Sag T-40/03

Julián Murúa Entrena

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – EF-varemærkeansøgning om et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Julián Murúa Entrena« – indsigelse rejst af indehaveren af det spanske og internationale ordmærke MURÚA – afslag på registrering – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – efternavn«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – de i direktiv 89/104 fastsatte regler om et nationalt varemærkes begrænsede retsvirkninger – hensyntagen hertil i forbindelse med proceduren om registrering af et varemærke, som består af et efternavn – ikke tilladt

[Rådets forordning nr. 40/94; Rådets direktiv 89/104, art. 6, stk. 1, litra a)]

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – et ansøgt varemærke sammensat af et eller flere efternavne – bedømmelse af risikoen for forveksling i henhold til de samme kriterier som dem, der finder anvendelse på andre kategorier af varemærker

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærke, der indeholder ordene »Julián Murúa Entrena« – ordmærket MURÚA

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      Bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 89/104 om varemærker, der omhandler begrænsninger i de rettigheder, som indehaveren af et nationalt varemærke har under erhvervsmæssig brug, idet bestemmelsen bl.a. er til hinder for, at indehaveren forbyder tredjemand at gøre brug af sit eget navn eller sin adresse, for så vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, kan ikke tages i betragtning i forbindelse med proceduren om registrering af et EF-varemærke, der indeholder et eller flere personnavne, da den ikke tillægger tredjemand en ret til at gøre brug af sit navn eller sin adresse som varemærke.

(jf. præmis 45 og 46)

2.      Et tegn, der indeholder fornavnet og efternavnene på en fysisk person, kan ikke blive registreret som EF-varemærke, når det støder på en relativ registreringshindring som følge af en indsigelse, rejst af indehaveren af et ældre varemærke.

Kriterierne for at bedømme, om der er risiko for forveksling mellem et sådant EF-varemærke, der er søgt registreret, og et ældre varemærke i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, er således de samme, som finder anvendelse ved bedømmelsen af andre kategorier af varemærker, eftersom der ikke er fastsat bestemmelser herom i denne forordning, der modsiger dette.

(jf. præmis 49 og 50)

3.      I den spanske kundekreds’ bevidsthed er der risiko for forveksling mellem figurtegnet, der i den øverste del udgøres af en tegning, der forestiller en landejendom omgivet af træer og vinmarker, og i den nederste del af et våbenskjold, hvorover ordene »Julián Murúa Entrena« (der opfattes som fornavn og efternavne) er anført, og som er søgt registreret som EF-varemærke for »vin« i klasse 33 Nice-arrangementet, og ordmærket MURÚA (der opfattes som efternavn), der tidligere er registreret i Spanien for »alle typer vin« i samme klasse, for det første da de varer, som de omtvistede varemærker betegner, er af samme art, og for det andet da de omtvistede tegn ligner hinanden, idet den dominerende bestanddel i det ordmærke, der er indeholdt i det ansøgte varemærke, og det ældre varemærkes eneste bestanddel er identiske, således at den spanske gennemsnitsforbruger, der bliver konfronteret med en vare, der er forsynet med det ansøgte varemærke, vil kunne antage, at denne vare har den samme handelsmæssige oprindelse som en vare, der er forsynet med det ældre varemærke.

(jf. præmis 76 og 78)