Sag T-337/13
CSF Srl
mod
Europa-Kommissionen
»Tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 2006/42/EF – maskiner forsynet med CE-mærkning – væsentlige sikkerhedskrav – fare for personers sikkerhed – sikkerhedsklausul – Kommissionens afgørelse, der erklærer en national foranstaltning om forbud mod markedsføring for berettiget – betingelser for gennemførelsen af sikkerhedsklausulen – åbenbart urigtigt skøn – ligebehandling«
Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2015
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse fra Kommissionen, hvor det fastslås, at nationale foranstaltninger om forbud mod markedsføring af en maskine, som ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2006/42, er berettigede – fabrikanten direkte berørt – de øvrige medlemsstater indrømmes ikke noget skøn, der kan påvirke fabrikantens situation
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 7 og art. 11, stk. 3; Kommissionens afgørelse 2013/173)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens godkendelse – den pågældende medlemsstats mulighed for at udvide de trufne nationale foranstaltningers til at omfatte andre maskiner, der frembyder den samme risiko – ikke omfattet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 6, stk. 1, og art. 7 og 11)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens undersøgelse af berettigelsen – domstolsprøvelse – rækkevidde
(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11)
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – forpligtelse til at godtgøre, at den omhandlede risiko foreligger – rækkevidde
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 5, stk. 1, litra a), art. 11 og bilag I, punkt 1.1.2, litra a)]
5. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – overholdelse af de sundheds- og sikkerhedskrav, som er opregnet i bilag I – krav om, at der er et passende førerværn mod nedfaldende genstande eller materialer – fortolkning i lyset af det prioriterede mål om at fjerne eller mindske risiciene – følger for de maskiner, der anvendes til forskellige former for brug
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11 og bilag I, punkt 1.1.2, 1.7.4.1, 1.7.4.2 og 3.4.4)
6. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – formodning om overensstemmelse for så vidt angår de maskiner, der er forsynet med CE-mærkning – indvirkning på medlemsstaternes beføjelse til at anvende sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 7, stk. 1, og art. 11)
7. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens kontrol – skøn – domstolsprøvelse – grænser
(Art. 36 TEUF og 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11)
8. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – forpligtelse til at godtgøre, at den omhandlede risiko foreligger – gennemførelse af en risikovurdering – bedømmelseskriterier
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11 og bilag I, punkt 1.1.1, nr. i)]
9. EU-ret – principper – ligebehandling – begreb
10. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens godkendelse – forpligtelse til at bedømme, om de nationale foranstaltninger er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke
(Art. 36 TEUF og 114 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, 25. betragtning, og art. 11 og 20)
11. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – ingen vedtagelse af tilsvarende foranstaltninger i forhold til andre maskiner, som frembyder de samme risici – ingen objektiv begrundelse – ikke tilladt – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11)
12. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tab – årsagssammenhæng – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – søgsmålet forkastet i det hele
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
1. En fysisk eller juridisk person er umiddelbart berørt af en retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, når retsakten umiddelbart har indvirkning på personens retsstilling og ikke overlader noget skøn til sine adressater, idet gennemførelsen af retsakten skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-retten uden anvendelse af andre mellemkommende regler.
For så vidt angår et søgsmål anlagt til prøvelse af en til medlemsstaterne rettet afgørelse fra Kommissionen – hvor det er blevet fastslået, at foranstaltninger truffet af nationale myndigheder er berettigede, og som er støttet på artikel 11, stk. 3, i direktiv 2006/42 om maskiner – vedrørende de betingelser, hvorunder en maskine markedsføres på det nationale marked, har denne afgørelse umiddelbart andre indvirkninger på retsstillingen for fabrikanten af maskinen end dem, der følger af de nævnte nationale foranstaltninger. En sådan afgørelse medfører nemlig for det første, at alle andre medlemsstater end den medlemsstat, som har truffet de omhandlede foranstaltninger, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for markedsføring eller bevarelse af den pågældende maskine på deres markeder og herved sikre en korrekt og ensartet anvendelse af direktiv 2006/42 i lyset af de foranstaltninger, der er blevet truffet af den omhandlede medlemsstats myndigheder, og som Kommissionen har erklæret begrundede. Den nævnte afgørelse har derfor den umiddelbare konsekvens, at de nationale procedurer, som rejser tvivl om den ret, som fabrikanten indtil da havde i hele Unionen til at markedsføre en maskine, der selv var omfattet af den i direktivets artikel 7 fastsatte formodning for overensstemmelse, iværksættes, for så vidt som maskinen var forsynet med EF-mærkning og ledsaget af EF-overensstemmelseserklæringen.
