Begrebet
kan ikke bedømmes abstrakt, f.eks. ved fastsættelse af en bekendthedsprocent. Et
renommé i et enkelt af de tre Benelux-lande har virkning for hele Benelux-området.
- 16.
- Den franske regering foreslår Domstolen at besvare spørgsmålet med, at et
varemærkes renommé i direktivets artikel 5, stk. 2's forstand ikke kan defineres
præcist. Det må reelt bedømmes fra sag til sag, om det ældre varemærke er kendt
af en stor del af den offentlighed, der berøres af varerne, som er dækket af de to
varemærker, og om dets renommé er tilstrækkeligt til, at offentligheden sætter det
i forbindelse med det anfægtede nye varemærke. Såfremt renommeet er blevet
fastslået, har dettes niveau derefter betydning for omfanget af den beskyttelse,
direktivets artikel 5, stk. 2, giver. Vedrørende det territoriale spørgsmål er et
renommé inden for et enkelt Benelux-land tilstrækkeligt.
- 17.
- Den nederlandske regering anser det for tilstrækkeligt, at varemærket har et
renommé inden for den offentlighed, som det særligt henvender sig til. Det
bekendthedsniveau, der kræves, kan ikke angives abstrakt. I praksis er det
væsentligt at fastslå, om det ældre mærke, når henses til alle omstændighederne
i det enkelte tilfælde, har et renommé, som kan blive skadet, hvis mærket bruges
for varer af anden art. Det er ikke nødvendigt, at varemærket er kendt inden for
hele medlemsstatens område eller, for så vidt angår Benelux-varemærker, inden for
hele Benelux-området.
- 18.
- Det Forenede Kongeriges regering har anført, at det afgørende spørgsmål er,
hvorvidt det nye mærke anvendes uden skellig grund, og om dette medfører enutilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé. Besvarelsen
af dette spørgsmål afhænger af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold og
især af varemærkets særpræg, omfanget af det renommé, det har opnået, graden
af lighed mellem de to varemærker og rækkevidden af forskellene mellem de varer
eller tjenesteydelser, der er dækket af varemærkerne. Der bør gives beskyttelse til
alle varemærker, der har opnået et renommé, og man bør derefter anvende
kvalitative kriterier med henblik på at begrænse beskyttelsen til varemærker, hvis
renommé begrunder det, og beskyttelsen bør kun gives, når der fremlægges klare
beviser for en faktisk skade. Det er efter retsreglerne ikke nødvendigt, at
renomméet omfatter hele medlemsstatens område. I praksis kan der dog ikke føres
bevis for en faktisk skade, når der er tale om et varemærke, hvis renommé er
begrænset til en del af en medlemsstat.
- 19.
- Kommissionen har anført, at begrebet »renommeret varemærke« skal forstås som
et varemærke, der har et renommé i den relevante del af offentligheden. Dette
begreb angiver meget klart et lavere niveau end begrebet »vitterlig kendt«
varemærke i Pariserkonventionens artikel 6 b's forstand. Det er tilstrækkeligt, at
varemærket er renommeret inden for en væsentlig del af Benelux-området, idet
varemærker, der har et regionalt renommé, er lige så berettigede til beskyttelse
som varemærker, der har et renommé inden for hele dette område.
- 20.
- Det bemærkes, at den første betingelse for den mere omfattende beskyttelse i
henhold til direktivets artikel 5, stk. 2, i bestemmelsen gengives ved udtrykket »er
renommeret« i den danske version, »bekannt ist« i den tyske version, »÷áßñåé
öÞìçs« i den græske version, »goce de renombre« i den spanske version, »jouit
d'une renommée« i den franske version, »gode di notorietà« i den italienske
version, »bekend is« i den nederlandske version, »goze de prestigio« i den
portugisiske version, »laajalti tunnettu« i den finske version, »är känt« i den
svenske version og »has a reputation« i den engelske version.
- 21.
- Den tyske, den nederlandske og den svenske version anvender udtryk, hvorefter
varemærket skal være »kendt«, uden nærmere angivelse af hvor udstrakt
kendskabet skal være, mens de andre sproglige versioner anvender udtrykket
»renommé« eller udtryk, der ligesom det sidstnævnte udtryk forudsætter en vis
grad af bekendthed i offentligheden i kvantitativ henseende.
- 22.
- Denne nuance, der ikke er udtryk for en reel modsætning, følger af, at der i den
tyske, den nederlandske og den svenske version anvendes mere neutrale udtryk.
Den kan imidlertid ikke anføres som argument mod det krav om et vist
bekendthedsniveau, som i forbindelse med en ensartet fortolkning af
fællesskabsretten fremgår af en sammenligning af alle de sproglige versioner af
direktivet.
