Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 10. februar 2003 af Maison de l'Europe Avignon-Méditerranée mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-43/03)

    Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. februar 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Maison de l'Europe Avignon-Méditerranée, Avignon (Frankrig), ved avocat François Martineau.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionen dømmes til at betale 100 000 EUR i erstatning for det tab, Maison de l'Europe Avignon-Méditerranée har lidt på grund af, at Kommissionens repræsentant i Marseille under et møde torsdag den 23. januar 2003 i Kommissionens Repræsentation, Marseille, udspredte urigtige eller i hvert fald fortrolige, oplysninger.

(Kommissionen tilpligtes at betale samtlige udgifter, der kan kræves erstattet, hvilket er et beløb på 10 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anført, at under et møde afholdt i Marseille den 23. januar 2003 har Kommissionens repræsentant udspredt urigtige og i hvert fald fortrolige oplysninger. Dette har ført til, at sagsøgeren har lidt et tab, hvorfor sagsøgeren ved nærværende søgsmål kræver erstatning. Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har pådraget sig ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 288 EF, og at der er tale om en tilsidesættelse af den fortrolighedspligt, som påhviler Kommissionens repræsentant i henhold til artikel 287 EF.

____________