For det andet overlader en afgørelse, der er støttet på artikel 11, stk. 3, i direktiv 2006/42, ikke noget skøn til sine adressater for så vidt angår det resultat, som skal opnås, idet gennemførelsen heraf skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-retten uden anvendelse af andre mellemkommende regler. Det er ganske vist sandsynligt, at de kompetente nationale myndigheder på forhånd skal ty til kontrolforanstaltninger for at kunne fastlægge, om fabrikanten har bragt eller påtænker at bringe eksemplarer af sin maskine i omløb på deres område, og om visse af disse eksemplarer frembyder den samme risiko som den, der er omhandlet i de af den pågældende medlemsstat trufne nationale foranstaltninger. Såfremt dette viser sig at være tilfældet, er disse myndigheder ikke desto mindre forpligtet til at lægge til grund, at denne situation kan frembyde fare for personers sikkerhed, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at imødegå denne risiko ved i denne forbindelse at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af direktiv 2006/42 i lyset af Kommissionens afgørelse og de nationale foranstaltninger, som afgørelsen erklærer for at være berettigede, og dermed ved at træffe afgørelse om forbud mod eller tilbagetrækning eller ændring af den pågældende maskine eller ved at træffe enhver tilsvarende foranstaltning. Det er derfor den afgørelse fra Kommissionen, hvori det er blevet fastslået, at de pågældende nationale foranstaltninger er berettigede, som fastlægger det resultat, der skal nås af de øvrige nationale myndigheder, som ikke indrømmes noget skøn.
(jf. præmis 17, 23, 28, 30 og 31)
2. Selv om medlemsstaterne skal sikre en korrekt og ensartet anvendelse af direktiv 2006/42 om maskiner ved at drage konsekvenserne af en national foranstaltning, der er truffet med hensyn til en bestemt maskine, og som Kommissionen har erklæret berettiget, uden at råde over noget skøn for så vidt angår det resultat, der skal nås, er det klart, at de ikke af egen drift og uden for de i direktivets artikel 11, stk. 1, fastsatte proceduremæssige og materielle rammer kan udvide denne foranstaltnings anvendelsesområde til andre maskiner med den begrundelse, at disse maskiner frembyder den samme risiko, uden at tilsidesætte det i direktivets artikel 6, stk. 1, fastsatte princip om fri bevægelighed og den i direktivets artikel 7 fastsatte formodning om overensstemmelse. Dette er grunden til, at EU-lovgiver har gjort denne udvidelse betinget af gennemførelsen af en særlig procedure, som bl.a. indebærer dels, at Kommissionen træffer en udtrykkelig afgørelse herom, dels at der træffes nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse. Derimod er sådanne retsakter, for så vidt angår artikel 11 i direktiv 2006/42, hverken påkrævet eller nødvendige henset til denne bestemmelses rækkevidde.
(jf. præmis 34)
3. Selv om det faktisk er medlemsstaterne, som det påhviler at gennemføre direktiv 2006/42 om maskiner korrekt og sørge for, at de maskiner, der er blevet markedsført eller leveret til brug på deres område, opfylder disse bestemmelser, i givet fald ved at træffe foranstaltninger som dem, der er omhandlet i direktivets artikel 11, tilkommer det ikke desto mindre Kommissionen at kontrollere, om disse foranstaltninger er berettigede, ved navnlig at sikre sig, at de retlige og faktiske hensyn, der ligger til grund for vedtagelsen heraf, er velbegrundet. Udfaldet af denne kontrol er afgørende for den endelige opretholdelse af den pågældende nationale foranstaltning, for så vidt som medlemsstaten kun kan opretholde denne, såfremt Kommissionen erklærer den berettiget, og i modsat fald skal bringe den til ophør.
