Language of document : ECLI:EU:T:2011:479





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 15. september 2011 – CEVA mod Kommissionen

(Sag T-285/09)

»Særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for forskningen i biovidenskab – projekt Seapura – tilskudsaftale – voldgiftsbestemmelse – påstand om tilbagebetaling af forskudsudbetaling i henhold til en kontrakt om finansiering af forskning – rykkerskrivelser – annullationssøgsmål – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – omkvalificering af søgsmålet – ikke omfattet (art. 230 EF og 238 EF) (jf. præmis 34 og 35)

2.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – annullation af Kommissionens rykkerskrivelser om tilbagebetaling af et tilskud – Unionens retsinstanser inkompetente – afvisning (art. 230 EF og 249 EF) (jf. præmis 45-48)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens fire rykkerskrivelser af 11. maj 2009, hvori Kommissionen anmodede sagsøgeren om tilbagesøgning af de forskud, der er udbetalt til denne i henhold til en tilskudsaftale, der er indgået i forbindelse med et projekt, der skal gennemføres inden for rammerne af særprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, der benævnes »Livskvalitet og forvaltning af levende ressourcer«.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Centre d’étude et de valorisation des algues SA (CEVA) betaler sagens omkostninger.