Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 10. februar 2003 af Lurgi AG og Lurgi S.p.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-42/03)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. februar 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Lurgi AG, Frankfurt am Main (Tyskland), og Lurgi S.p.A. Milano (Italien), ved advokaterne Dr. Michael Schütte og prof. Massimo Benedetteli, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

(Meddelelsen om, at Thermie-kontrakten ophæves, som blev givet ved Kommissionens skrivelse af 26. november 2002, annulleres.

(Det fastslås, at Kommissionen ikke er berettiget til at kræve tilbagebetaling af de udbetalte beløb til entreprenørerne i henhold til Thermie-kontrakt BM/1007/94.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne og en række andre entreprenører indgik den 12. december 1994 en kontrakt (herefter Thermie-kontrakten) med Kommissionen om tiltag til fremme af energiteknologi i Europa. Kontrakten var indgået under nr. BM 1007/1994/IT/DE/UK, og formålet var at finansiere og gennemføre projektet: "Energy Farm: an IGCC plant for the production of electricity and heat through gasification of SRF biomass".

Den 30. maj 1997 blev der indgået en kontrakt mellem en af sagsøgerne, Lurgi S.p.a., og projektets koordinator, Bioelettrica, om at opføre et anlæg til termisk forgasning af biomasse. I forbindelse med ingeniørarbejdet blev sagsøgeren opmærksom på visse tekniske problemer. Disse problemer blev meddelt Kommissionen og de andre entreprenører.

Den 6. september 2001 meddelte Kommissionen Bioelettrica, at den ophævede kontrakten pga. den manglende påbegyndelse af arbejdet i henhold til Thermie-kontrakten. Bioelettrica anfægtede denne ophævelse af kontrakten ved Retten i Første Instans i sag T-287/01, Bioelettrica mod Kommissionen.

Den 23. juli 2002 fremsendte Kommissionen endnu en meddelelse, hvoraf det fremgik, at den ville ophæve kontrakten med henvisning til entreprenørernes misligholdelse, medmindre de opfyldte deres forpligtelser inden 30 dage. Kommissionen kritiserede i det væsentlige projektets forsinkelse. I skrivelse af 26. november 2002 fastslog Kommissionen, at den anså kontrakten for ophævet. Denne ophævelse anfægtes i den foreliggende sag.

Til støtte for søgsmålet påberåber sagsøgerne sig, at de formelle krav til fremgangsmåden for Kommissionens beslutningsprocedure er tilsidesat. Ifølge sagsøgerne er alle Kommissionens foranstaltninger undergivet kollegialitetsprincippet, der er fastsat i EF-traktatens artikel 219 og i Kommissionens forretningsordens artikel 1 ¹. Sagsøgerne gør gældende, at beslutningen om at ophæve kontrakten havde betydelige økonomiske virkninger for entreprenørerne og indebærer en vanskelig teknisk og juridisk vurdering af kontrakten og dens indhold. Derfor hævder sagsøgerne, at beslutningen om at ophæve kontrakten ikke kunne anses for at have været en foranstaltning, der kunne træffes på et administrativt eller tilsynsmæssigt plan, men at beslutningen skulle vedtages af kommissærkollegiet.

Ydermere påberåber sagsøgerne sig, at Thermie-kontrakten er blevet anvendt fejlagtigt. I denne henseende gør sagsøgerne gældende, at ophævelsen af kontrakten pga. entreprenørernes misligholdelse ikke har nogen hjemmel. Ifølge sagsøgerne finder bestemmelsen herom ikke anvendelse, når der er rimelige tekniske eller økonomiske grunde til misligholdelse. I den foreliggende sag var det nødvendigt at ændre den oprindelige teknologi, hvilket medførte store økonomiske risici.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissions adfærd forhindrer Kommissionen i at kunne påberåbe sig misligholdelse som begrundelse for ophævelse af kontrakten. I denne forbindelse påberåber sagsøgerne sig den italienske civillovbogs artikel 1460 og princippet om inadimplenti non est adimplentum.

____________

¹ - Kommissionens forretningsorden [K(2000) 3614] (EFT L 308 af 8.12.2000, s. 26).