Det følger heraf, at enhver person, der kan nedlægge påstand om annullation af en afgørelse, hvor sådanne foranstaltningers berettigelse er blevet fastslået, har ret til at gøre gældende til støtte for sin påstand, at afgørelsen er støttet på en forkert fortolkning af bestemmelserne i direktiv 2006/42, selv hvis denne fortolkning, som samtlige medlemsstater skal tage behørigt hensyn til, først blev foretaget af de kompetente nationale myndigheder og efterfølgende gengivet af Kommissionen. I et sådant tilfælde skal den retlige fejl, der kan gøre den afgørelse, hvorved Kommissionen har fastslået de pågældende nationale foranstaltningers berettigelse, ugyldig, nemlig kunne anfægtes ved en af Unionens retsinstanser, idet artikel 263 TEUF og princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse ellers tilsidesættes.
Desuden skal domstolsprøvelsen af, om de retlige hensyn, der har ført Kommissionen til at konkludere, at de pågældende nationale foranstaltninger er berettigede, være fuldstændig, når der er tale om et retligt spørgsmål.
(jf. præmis 46-48)
4. Det er i forhold til en konkret maskine eller konkret udskifteligt udstyr med en eller flere bestemte funktioner, at en medlemsstat kan ty til den i artikel 11 i direktiv 2006/42 om maskiner fastsatte sikkerhedsklausul, og at medlemsstaten i denne forbindelse har pligt til at vurdere den risiko for personers sundhed eller sikkerhed, som udgør en betingelse for gennemførelsen af en sådan klausul. Denne vurdering og den heraf følgende nationale foranstaltning skal derfor være begrundet i forhold til maskinen, således som denne er blevet markedsført, og i givet fald i forhold til det udskiftelige udstyr, som maskinen var forsynet med ved markedsføringen eller leveringen til brug heraf. I modsat fald ville en medlemsstat have mulighed for at foretage et indgreb i princippet om fri bevægelighed, hvilket indgreb kun er berettiget, hvis der foreligger en reel risiko for personers sundhed eller sikkerhed.
I denne henseende fremgår det af selve ordlyden af punkt 1.1.2, litra a), i bilag I til direktiv 2006/42, at »enhver risiko« knyttet til installationen, vedligeholdelsen eller funktionen af den pågældende maskine – hvad enten risikoen foreligger i forbindelse med en tilsigtet brug eller med en forkert brug, der med rimelighed kan forudses – kan begrunde, at der tys til den sikkerhedsklausul, som er fastsat i direktivets artikel 11. Denne artikel kræver imidlertid, at den risiko, der har begrundet klausulens gennemførelse, skal være konstateret, og dermed, at den medlemsstat, som har påberåbt sig den, i tilstrækkelig grad godtgør, at en sådan risiko faktisk foreligger. Hvis ikke dette bliver godtgjort, kan det indgreb i princippet om fri bevægelighed, som skyldes den nationale foranstaltning truffet i henhold til den i denne bestemmelse fastsatte sikkerhedsklausul, ikke anses for at være berettiget i denne bestemmelses forstand.
Desuden kan spørgsmålet, om der foreligger en risiko for personers sundhed eller sikkerhed som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/42, blandt andre kriterier vurderes i lyset af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, som maskinfabrikanterne pålægges ved direktivets artikel 5, stk. 1, litra a), og bilag I til direktivet. Det er nemlig en betingelse for markedsføringen af maskinerne, at de krav, som er indført med henblik på at sikre, at der ved konstruktionen og fremstillingen af disse maskiner tages hensyn til de hermed forbundne risici, bliver overholdt. En foranstaltning om tilbagetrækning eller forbud kan støttes på en manglende opfyldelse heraf.