- 23.
- Et sådant krav fremgår ligeledes af direktivets almindelige opbygning og formål.
For så vidt som direktivets artikel 5, stk. 2, til forskel fra artikel 5, stk. 1, beskytter
registrerede mærker i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, indebærer
den første betingelse, som denne bestemmelse opstiller, at det ældre varemærke
har en vis grad af bekendthed i offentligheden. Thi det er kun under forudsætning
af, at dette mærke har en tilstrækkelig grad af bekendthed, at det yngre mærke hos
offentligheden i givet fald - selv for varer eller tjenesteydelser af anden art - kan
udløse en association mellem de to varemærker, hvorved det ældre varemærke kan
blive skadet.
- 24.
- Den del af offentligheden, inden for hvilken det ældre mærke skal have opnået et
renommé, er den, som dette varemærke er relevant for, når henses til den udbudte
vare eller tjenesteydelse, og kan enten være den brede offentlighed eller en mere
specialiseret kreds, f.eks. et bestemt fagligt miljø.
- 25.
- Der er hverken efter ordlyden af eller formålet med direktivets artikel 5, stk. 2,
hjemmel for at kræve, at varemærket er kendt af en bestemt procentdel af
offentligheden som defineret ovenfor.
- 26.
- Den krævede grad af bekendthed må anses for nået, når det ældre marked er
kendt af en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller
tjenesteydelser, der er dækket af dette mærke.
- 27.
- Ved undersøgelsen af denne betingelse skal den nationale ret tage hensyn til alle
sagens relevante omstændigheder, således navnlig varemærkets markedsandel,
intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af varemærket,
samt størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme
varemærket.
- 28.
- I territorial henseende er betingelsen opfyldt, når varemærket, således som det
bestemmes i direktivets artikel 5, stk. 2, er renommeret »i medlemsstaten«. Da
dette punkt ikke uddybes nærmere i fællesskabsbestemmelsen, kan det ikke kræves,
at renomméet omfatter »hele« medlemsstatens område. Det er tilstrækkeligt, at
det foreligger inden for en væsentlig del af denne.
- 29.
- For så vidt angår varemærker, der er registreret hos Benelux-Varemærkemyndigheden, må Benelux-området sidestilles med en medlemsstats
område, idet direktivets artikel 1 ligestiller sådanne varemærker med mærker, der
er registreret i en medlemsstat. Artikel 5, stk. 2, skal følgelig forstås således, at den
vedrører et renommé, der er erhvervet »i« Benelux-området. Af de samme grunde
som dem, der er anført vedrørende betingelsen om renommé i en medlemsstat, kan
det derfor ikke kræves af et Benelux-varemærke, at dets renommé omfatter hele
Benelux-området. Det er tilstrækkeligt, at dette renommé foreligger inden for en
væsentlig del af dette område, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af
Benelux-landene.
- 30.
- Såfremt den nationale ret som konklusion på undersøgelsen fastslår, at betingelsen
vedrørende renomméet er opfyldt, såvel med hensyn til den relevante del af
offentligheden som det pågældende territorium, skal retten foretage en
undersøgelse af den anden betingelse i direktivets artikel 5, stk. 2, nemlig at der
uden skellig grund påføres det ældre mærke skade. Det bemærkes, at jo større
varemærkets særpræg og renommé er, desto lettere vil en skade kunne antages at
foreligge.
- 31.
- Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at direktivets artikel 5, stk. 2,
skal fortolkes således, at et registreret varemærke, for at nyde en mere omfattende
beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, skal være kendt af
en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller
tjenesteydelser, der er dækket af mærket. Inden for Benelux-området er det
tilstrækkeligt, at mærket er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed
inden for en væsentlig del af dette område, hvilket i givet fald kan svare til en del
af et af de lande, der indgår heri.
Sagens omkostninger
- 32.
- De udgifter, der er afholdt af den belgiske, af den franske og af den nederlandske
regering og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har
afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold
til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret,
tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN
vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Tribunal de commerce de Tournai ved
dom af 30. oktober 1997, for ret:
Artikel 5, stk. 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal
fortolkes således, at et registreret varemærke, for at nyde en mere omfattende
beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, skal være kendt af
en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller
tjenesteydelser, der er dækket af mærket. Inden for Benelux-området er det
tilstrækkeligt, at det er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed inden
for en væsentlig del af dette område, hvilket i givet fald kan svare til en del af et
af de lande, der indgår heri.
|
Puissochet Jann
Moitinho de Almeida
Gulmann Murray
Edward
Ragnemalm Wathelet
Schintgen
|
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 14. september 1999.
R. Grass
G.C. Rodríguez Iglesias
Justitssekretær
Præsident