Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 13. juli 2005

i sag T-40/03, Julián Murúa Entrena mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1.

(EF-varemærker - EF-varemærkeansøgning om et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "Julián Murúa Entrena" - indsigelse rejst af indehaveren af det spanske og internationale ordmærke MURÚA - afslag på registrering - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - efternavn)

(Processprog: spansk)

I sag T-40/03, Julián Murúa Entrena, Elciego (Spanien), ved advokat I. Temiño Ceniceros mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved I. de Medrano Caballero og G. Schneider, som befuldmægtigede, den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten: Bodegas Murúa, SA, Elciego, ved advokat J. González Aparicio, angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. december 2002 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 599/1999-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Bodegas Murúa, SA, og Julián Murúa Entrena, har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Białecka; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 13. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 101 af 26.4.2003.