(jf. præmis 54, 57 og 58)
5. Rækkevidden af det specifikke sundheds- og sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 3.4.4 i bilag I til direktiv 2006/42 om maskiner, og som vedrører risikoen for nedfaldende genstande, skal fortolkes i lyset af de generelle principper, der er fastsat i det nævnte direktiv, og navnlig punkt 1 i de generelle principper, som er anført øverst i bilag I til direktivet, og de principper for integrering af sikkerheden, der er anført i bilagets punkt 1.1.2. Indledningsvis fremgår det imidlertid klart af de sidstnævnte, at konstruktionen og fremstillingen af de maskiner, som er beregnet til at blive markedsført i Unionen, skal sikre, at disse kan fungere, uden at personer udsættes for risiko på de betingelser, der er foreskrevet, men også under enhver forkert brug heraf, der med rimelighed kan forudses, og mere generelt således, at det undgås, at de anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde indebærer en risiko. Dernæst skal formålet med de foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, være at fjerne enhver risiko. Endelig er fabrikanten for at opfylde en sådan forpligtelse, idet den pågældende samtidig har mulighed for at vælge de bedst egnede løsninger, ikke desto mindre forpligtet til at følge en prioriteret rækkefølge, der for det første består i at så vidt muligt fjerne eller mindske risiciene.
Henset til, at formålet om straks ved maskinernes konstruktion og fremstilling at så vidt muligt fjerne eller mindske de risici, som er forbundet med deres tilsigtede brug eller deres forkerte brug, der med rimelighed kan forudses, samt om, at det undgås, at de anvendes på en unormal måde, og om at træffe alle de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod de risici, som ikke kan fjernes, skal prioriteres højest, må det fastslås, at når en maskine er beregnet til at anvendes til mange forskellige former for brug i forhold til det forskellige udskiftelige udstyr, som maskinen kan forsynes med, skal den inden enhver markedsføring eller levering til brug være udstyret med et passende førerværn, når det er blevet konstateret, at selv om den brug, som køberen af maskinen tilsigter i et bestemt tilfælde, ikke selv indebærer en risiko for nedfaldende genstande eller materialer, kan et af de andre brug, der med rimelighed kan forudses, og som den kan give anledning til, indebære en sådan risiko. En sådan foranstaltning henhører nemlig under de foranstaltninger, med hvilke det tilsigtes så vidt muligt at fjerne eller mindske risiciene gennem integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinerne.
Overholdelsen af det i punkt 1.7.4.1 og 1.7.4.2 i bilag I til direktiv 2006/42 fastsatte krav om at forsyne maskiner med en brugsanvisning, der beskriver deres tilsigtede brug, rejser desuden ikke tvivl om maskinfabrikanternes prioriterede forpligtelse til at integrere sikkerheden ved konstruktionen og fremstillingen af maskinerne ved så vidt muligt at fjerne eller mindske de risici, som er forbundet med deres tilsigtede brug eller deres forkerte brug, der med rimelighed kan forudses, således som det fremgår af punkt 1.7.4.2, litra l), i bilag I til det nævnte direktiv. Med andre ord pålægger direktivet ikke alene fabrikanterne at advare deres kunder mod de risici, som er forbundet med en forkert brug, der med rimelighed kan forudses, af de maskiner, som de sælger til dem. Direktivet forpligter dem ligeledes til så vidt muligt at fjerne eller mindske risiciene allerede ved konstruktionen og fremstillingen af disse maskiner.
(jf. præmis 64, 65, 69 og 70)
6. Det fremgår klart af opbygningen af direktiv 2006/42 om maskiner, at den formodning om overensstemmelse, som en maskine er omfattet af i medfør af direktivets artikel 7, stk. 1, ikke rejser tvivl om den til medlemsstaterne indrømmede mulighed for at ty til sikkerhedsklausulen i direktivets artikel 11, når de i sidstnævnte fastsatte betingelser er opfyldt.
