Sag anlagt den 16. januar 2013 - Senz Technologies mod KHIM - Impliva (Paraplyer)
(Sag T-22/13)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Senz Technologies BV (Delft, Nederlandene) (ved advokaterne W. Hoyng og C. Zeri)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Impliva BV (Amsterdam, Nederlandene)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 26. september 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2453/2010-3) annulleres.
De for Retten fremførte anbringender anses for velbegrundede og det fastslås, at registreringen af EF-design nr. 000579032-0001 er gyldig.
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at bære sin egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-designet "Paraplyer" - registreret EF-design nr. 000579032-0001
Indehaver af EF-designet: Senz Technologies BV
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Impliva BV
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen var støttet på artikel 4 og 9 i Rådets forordning nr. 6/2002
Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 6, sammenholdt med artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 6/2002.
____________