(jf. præmis 72)
7. Direktiv 2006/42 om maskiner indfører et system for tilsyn med og regulering af det indre marked, hvor det i første omgang er de kompetente nationale myndigheder, som det tilkommer at bedømme, om en sådan maskine frembyder en risiko for personers sundhed eller sikkerhed, og i bekræftende fald at træffe de foranstaltninger om tilbagetrækning eller forbud, der er påkrævet. Den sikkerhedsklausul, som er fastsat med henblik herpå i artikel 11 i direktiv 2006/42, skal selv ses i lyset af artikel 114, stk. 10, TEUF, der gør det muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne foranstaltninger med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 36 TEUF, hvilke bl.a. omfatter beskyttelse af menneskers sundhed og liv. En sådan øvelse kan for de kompetente nationale myndigheder indebære komplekse vurderinger af teknisk eller videnskabelig karakter.
Kommissionen skal inden for rammerne af denne ordning vurdere, om de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger retligt og faktisk er berettigede. Kommissionen bør imidlertid indrømmes et vidt skøn med henblik på en effektiv opfyldelse af det formål, den skal opfylde, og under hensyn til de komplicerede tekniske vurderinger, den skal foretage. Et sådant skøn er ligeledes indrømmet Kommissionen, når denne skal kontrollere foranstaltninger, som en medlemsstat har truffet inden for rammerne af den i artikel 114, stk. 4-6, TEUF fastsatte ordning. I denne henseende skal Unionens retsinstanser, når der skal foretages en prøvelse af udøvelsen af et vidt skøn, i forhold til de for dem anførte anbringender efterprøve, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har lagt til grund, er materielt rigtige, og om der er begået en åbenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder eller er begået magtfordrejning. Navnlig skal Unionens retsinstanser i lyset af de af parterne fremførte argumenter efterprøve den materielle nøjagtighed af de beviser, der støtter den anfægtede retsakt, og oplysningernes troværdighed og sammenhæng, samt kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de heraf dragne konklusioner.
(jf. præmis 79-82)
8. Hvad angår den risikovurdering, som den pågældende medlemsstat skal foretage, inden den under Kommissionens kontrol kan ty til de i artikel 11 i direktiv 2006/42 om maskiner fastsatte foranstaltninger, skal denne foretages ud fra en rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsbrugers synspunkt. Den beføjelse, som denne artikel indrømmer de nationale myndigheder, udgør nemlig en undtagelse til det i direktivet knæsatte princip om fri bevægelighed og er kun begrundet, når der foreligger en risiko forbundet med en tilsigtet brug af den pågældende maskine eller med en forkert brug heraf, der med rimelighed kan forudses, idet sidstnævnte brug selv er defineret i punkt 1.1.1, litra i), i bilag I til direktivet som en brug, som vil kunne følge af let forudsigelig menneskelig adfærd. I denne sammenhæng er den omstændighed, at de nationale myndigheder ikke foretager en abstrakt vurdering af, om en sådan risiko reelt foreligger, men vurderer den ud fra en rimeligt påpasselig gennemsnitsbrugers konkrete synspunkt, med til at sikre, at de ikke indskrænker maskinernes frie bevægelighed på uberettiget vis som omhandlet i direktivets artikel 11, stk. 1.
Når det under henvisning til en rimeligt påpasselig gennemsnitsbruger imidlertid er tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en sådan risiko, har den omstændighed, at denne bruger på forhånd er blevet advaret om, at denne risiko foreligger, ingen betydning, henset til dels den rangfølge, som direktiv 2006/42 fastsætter mellem de forebyggelsesforpligtelser og de oplysningsforpligtelser, som den pålægger maskinfabrikanterne, dels de konsekvenser, der er knyttet til en manglende opfyldelse af disse forpligtelser.
(jf. præmis 83 og 84)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 94)
10. Artikel 11 i direktiv 2006/42 om maskiner pålægger ikke Kommissionen, inden for de specifikke rammer for konstateringen af, om de foranstaltninger, som medlemsstaterne underretter den om, er berettigede, at fastlægge, om disse i øvrigt er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Når en sådan foranstaltning derfor er berettiget i den nævnte bestemmelses forstand, kan der derfor ikke rejses tvivl om den afgørelse, hvorved Kommissionen erklærer den berettiget, med den begrundelse, at der på det pågældende nationale marked findes tilsvarende maskiner som den, der er omfattet af denne foranstaltning, og som i strid med ligebehandlingsprincippet ikke har været genstand for tilsvarende foranstaltninger.
Enhver national foranstaltning vedrørende et område, hvor der er foretaget en udtømmende harmonisering på EU-plan, skal nemlig for det første bedømmes på grundlag af bestemmelserne i den retsakt, der gennemfører denne harmonisering, og ikke på grundlag af den primære EU-ret. Dette gælder bl.a. i det tilfælde, hvor den pågældende foranstaltning ikke udgør en lov eller en administrativ bestemmelse, men en foranstaltning af individuel karakter. Da der ved direktiv 2006/42 nemlig ikke alene blevet foretaget en udtømmende harmonisering på EU-plan af reglerne vedrørende de væsentlige sikkerhedskrav, som finder anvendelse på maskiner, og attesten på disse maskiners overensstemmelse med de nævnte krav, men ligeledes af den adfærd, som medlemsstaterne kan udvise i forhold til de maskiner, der formodes at være i overensstemmelse med disse krav, er det derfor i lyset af disse bestemmelser, at det skal fastlægges, om Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at undersøge, om de kompetente myndigheders nationale foranstaltninger var blevet truffet under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet, eller om det ikke henhørte under Kommissionens kompetence at foretage en sådan kontrol.
For det andet er formålet med artikel 11 i direktiv 2006/42 ikke at overlade Kommissionen opgaven med at føre kontrol i alle aspekter med lovligheden af de foranstaltninger, som de nationale myndigheder træffer, når de konstaterer, at en maskine frembyder en risiko for personers sundhed eller sikkerhed. En sådan prøvelse påhviler nemlig de nationale domstole, således som det fremgår af 25. betragtning til direktivet og direktivets artikel 20. For det tredje, og selv om artikel 11, stk. 3, i direktiv 2006/42 indskrænker sig til at fastsætte, at Kommissionen konstaterer, om de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger er berettigede, indebærer den nævnte artikels generelle opbygning, at denne forpligtelse skal sammenholdes med de forpligtelser, som artiklens stk. 1 og 2 forinden pålægger de nationale myndigheder.
Artikel 114, stk. 10, TEUF, der giver EU-lovgiver beføjelse til at fastsætte sikkerhedsklausuler som den ved artikel 11 i direktiv 2006/42 indførte, og som henviser til de begrundelser, der er omhandlet i første punktum i artikel 36 TEUF, henviser desuden ikke til sidstnævnte artikels andet punktum, som fastsætter, at de forbud eller restriktioner, der kan begrundes i sådanne hensyn, hverken må udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Den adskiller sig følgelig fra samme artikels stk. 4-6, der vedrører de bestemmelser, som en medlemsstat kan indføre eller opretholde efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning i henhold til stk. 1.
(jf. præmis 98-105)
11. Enhver EU-retsakt skal fortolkes i overensstemmelse med hele den primære ret, herunder ligebehandlingsprincippet. Desuden skal der med henblik på at fortolke en EU-retsakt ikke blot henses til ordlyden af dennes bestemmelser, men også til deres almindelige opbygning, den sammenhæng, hvori de indgår, og formålet med den ordning, som de er led i.
Hvad angår direktiv 2006/42 om maskiner ville det ikke alene være i strid med ligebehandlingsprincippet, men også med formålet med det nævnte direktiv, der bl.a. tilsigter at harmonisere de betingelser, hvorunder maskiner markedsføres på det indre marked og her bevæger sig frit, idet personers sundhed og sikkerhed samtidig beskyttes mod de risici, som følger af anvendelsen af disse maskiner, og med den generelle opbygning af den ordning, der er blevet indført med henblik på at sikre, at de nationale myndigheder, under Kommissionens kontrol, anvender dette direktiv korrekt og ensartet, hvis en medlemsstat kunne ty til den i direktivets artikel 11 fastsatte sikkerhedsklausul i forhold til en maskine, der kan frembyde en risiko for personers sundhed eller sikkerhed, samtidig med at den uden objektiv begrundelse afstår fra at sikre tilsvarende maskiner en ligebehandling.
(jf. præmis 108 og 109)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 116)